CfL-Topledertræf

Hvordan kommer vi videre med den grønne omstilling?

Medlemseksklusivt

Datoer:

  • 22. april 2021   -   22. april 2021

    Medlemseksklusivt: Indeholdt i medlemskab. Der udsendes personlig invitation til arrangementet. Deltag online.

    På gensyn 22. april 2021 kl. 17:00 - 18:30 

22. april 2021   -   22. april 2021

Medlemseksklusivt: Indeholdt i medlemskab. Der udsendes personlig invitation til arrangementet. Deltag online.

På gensyn 22. april 2021 kl. 17:00 - 18:30 

Velkommen til forårets CfL-Topledertræf

Hvordan er det muligt at fastholde ambitioner og tempo i den grønne omstilling i en situation, hvor erhvervsliv og økonomi er under hård pres? Mød Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark, og Katherine Richardson, klimaforsker, professor og medlem af Klimarådet. Deltag i diskussionen om den grønne genstart. 

”Vi skal have en grøn genstart. Den skal skabe vækst og beskæftigelse, men den skal også fastholde vores ambition om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Det er i alles interesse. Her er PensionDanmark og pensionssektoren parat til at stille op med betydelige investeringer i projekter, der er en del af den grønne omstilling.”

Sådan lød det fra Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark, i CfLs toplederstafet i foråret 2020. Vi er siden blevet ramt af pandemiens anden bølge og en ny nedlukning, så hvor langt er vi fra de meget ambitiøse mål for en mere grøn fremtid? Vil det være muligt at fastholde ambitioner og tempo i den grønne omstilling i en situation, hvor erhvervsliv og økonomi er under hård pres?    

Det er temaet for forårets CfL-Topledertræf, hvor Torben Möger Pedersen giver sin udlægning af den grønne genstart version 2.

Det samme gør Katherine Richardson, professor og medlem af Klimarådet. Katherine Richardson, der oprindeligt er uddannet på Harvard University, anfægter, at teknologien er svaret på de klimaudfordringer, vi står over for, og har kaldt det for en både naiv og forkert tilgang til problemet.

Det ligger i den danske selvforståelse, at vi er verdensmestre i grøn omstilling og de bedste til at tilbyde bæredygtige og energieffektive løsninger til resten af kloden, men hvor gode er vi, når det kommer til stykket?

Deltag selv i diskussionen. Læs om talerne nederst på siden.

Sådan kommer du med

Hvis din virksomhed er medlem af CfL, inviteres hele direktionen til et eksklusivt arrangement med talere fra både den nationale og internationale scene efterfulgt af middag. Det sker to gange om året. Som følge af covid-19 er middagen aflyst på forårets CfL-Topledertræf.

Der udsendes personlig invitation til CfL-Topledertræffet. Vil du være sikker på at blive inviteret, så send gerne dine kontaktoplysninger til community chef Pia Fuglsang Bach pba@cfl.dk.  

Torben Möger Pedersen

Adm. direktør i PensionDanmark siden selskabets start i 1992. Er formand for regeringens Klimapartnerskab for Finanssektoren, og blev ultimo 2020 udpeget som formand for statens nye krisefond på 10 mia. kr. Torben Möger Pedersen bestrider en lang række tillidsposter, herunder som formand for CBS. Er uddannet er cand.polit. fra Københavns Universitet suppleret med efteruddannelsesprogrammer på bl.a. INSEAD og Wharton Business School.

Katherine Richardson

Er professor i biologisk oceanografi på Globe Institute og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet. Er pionerforsker i udvikling af Earth System Science, der fokuserer på interaktioner mellem fysik, kemi, biologi og mennesker, når det handler om bæredygtighed. Hun er tidligere formand for Klimakommissionen og i dag medlem af Klimarådet. Er dansk amerikaner og er oprindeligt uddannet fra Harvard University.

 

Har du spørgsmål?

Anja Neiiendam
Direktør, Direktionen

T: +45 5154 4182
M: ane@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


Har du spørgsmål?

 

Pia Fuglsang Bach
Community chef

T: +45 5154 4149
M: pba@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


Kommende arrangementer

CfL-Konference

Fra strategi til handling

Velkommen til Strategikonferencen 2021, der henvender sig til ledere på tværs af brancher og sektorer. Mød den anerkendte ledelsesguru Stephen Bungay.

DKK Medlemmer: 3.000 kr. / Andre: 5.000 kr.

28. maj 2021

1 dage

CfL

CfL-Klubhusmøde

Sådan udvikler du din ledergruppe

På dette CfL-Klubhusmøde bliver du introduceret til, hvordan man udvikler og arbejder med et ledelsesgrundlag, og du får eksempler på udviklingsværktøjer til styrkelse af samarbejdet. Arrangementet er forbeholdt medlemmer af CfL.

DKK Gratis for medlemmer /

4. juni 2021

1 dage

CfL

CfL-Klubhusmøde

Sådan arbejder du med strategi

På dette CfL-Klubhusmøde får du en introduktion til forskellige faser i strategiarbejdet og du bliver præsenteret for analysemodeller til udvikling og involvering, herunder Simple Rules. Arrangementet er forbeholdt medlemmer af CfL.

DKK Gratis for medlemmer /

27. august 2021

1 dage

CfL