Styrk performance med relationel ledelse
Briefing
Mød professor og forfatter Sara Louise Muhr og forstå, hvordan tillid, samarbejde og menneskelige relationer skaber stærke organisationer.
Vi har længe dyrket forestillingen om lederen som den, der sætter retning, træffer beslutninger og har svarene. Men hvad sker der, hvis vi flytter blikket fra lederen som person til det, der foregår mellem mennesker?
Det er udgangspunktet for professor Sara Louise Muhrs nye bog Relational Leadership, som hun har skrevet sammen med Dr. Poornima Luthra.
I bogen gør de to forfatter op med forestillingen om relationel ledelse som endnu en ledelsesstil eller teknik. Relationel ledelse er en anden måde at forstå selve ledelsesopgaven på.
Velkommen til CfL-Briefing, hvor Sara Louise Muhr lancerer sin nye bog og udfolder de tre kernebegreber i relationel ledelse: Tillid, samarbejde og menneskelige relationer.
En af hovedpointerne er, at begreberne langt fra er bløde supplementer til strategi, optimering og performance. De er en forudsætning for, at organisationer kan lære, forandre sig og præstere over tid.
Få også Sara Louise Muhrs perspektiv på, hvilken rolle relationel ledelse får, når AI løser stadig flere af de opgaver, vi traditionelt har forbundet med lederjobbet.
Efter oplægget åbner vi for Q&A, hvor du kan bringe dine egne spørgsmål og dilemmaer i spil.
08:30-09:00
Ankomst
Registrering og let morgenmad.
09:00-09:05
Velkomst
Ved Pia Fuglsang Bach, communitychef i CfL og dagens vært.
09:05-09:55
Sådan arbejder du med relationel ledelse
Ved professor og forfatter Sara Louise Muhr. Få hovedpointerne i den nye bog. Forstå, hvad relationel ledelse, og hvordan du kan omsætte relationel ledelse til praksis i en hverdag, hvor der stadig skal træffes beslutninger, sættes retning og leveres resultater?
09:55-10:30
Q&A efterfulgt af bogsignering
Hvad betyder relationel ledelse for din egen rolle? Hvad kræver det af organisationen? Bring dine egne spørgsmål og dilemmaer i spil.
På dagen har du mulighed for at købe bogen med rabat.