Nu må lederne tage ansvar og stoppe krænkende adfærd

Lovgivningen er ikke til at misforstå. Det er og bliver vores ansvar som ledere at sikre en tryg arbejdsplads. Og det haster.

Af Thomas Hanssen, CEO i CfL

Kronikken har været bragt i Børsen 22. juni 2025

Til august er det fem år siden, at Sofie Linde stod på scenen ved Zulu Comedy Galla og med ét blev katalysator for anden bølge af #MeToo i Danmark. Hendes historie var voldsom, og på et øjeblik satte den gang i en tiltrængt samtale om sexisme og magtmisbrug på arbejdspladser.

Men hvad er der egentlig sket siden da? Har det haft nogen reel effekt?

Ser man på mediebilledet, er svaret desværre nedslående. Der går næppe en uge, uden at nye sager om magtmisbrug, grænseoverskridende adfærd eller direkte sexisme ser dagens lys. Det sker i politik, i kulturinstitutioner, i mediehuse og i velrenommerede danske virksomheder på tværs af brancher.

I denne uge var det Jens Lund fra DSV, som fik medieopmærksomheden at føle – og med rette. Ingen ønsker vel dybest set at blive set på som brutal, men presset for at levere resultater tager nogle gange overhånd. Det kan være skadeligt - ikke bare for kulturen - men det øger også risikoen for ikke at træffe de rigtige strategiske beslutninger, hvis ingen tør sige dig imod.

Det viser med al tydelighed, at problemet stadig er udbredt – og at det ikke tages alvorligt nok.

Vi skylder at rydde op

Fair nok, forandringer tager tid, og vi har i de seneste 5 år stået over for både en pandemi, en energikrise og krig i Europa. Det er måske ikke så overraskende, at ligestillingsdagsordenen og den bredere DEI-bevægelse (diversitet, lighed og inklusion) har mistet noget af pusten.

Det hjælper heller ikke, at den amerikanske præsident fører en åben kamp mod wokeismen - eller at online fællesskaber blandt især unge mænd dyrker antifeminisme og manifesterer sig som en modreaktion mod DEI.

Polariseringen gør det svært at finde fælles fodslag og skabe reelle forandringer. Men vi skylder kommende generationer – ikke mindst vores unge, der er på vej ind på arbejdsmarkedet – at rydde op og sikre, at de møder et sundt og trygt arbejdsmiljø.

Læs også: Helt i orden, at folk stiller krav til arbejdslivet

Sager om krænkelser koster

I mellemtiden har EU indført whistleblowerordningen, som skal gøre det lettere at rapportere uetisk adfærd. Det burde være godt nyt – men i virkeligheden er det også et tegn på, at ledelser mange steder har svigtet deres ansvar. Det er beskæmmende, at vi skal bruge lovgivning for at sikre grundlæggende værdier som respekt, ordentlighed og tryghed. Hvor blev det moralske kompas af?

Advokatundersøgelser bliver også i stigende grad brugt – og ofte med rette. Men mange af dem er udført uden tilstrækkelig faglig indsigt i sexisme og organisationskultur. Og retssikkerheden udfordres, især når medier og sociale platforme allerede har dømt, før undersøgelsen er færdig.

Hvis ikke ordentligheden hersker, så tænk i det mindste på, hvad en offentlig sag koster. Brandet lider skade – uanset om man måler succes i omsætning, abonnementer, stemmetal eller medarbejdertilfredshed.

Sager om krænkelser skader jeres evne til at tiltrække talenter og gør langvarig skade på jeres employer branding.

Læs også: Lederne slår sig hårdt på bløde mål

Få nu greb om problemet

Lovgivningen er ikke til at misforstå. Det er og bliver vores ansvar som ledere at sikre en tryg arbejdsplads. Og det haster.

Så få nu greb om problemet. Accepter ikke sexistiske undertoner. Tag et kritisk blik på jeres omgangstone og humor. Lad ikke performancepres overskygge behovet for respektfuld adfærd. Og tag konsekvenserne – også når de er ubehagelige. Det er den eneste måde at skabe tillid, forebygge gentagelser og sikre, at det er trygt at henvende sig til ledelsen, når noget går galt.

7 konkrete råd til dig som leder eller organisation

1. Få kortlagt kulturen: Hvor går grænserne i dag? Oplever medarbejderne tryghed og tillid?
   
   
2. Gennemgå jeres retningslinjer: Er de opdaterede og kendte af alle? Bliver de efterlevet?
   
   
3. Træn jeres ledere: Det kræver mod og kompetencer at håndtere grænseoverskridende adfærd og skabe en inkluderende kultur.
   
   
4. Lyt til dem, der siger fra: Tag henvendelser alvorligt, og følg systematisk op. Det er ikke dem, der råber op, der er problemet.
   
   
5. Skab trygge rammer for dialog – Forebyggelse sker i hverdagen, ikke kun i krisesituationer.
   
   
6. Tag konsekvenser, når grænser overskrides: Det sender et tydeligt signal om, at I mener det alvorligt.
   
   
7. Evaluer og følg op: Det her er ikke et projekt, der kan afsluttes. Det kræver kontinuerlig opmærksomhed og handling.

Fem år er gået siden Sofie Lindes opråb. Nu er det op til os andre at følge trop – med handling, ikke bare hensigtserklæringer.