Udgangspunktet er, at en opsagt medarbejder, der er medlem af en a-kasse og er ledig umiddelbart efter fratrædelsen - ikke kan få arbejdsløshedsdagpenge for 1. og 2. ledighedsdag (såkaldte G-dage) fra a-kassen.
Medarbejderen skal i stedet have dem godtgjort fra virksomheden.
Medarbejderen har ret til betaling for G-dage, selvom medarbejderen ikke er dagpengeberettiget.
Reglerne om virksomhedens pligt at at betale G-dage findes i arbejdsløshedsforsikringslovens § 84 og bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage).
En virksomhed skal betale for G-dagene, hvis medarbejderen:
For at være berettiget til betaling for G-dagene skal medarbejderen i de sidste 4 uger forud for ledighedsperioden sammenlagt have været beskæftiget hos virksomheden svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (normalt 2 x 37 timer).
Er arbejdet ikke overenskomstdækket, tages der udgangspunkt i, hvad der er den normale ugentlige arbejdstid i en overenskomst for tilsvarende eller lignende arbejde.
Alle løntimer i 4-ugers-perioden forud for ledighedsperioden skal medregnes. Det gælder også overarbejdstimer.
4-ugers-perioden forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær, f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage eller konflikt, eller hvis medarbejderen har været fritstillet.
Virksomhedens pligt til at betale for G-dagene bortfalder bl.a. i følgende situationer:
Betalingen for en G-dag udgør 7,4/37 af højeste dagpengebeløb for en uge. Ved ledighed på 4 timer og derunder betales for en halv G-dag. Ved ledighed over 4 timer betales for en hel G-dag.
Virksomheden skal højst betale for en G-dag 16 gange til den samme medarbejder i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor virksomheden kun skal betale for en halv G-dag.
Dagpengesatsen og dermed betalingen for en G-dag reguleres en gang om året.
Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse eller trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP m.v.
Virksomheden skal betale for G-dage snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling
En virksomhed skal på medarbejderens lønseddel oplyse, når der første gang er betalt for G-dage. Herefter skal virksomheden løbende på lønsedlerne oplyse, hvor mange gange der er betalt i kalenderåret.
Medarbejderen skal kun give en tro- og loveerklæring om at være medlem af en a- kasse og ikke at have anden indtægt, f.eks. i form af feriepenge og sygedagpenge, hvis virksomheden beder om det.
Virksomheden kan bede om en tro- og loveerklæring senest 14 dage efter medarbejderens fratrædelse. Fratrædelsen er det tidspunkt, hvor virksomhedens lønforpligtelse ophører.
Medarbejderens ret til betaling for G-dagene falder bort, hvis erklæringen ikke er indsendt til virksomheden senest 14 dage efter, at virksomheden har bedt om den, og medarbejderen har ikke ret til dagpenge for disse dage.
Du finder mere information om G-dage her.
Opdateret i juni 2021.
Disclaimer: Denne artikel er ikke og kan ikke træde i stedet for juridisk rådgivning.
CfLs HR-juridiske hotline er tilgængelig for alle CfL's medlemmer. Det er ubestridt den medlemsfordel, vores medlemmer sætter størst pris på.
Både ledelse og HR i CfL's medlemsvirksomheder har hver dag fra kl. 9-16 fri adgang til telefonisk rådgivning og sparring om HR-juridiske problemstillinger og konkrete personalesager.
Brug hotlinen - også selvom I ikke er medlem af CfL
Selvom hotlinen er en del af medlemskabet hos CfL, behøver din organisation ikke være medlem for at benytte den. Vi tilbyder nemlig også mulighed for at tegne et abonnement på hotlinen. For yderligere information kontakt venligst HR-Jura på telefon: 70 23 00 22 eller på mail: hr-jura@cfl.dk.
E-bogen er gratis og indeholder 138 siders praktisk gennemgang af de grundlæggende HR-juridiske regler. Du får et opslagsværk, som besvarer alle de spørgsmål HR-funktionen ofte stiller i forbindelse med ansættelse af medarbejdere, sygdom, ferie, barsel, opsigelser og meget andet. Bogen indeholder desuden en lang række eksempler og skabeloner.
Som internationalt eliteuniversitet har DTU arbejdet med diversitet og inklusion i en årrække, men i dag rækker indsatsen langt ud over måltal for køn og ligestilling. CfL har mødt HR-direktør Pia Lyhne.
På et seminar for 30 chefer valgte energikoncernen VERDO at få CfL til at sætte fokus på ledelsesfaget og -værktøjer. Læs interview med HR-direktør Margrete Larsen.
Egen lederuddannelse lyder besnærende, men er det nu også en god ide? Ja, hvis I gør som Lars Sander, direktør i DKTV. I samarbejde med CfL har han designet en intern uddannelse, der favner alle ledere.
Ledelse på tværs - Skab synergi og slip potentialet løs mellem generationer. Sådan lyder titlen på en ny bog af Karen Christina Spuur. Læs uddrag, hvor du bl.a. møder Benjamin på 27 år.