Alt du skal vide om den nye lov om ansættelsesbeviser
Den 1. juli 2023 træder en ny lov om ansættelsesbeviser i kraft. Samtidig ophæves den nuværende lov om ansættelsesbeviser fra 1993. Læs, hvad du skal være særligt opmærksom på.
Af Dorte Solholt, marts 2021
En virksomhed har en medarbejder, som kun fik afholdt 10 af de 16,64 dage, der var til rådighed i det korte ferieår fra den 1. maj 2020 til den 31. august 2020.
Resten af ferien, dvs. 6,64 dage, blev derfor overført til den nye ferieordning, dvs. til afholdelse i ferieafholdelsesperioden 1. september 2020 til den 31. december 2021.
Medarbejderen vil helst ikke afholde mere ferie i perioden end de 25 dage, han optjener som samtidighedsferie. Han satser derfor på at få de 6,64 dage udbetalt, når vi når slutningen af denne ferieafholdelsesperiode.
Men kan han bare regne med det, spørger virksomheden?
Artiklen fortsætter under boksen.
Det kan medarbejderen ikke bare regne med.
De 16,64, der var til rådighed i det korte ferieår fra den 1. maj 2020 til den 31. august 2020, blev optjent i det korte optjeningsår fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019.
Overførslen af medarbejderens 6,64 dage er helt efter bogen – al tilgodehavende ferie fra det korte ferieår skulle nemlig pr. 1. september 2020 automatisk overføres til afholdelse i ferieafholdelsesperioden 1. september 2020 til 31. december 2021.
Udgangspunktet i den nye ferieordning med samtidighedsferie er, at al ferie ud over 20 dage, som ikke er afholdt eller overført, når ferieafholdelsesperioden er slut, automatisk skal udbetales til medarbejderen. Hvis virksomheden vil undgå udbetaling, må man derfor sikre sig, at al ferie bliver enten afholdt eller aftalt overført.
Det er imidlertid den generelle opfattelse – herunder hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering - at de 16,64 dage, der er optjent i det korte optjeningsår, har en særlig status, og derfor hverken kan overføres til en ny ferieafholdelsesperiode eller udbetales i det løbende ansættelsesforhold.
Hvis dagene ikke er afholdt – efter aftale eller efter virksomhedens varsling - inden den 31. december 2021, skal de derfor indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.
I det konkrete eksempel betyder det, at medarbejderen højst kan overføre eller få udbetalt 5 af de 25 nye feriedage.. De øvrige 26,64 dage skal enten afholdes inden 31. december 2021 eller indbetales til Arbejdsmarkedets feriefond.
Der gælder særlige regler, hvis medarbejderen har en feriehindring ved ferieafholdelsesperiodens udløb eller fratræder, inden den udløber den 31. december 2021.
Men det vil i sidste instans være op til domstolene at afgøre, om ovenstående fortolkning af ferieloven er den rigtige.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
Vi træffes hver dag mellem kl. 9.00 og 16.00
Ring eller skriv til os på T: 7023 0022 eller E: hr-jura@cfl.dk
Dorte Solholt
Chef - HR Jura
T: +45 51544165
E: dsp@cfl.dk
Anette Mortensen
Seniorrådgiver - HR Jura
T: +45 51 54 41 48
E: anm@cfl.dk
Den 1. juli 2023 træder en ny lov om ansættelsesbeviser i kraft. Samtidig ophæves den nuværende lov om ansættelsesbeviser fra 1993. Læs, hvad du skal være særligt opmærksom på.
Trine Palm har deltaget på CfL's kursus i HR-jura. Læs om hendes oplevelse, udbytte og refleksioner om kurset her.
Folketinget har netop vedtaget en række væsentlige ændringer af barselsloven. Læs her hvad ændringerne indebærer.
Er virksomheden klar til at blive udfordret på, om individuelt aftalte lønninger er i overensstemmelse med ligelønsloven? Læs om konsekvenserne af nyt EU-direktiv, og hvad I bør forberede jer på.