Af Anja Neiiendam, direktør i CfL, oktober 2026
Jeg bliver simpelthen så træt af at læse endnu en artikel om, hvor elendige danske ledere er. Denne gang er det tv2.dk, der med overskriften ”Danske arbejdspladser dumper i ledelse” fortæller, at næsten hver femte dansker skifter job på grund af nærmeste leder.
Artiklen bygger på Jobindex' nye undersøgelse, Jobindsigt 2026, hvor 10.024 danskere har svaret på spørgsmål om deres arbejdsliv. Jeg vil gerne rose Jobindex for en omfattende og nuanceret undersøgelse, og netop derfor ærgrer det mig, at historien endnu en gang reduceres til en fortælling om dårlige ledere.
19 pct. angiver utilfredshed med nærmeste leder som årsag til jobskifte. Det er klart for mange, men hvad gemmer sig egentlig bag tallet?
På tv2.dk kæder antropologen Christian Groes utilfredsheden sammen med rå og brutal ledelse og taler om chefer, der skælder ud og ydmyger medarbejderne. Det er selvsagt uacceptabelt, men utilfredshed kan have mange årsager. Og så vidt jeg kan vurdere, fortæller undersøgelsen os intet om, hvorvidt de 19 pct. har været udsat for den slags ledelse.
Læs også: Blød eller hård? Når vi taler om dårlig ledelse, glemmer vi det væsentlige
Jeg mener, at undersøgelsen rummer en helt anden historie.
Når danskerne skal fremhæve deres arbejdspladsers styrker, topper balancen mellem arbejde og fritid med 55 pct. Derefter følger et godt socialt arbejdsmiljø med 49 pct., udfordrende og varierede opgaver med 46 pct. og høj grad af meningsfuldhed med 42 pct..
Hvem er med til at skabe de forhold? Hvem giver plads til fleksibilitet, udvikler fællesskabet, fordeler opgaverne og gør det tydeligt, hvorfor arbejdet er vigtigt?
Det gør ledere. Selvfølgelig sammen med medarbejderne og resten af organisationen. Men nærmeste leder har en afgørende rolle.
Forklaringen skal findes i motivationsforskningen. Ifølge selvbestemmelsesteorien, udviklet af Edward Deci og Richard Ryan, er autonomi, kompetence og tilhørsforhold tre grundlæggende psykologiske behov. Når de bliver tilgodeset, styrkes motivation og trivsel. Og netop her spiller ledelse en central rolle.
Undersøgelsen viser også, at 66 pct. oplever et godt samarbejde med nærmeste leder i høj eller meget høj grad. Det er værd at tage med, når vi diskuterer kvaliteten af dansk ledelse, og derfor undrer det mig til stadighed, at vi er så hurtige til at give lederne skylden for utilfredsheden, mens deres bidrag til alt det, der fungerer, glider ud af fortællingen.
Artiklen fortsætter under citatet.
Forestil dig en virksomhed, hvor topledelsen beslutter at rulle hjemmearbejdsdage tilbage. Beslutningen er truffet. Måske har HR skrevet retningslinjerne, men det er ofte nærmeste leder, der skal se medarbejderne i øjnene og forklare, hvorfor den fleksibilitet, de har været så glade for, forsvinder. Hvem bliver de vrede på?
Lad mig vende tilbage til de 19 pct. og med eksempler illustrere, hvad der kan være forklaringen på utilfredshed med nærmeste leder.
Forestil dig en virksomhed, hvor topledelsen beslutter at rulle hjemmearbejdsdage tilbage. Beslutningen er truffet. Måske har HR skrevet retningslinjerne, men det er ofte nærmeste leder, der skal se medarbejderne i øjnene og forklare, hvorfor den fleksibilitet, de har været så glade for, forsvinder.
Hvem bliver de vrede på?
Det samme gælder besparelser, nye performancekrav og omorganiseringer. Nærmeste leder bliver ansigtet på beslutninger, vedkommende hverken har ønsket eller haft mandat til at ændre.
Lederen har selvfølgelig ansvaret for, hvordan beslutningerne bliver gennemført. Men der er forskel på at være utilfreds med lederens adfærd og på at være utilfreds med de beslutninger, lederen repræsenterer.
Læs også: Hjemmearbejde? Det hele handler ikke kun om dig
I Børsen har jeg tidligere skrevet om, hvordan debatten om blød og hård ledelse ofte overser, at de rammer, ledere forventes at skabe resultater inden for, langt fra er optimale.
Ledere skal være nærværende og empatiske. De skal samtidig stille krav, prioritere, gennemføre forandringer og træffe upopulære beslutninger. Det er nemt at efterlyse den perfekte chef. Det er sværere at interessere sig for det krydspres, lederen arbejder i, og de beslutninger, organisationen lægger på vedkommendes bord.
Jeg forsvarer hverken ydmygelser, magtmisbrug eller inkompetence. Jeg efterlyser en mere nuanceret debat om ledelse.
Jobindex har leveret et omfattende materiale, som kan gøre os klogere på dansk arbejdsliv. Lad os bruge det til at stille flere spørgsmål frem for at gentage de samme konklusioner. Hvis vi vil have færre medarbejdere til at forlade deres chef, må vi begynde med at forstå, hvad de egentlig forlader.
Ledertrivsel handler ikke om af fjerne presset, men at skabe rammer, der gør det muligt for lederen at lykkes. Læs lederstafet med Lotta Sandsgaard, CEO i Aarhus Airport.
Det er hårdt at lægge specialistrollen bag sig. Læs lederstafet med teamleder Kenneth Amby fra NTT DATA.
Ledertrivsel handler om at finde sin egen motivation i den opgave, virksomheden skal løse. Læs lederstafet med Anders Asdal Andersen, COO i Nordjyske Jernbaner.
Lederjobbet er på én og samme tid attraktiv og belastede. For de fleste fungerer denne dobbelthed glimrende, men for 35 pct. tipper balancen, skriver CfLs direktør Anja Neiiendam.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
