CfL er et ledelseshus, der har som formål at løfte ledelseskvaliteten i Danmark. Vi er ejet af medlemmerne, og alle virksomheder – private såvel som offentlige – kan blive medlem af foreningen.
Som medlem af CfL bliver jeres organisation en del af CfL-Community. Det betyder, at du og dine HR- eller lederkolleger har gratis adgang til en lang række møder og arrangementer, der klæder jer på til at møde de skiftende udfordringer, I står overfor. I mange organisationer er det CfLs Communityaktiviteter, som udgør grundstammen i den løbende ledelsesudvikling.
Derudover skal I selvfølgelig gøre brug af alle de unikke værditilbud, der følger med. Dem finder du nedenfor. Læs også CfLs vedtægter
Som medlem af CfL får I gratis adgang til en række arrangementer. Det indebærer, at alle jeres ledere og HR-professionelle frit kan deltage i langt de fleste af de aktiviteter, der foregår i foreningen.
Ved de allerfleste arrangementer kan I vælge, om I vil deltage online eller hos CfL i København. For at sikre læring og videndeling opfordrer vi altid til, at I deltager sammen med en kollega - eller måske ligefrem hele HR eller ledergruppen.
Du finder en oversigt over årets arrangementer i bunden af denne side.
Alle ledere og HR i din organisation inviteres årligt til otte CfL-Klubhusmøder, hvor I gennem teori, cases og best practice bliver klædt på til tage hånd om de vigtigste dagsordner. CfL-Klubhusmøderne er altid handlingsorienterede.
CfL-Briefing er korte morgen- eller gåhjemmøder om aktuelle emner, der kalder på ny ledelse. Eksempler fra 2023 er strategisk beredskab og generationsledelse. Vi indleder året med et blik på de store dagsordener for 2024.
Som medlemmer sparer I op til 40 pct. af billetprisen, når CfL inviterer til både hel- og halvdagskonferencer. Den første konference i 2024 handler om diversitet og inklusion. Hvert år i november afholdes en HR-jura konference.
Forretningsledelsen i din organisation inviteres årligt til to eksklusive arrangementer med oplæg fra forskere – ofte fra den internationale scene - og danske CEO’s. Topledertræf afholdes i København og Aarhus, og afsluttes med en delikat middag. Der udsendes personlig invitation.
Som medlemmer har I adgang til en række onlinekurser, som handler om emner som konflikthåndtering, feedback og psykologisk tryghed. Desuden har du adgang til gratis onlinekurser produceret i samarbejde med GoLearn.
Foruden de mange Community-aktiviteter udbyder vi også kurser, rådgivning, netværk og personlighedstest. Som medlem af CfL får din organisation min. 15 procent rabat på de fleste af de ydelser, der skal til for at udvikle ledere og organisationer.
Gratis telefonrådgivning er en del af medlemspakken og for nogen den vigtigste del. Det kan være fordi advarsler giver hovedbrud, fordi HR bruger for meget tid på brandslukning eller noget helt, helt andet. Uanset problemet, så er HR-jura Hotline jeres direkte adgang til fortrolig rådgivning og sparring i HR-juridiske problemstillinger og i konkrete personalesager.
CfLs jurister er specialister i HR-jura, og som medlemsvirksomhed har I fri adgang til telefonisk rådgivning alle ugens hverdage fra 9-16:00. Ring på telefon 7023 0022 eller skriv til hr-jura@cfl.dk.
Hvis din organisation er medlem af CfL, har I eksklusiv adgang til otte årlige klubhusmøder, hvor vi inviterer forskere og praktikere på scenen for at udforske topaktuelle dagsordner eller nye vinkler på klassiske ledelsesudfordringer. To af klubhusmøderne er målrettet HR.
Et klubhusmøde varer fra 9-12, og det foregår næsten altid om fredagen. I kan deltage hos CfL i København eller online, og mange medlemsvirksomheder vælger at samle hele ledergruppen til online-møder.
Vi bruger betegnelsen klubhusmøde, fordi arrangementerne er forbeholdt medlemmer af CfL, og for at signalere, at man er en del af et fællesskab.
Jens Damsholt, Head of HR i Vestforbrændingen, deltog på et klubhusmøde om stress sammen med den udvidede ledergruppe. Se og hør om hans udbytte.
Som medlemmer har I adgang til en række onlinekurser, som I kan tilgå, når det passer jer - og lige så mange gange, som I lyster.
Onlinekurserne varer 30-40 minutter og handler om emner som konflikthåndtering, feedback og psykologisk tryghed. Desuden har I gratis adgang til onlinekurserne Den vanskelige samtale, 12 HR-juridiske råd og Purposedrevet ledelse produceret i samarbejde med GoLearn. Onlinekurserne er forbeholdt medlemmer af CfL og paletten udvides løbende.
I har også adgang til præsentationer fra CfLs Klubhusmøder, artikler, e-bøger og skabeloner til f.eks. MUS-samtalen.
På trods af de mange medlemsfordele, er det ikke dyrt at blive medlem af CfL. Medlemskabet gælder for alle ledere og HR, der frit kan deltage i de fleste af de aktiviteter, der foregår i foreningen.