Forløb
Inden kursusstart får du adgang til en online platform, hvor du finder alt materiale og gennemfører din forberedelse. Som en del af forløbet skal du blandt andet se en introduktionsvideo, der giver dig et første indblik i Teamkompasset®.
Selve certificeringskurset består af en fysisk kursusdag. På kursusdagen arbejder vi med typiske udfordringer i teams, herunder samarbejde, kommunikation og relationer. Undervisningen veksler mellem teori, refleksion, afklaring og erfaringsudveksling, så du både får faglig indsigt og praktisk anvendelse.
For at opnå certificering kræver det, at du deltager på hele kurset og underskriver en brugeraftale. Herefter er du officielt certificeret i Teamkompasset®.