Vær klar til Ledertrivsel-analysen 2026
Skal du og din organisation være med i Ledertrivsel-analysen 2026? Så kan I allerede nu skrive jer op for at få besked, når undersøgelsen starter i april.
CfL, december 2021
”Fakultetet var medlem af CfL, før jeg blev direktør, så jeg overtog medlemskabet og forlængede det, uden at kende særligt meget til foreningen. Det har jeg bestemt ikke fortrudt, for jeg bruger det rigtigt meget. Både i direktionen og i den ledergruppe, hvor jeg selv sidder for bordenden.”
Sådan lyder det fra Henrik Zobbe, direktør på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet. Sammen med dekanen har han ansvaret for ca. 4000 medarbejdere, hvilket svarer til hele Syddansk Universitet.
Henrik Zobbes ledergruppe består af seks kontorchefer, mens den udvidede ledergruppe tæller yderligere 17 sektionsledere.
”Jeg har en meget travl hverdag, hvor jeg bruger tid på at orientere mig i min indbakke, så når jeg modtager nyhedsbreve fra CfL med artikler, aktiviteter eller invitationer, som fanger mig, så sender jeg det videre til min ledergruppe, hvor vi så tager en diskussion.”
Det er op til de enkelte ledere, hvor meget de bruger CfL. På grund af fakultetets størrelse foretager Henrik Zobbe ingen opfølgning, men han bruger selv CfL i forhold til, hvad der optager ham nu og her.
”Jeg er en meget go do it-leder, og da vi selv er i gang med organisationsændringer, har det været meget relevant for mig. Jeg kan også blive fanget, når I skriver om nye ledelsestrends, mens det under corona var distanceledelse og håndtering af ledelsesretten.”
”Jeg har helt konkret brugt CfLs undersøgelse om ledergrupper (fra juni 2021, red.) rigtigt meget. Den sendte jeg rundt i min egen ledergruppe, hvor vi diskuterede den. Langt hen ad vejen inspirerer CfL mig gennem oplæg og indlæg, som jeg selv kan reflektere over, og som jeg bruger som input til refleksion sammen med min ledergruppe.”
”Jeg kan godt blive træt af jubelkonsulenter, der ved, hvordan det hele skal være, men sådan er CfL ikke. I skaber inspiration og refleksion, og det er en styrke,” siger fakultetsdirektøren.
Skal du og din organisation være med i Ledertrivsel-analysen 2026? Så kan I allerede nu skrive jer op for at få besked, når undersøgelsen starter i april.
Vi genbesøger Københavns Kommunes arbejde med ledertrivsel i et interview med Mette Kjærgaard Svendsen, chefkonsulent i Arbejdsmiljø København.
Lad os diskutere strukturelle rammer og organisatoriske vilkår, frem for om den enkelte leder er god eller dårlig, skriver CfLs direktør Anja Neiiendam.
Indsatsen samler sig især om to ting: Selvledelse og hjælp til administrativ support. Læs hvorfor i interview med CCO Kristina Steenfeldt Madsen.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.