Kronik

Helt i orden, at folk stiller krav til arbejdslivet

Danskernes uvilje mod at arbejde handler ikke bare om svigtende arbejdsmoral hos forkælede unge generationer og dovne boomere med store pensionsopsparinger. Samfundsbevægelsen kan faktisk også handle om noget konstruktivt, nemlig at vi for første gang i historien insisterer på ordentlig ledelse af vores arbejdspladser.

 

Af Thomas Hanssen, direktør i CfL, november 2023.

 

På allerhøjeste politiske plan bliver danskerne formanet om at yde en livslang arbejdsindsats. Ellers står verden, som vi kender den, ikke længere. Statsministeren siger ”glem det” i debatten om arbejdsliv, og i disse dage udgiver integrationsminister Kaare Dybvad Bek en bog med den ideologiske titel, ”Arbejdets Land”.

Samfundsbevægelsen får altså vægtig politisk opmærksomhed. Medierne flyder også over med historier om danskeres fravalg af arbejdsliv og deres forventninger til jobbet.

Generationer

Især de unge stiller krav til arbejdslivet. Der er meget, som Generation Z (født fra 1995 til 2012) enten ikke vil eller absolut har behov for. De kritiserer forholdene på arbejdsmarkedet, for de vil ikke være fortravlede fraværende forældre. Derfor har Kaare Dybvad Bek også mødt massiv modstand efter sine udtalelser i JP’s podcast ”Under gulvtæppet” om stoltheden over at hente børn "fem minutter i lukketid".

De unge stiller også krav til selve jobbet, så de modsiger chefen og forventer meningsfuldhed, involvering og anerkendelse. En rekrutteringsvirksomhed med speciale i unge generationer offentliggjorde for nyligt en analyse med konklusionen, at hver tredje unge brændte ud af dårlig ledelse (YPAI Guide 2023).

Men det er ikke nyt, for AS3 lavede i 2021 en analyse, der nåede til samme budskab. Dog var det her +40 årige privatansatte i mellemstore virksomheder, som var absolutte topscorere på ønsket at forlade arbejdspladsen pga. dårlig ledelse. Måske forklaringen på tidlig tilbagetrækning, hvor ældre generationer stræber efter en arbejdsfri tilværelse ved at udnytte pensionsopsparing og skattefri friværdi.

Så det handler næppe om generationer. Det handler om menneskers behov i arbejdslivet.

De unge taler højt

I debatten er det overset, at udviklingen har stort konstruktivt potentiale. Vi er begyndt at debattere ledelse og stille kvalitetskrav til arbejdslivet.

I Center for Ledelse følger vi udviklingen i vores medlemsvirksomheder og holder ofte arrangementer om ledelsestemaer som generationsledelse, fire-dages arbejdsuge, hybridledelse med ret til hjemmearbejdsplads, forebyggelse af stress osv.

Det nye er, at de unge er tydeligere i deres krav end forrige generationer. De sætter ord på behov og forventninger i et omfang, så ledere i vores medlemsvirksomheder beskriver, at jobinterviews i dag er gensidige, frem for arbejdsgiverens velkendte ret til ensidig stillingtagen til ansøgere.

Der er fire generationer på arbejdsmarkedet nu. Hvis vi i de ældre generationer prøver at lytte, så kan vi høre væsentlige budskaber, fremfor bare at kløjs i at unge ofte formulerer sig meget personligt med udgangspunkt i egne nære behov.

Læs også: Generationsledelse: Har du afstemt forventningerne med Benjamin?

Budskaberne er, at når jobbet stiller så store krav, og arbejdslivet er så langt, så må vi ændre på arbejdsmarkedsstrukturer, og arbejdsgivere må tilbyde fleksibilitet. Ellers er der ikke plads til menneskers helt grundlæggende behov og forventninger, som fx at kunne passe sine børn ordentligt, at kunne tage vare på sin sundhed (altså tænk, at vi i dag taler seriøst om menneskers behov for tilstrækkelig søvn!) eller have overskud til at håndtere de sorger og belastninger, som alle oplever i løbet af et liv.

Men er det egentligt så urimeligt, at medarbejdere stiller disse kvalitetskrav til arbejdslivet og jobbet? Overvej om vi ikke alle kan genkende disse behov? Det kræver god ledelse at imødekomme behovene, men vi ved jo heldigvis, hvad der skal til.

Tiden er kommet

Det er ikke første gang i historien, at arbejdsstyrken stiller krav til arbejdslivet og arbejdsgivere. Tænk på arbejderlitteraturens beskrivelser af brutal ledelsesmagt og udbytning af lønmodtagere. Eller 1970’ernes oprør mod hierarkier og herskende klasser, hvor folket skrålede med på Kim Larsens konfrontation med direktøren: ”Hey du der, tag fødderne ned og tag hatten af…” I dag synger Tobias Rahim, at ”alle har en chef, de gerne vil nik’ en skalle”.

Hidtil har dårlig ledelse bare kostet på bagkant i form af udbrændthed, stress, samarbejdsvanskeligheder, høj personaleomsætning, etc. Meget omkostningstungt og med enorme skjulte tab, både for samfundet, virksomheden og medarbejderen.

Tiden er kommet til, at vi sætter ind på at løfte ledelseskvaliteten for at fastholde folk på arbejdsmarkedet. Det er en fantastisk konstruktiv udvikling, og den er allerede i fuld gang.

Læs også: Dit kontor bliver epicenter for samfundsbevægelser

Ledelse er et fag

Ledelse er ved at blive anerkendt som et fag, fremfor bare et personligt talent, man måske kan have eller ej. Udviklingen af ledelsesfærdigheder bliver ikke længere overladt til ”learning by doing”.

Fx ser vi i CfL, at deltagere på vores kompetenceudviklingsprogrammer oftere kommer inden eller i sammenhæng med tildeling af personaleansvar. Før kom mange deltagere først, når de havde slået sig på ledelsesopgaverne eller som kompensation for ikke at magte rollen som personaleleder. Det er et sundhedstegn, fordi det indikerer erkendelse af nødvendige kompetencer.

Ledelsesfaget er hypet og ofte kritiseret for at være præget af modediller. Men det er ikke helt korrekt, for mange metoder har årtiers historik. 

Unødvendig bekymring

Et par eksempler på regulært håndværk, der dokumenterbart øger kvaliteten af arbejdslivet:

1. Situationsbestemt Ledelse

Metoden Situationsbestemt Ledelse træner ledere i at matche konkrete opgaver med medarbejderes forudsætninger. Det sikrer, at medarbejdere faktisk får den nødvendige og korrekte ledelse, hvilket er afgørende for kvaliteten af arbejdslivet.  ”Et kørekort til ledelse”, som en af vores certificerede kunder kalder denne metode.

Trygfonden har netop offentliggjort tryghedsmålingen for 2023. Her svarede 20 pct., at de er bange for at få en uoverskuelig opgave på jobbet. En stigning fra 4 pct. i 2004. Det gælder især unge under 29 år, hvor 32 pct. har denne bekymring, men skarpt forfulgt at de 30-39-årige, hvor 27pct. deler bekymringen.

I samme undersøgelse svarer 40 pct. af de 30-39-årige, at de ”frygter alvorlig stress, så de ikke kan klare kravene i hverdagen”. Det gælder også +30 pct. af de 40-49-årige.

Bemærk, at her er det jo ikke bare de unge, som bekymrer sig over arbejdslivet. Det er helt unødvendigt, at mennesker skal leve med sådan en frygt. Vi har jo metoder til at etablere det nødvendige samarbejde om arbejdsvilkår og jobindhold.

2. Personlighedstest

Mange har også mødt personlighedstest i deres arbejdsliv. I dygtig ledelse anvender man ikke udelukkende test til selektion, men også til at forstå den enkeltes personprofil. Mennesker er forskellige, og derfor har vi forskellige behov. Det, der stimulerer en person, kan skabe stress hos en anden. Det træner man ledere i at arbejde med for at optimere arbejdsforholdene, tilpasse opgaver og kommunikere konstruktivt med hver enkelt medarbejder.

Eksempler på metoder, der er udviklet gennem årtier og i dag meget veldokumenterede.

Ledelse skal imødekomme menneskers helt grundlæggende naturlige behov. Derfor er det helt i orden, at folk insisterer på et meningsfuldt og bæredygtigt arbejdsliv, og truer med at tjekke ud hvis de oplever for lav ledelseskvalitet til at kunne leve godt.

Artiklen har været bragt som kronik i Jyllands-Posten 8. november 2023

WEBCAST

Talentledelse

Annette, Chefrådgiver i CfL, giver en række gode råd til, hvordan du håndterer talentudvikling i en travl hverdag, uden at det går ud over de andre kolleger.

Andre læser også

"Inkluderende ledelse handler om menneskesyn"

For første gang er mangfoldighed en integreret del af et lederudviklingsprogram i Københavns Lufthavne. Læs interview med CHRO Lars Terp, der indleder ny toplederstafet om diversitet, inklusion og lige muligheder.

Sådan inkluderer du sårbare unge på arbejdspladsen

Hver evigt eneste dag er folk med diagnoser nødt til at omgås sandheden, fordi der er så mange tabuer forbundet med psykiske lidelser. Det skal vi gøre op med. Læs Manu Sareens anbefalinger om inkluderende ledelse.

Ledelse af diversitet, inklusion og lige muligheder

Det handler ikke om at erkende fortidens synder med skyld og skam, men om at indse, at vi alle er biased og har ansvaret for at skabe inkluderende ledelse. Læs interview med CBS-professor Sara Louise Muhr.

Få nyheder, tilbud og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke

Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.

Har du spørgsmål?

Thomas Hanssen

 

Thomas Hanssen
Direktør, Direktionen

T: +45 2098 3911
M: tha@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik