CfL søger

Administrativ koordinator

Administrativ koordinator til Forretningssupport hos CfL

Har du stærke samarbejdsevner, et godt overblik og et naturligt servicegen? Trives du med at skabe struktur, koordinere opgaver og være i dialog med både kunder og kolleger? Så er du måske vores nye administrative koordinator.

Stillingen

Vi søger en administrativ koordinator, der kan tage ansvar for en bred vifte af administrative og koordinerende opgaver. Du bliver en vigtig del af vores hverdag og er med til at sikre en effektiv drift og høj kvalitet i vores leverancer.

Stillingen kræver, at du arbejder selvstændigt og samtidig bidrager til løsningen af teamets samlede opgaver, når det er nødvendigt. Du trives i en hverdag, hvor planer kan ændre sig, og hvor ikke alle dage ser ens ud.

Du bidrager aktivt til at udvikle og effektivisere teamets processer og er nysgerrig på nye måder at arbejde på – herunder brugen af AI. Erfaring med AI er en fordel, men ikke et krav.

Vi står foran implementeringen af et nyt IT-system, som vil påvirke vores daglige arbejdsgange. Du bliver en del af et team, hvor vi sammen finder løsninger, tester os frem og opbygger nye rutiner undervejs – også i perioder, hvor der kan være uklarheder og behov for tålmodighed.

 

Dine primære opgaver

  • Administrativ koordinering af forskellige afholdelser, fx netværk, arrangementer og certificeringskurser i testværktøjer, herunder print af materiale, bordopdækning, hotelbooking mv.
  • Håndtering af medlemsadministration, herunder ind- og udmeldelser, samt dataregistrering, fakturering, medlemsportal m.m.
  • Kundesupport, herunder vejledning i brug af systemer og håndtering af henvendelser.
  • Samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
  • Ad hoc-opgaver, hvor du bidrager til at skabe løsninger og fremdrift.

Vi forestiller os, at du: 

  • Er åben, imødekommende og serviceminded, møder både interne og eksterne med et højt serviceniveau og imødekommenhed, uanset om kontakten er fysisk, på mail eller telefon.
  • Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst, planlægger og prioriterer din hverdag, arbejder detaljeret og løsningsorienteret samt sætter en ære i at levere til tiden. Arbejder med høj datadisciplin og har fokus på kvalitet og struktur i dine opgaver og i systemerne.
  • Trives med administrative driftsopgaver, som fylder størstedelen af din hverdag, og formår at bevare overblikket over små som store opgaver, også når tempoet er højt. Er proaktiv og følger op på opgaver.
  • Er teamorienteret og selvstændig, du trives med både at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger. Du tager ansvar for egne opgaver og deadlines og bidrager aktivt til, at teamets opgaver bliver løst.
  • Er stærk i administration og kommunikation, er uddannet inden for kontor eller administration og har erfaring med koordinering (gerne fra en lignende rolle), er en klar formidler i skrift og tale på dansk og gerne engelsk.
  • Er forandringsparat og lærenem, nysgerrig på udvikling af nye måder at arbejde på - bl.a. gennem brug af AI. Du har en solid systemforståelse og sætter dig hurtigt ind i nye systemer. Du er rutineret i Microsoft Office, og erfaring med Microsoft Dynamics CRM vil være en fordel.

Vi tilbyder

Hos CfL får du et spændende job med ansvar og indflydelse på driftsopgaver og processer - og et energisk, professionelt og imødekommende arbejdsmiljø i hjertet af København (Folke Bernadottes Allé 45, 2100 Kbh. Ø).

  • En fast ugentlig hjemmearbejdsdag efter oplæring
  • En lækker frokostordning i vores restaurant
  • En aktiv personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter og fællesarrangementer
  • En god pensionsordning, sundhedsforsikring samt adgang til massage.

Du får en grundig introduktion til CfL, vores forretningsområder og afdelingens arbejdsgange. Og du bliver en del af et stærkt team af koordinatorer, der hjælper hinanden i travle perioder og står klar til at støtte med både stort og småt.

Sådan søger du

Ønsker du at søge stillingen, så send dit CV og en kortfattet ansøgning til job8@cfl.dk. Du modtager automatisk en bekræftelse på din ansøgning. Hvis du ikke modtager en bekræftelse, bedes du kontakte os på job@cfl.dk.

Ansøgningsfrist: Mandag den 6. april 2026
Samtaler: Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 15 og 2. samtaler i uge 16
Arbejdstid: 37 timer ugentligt (mødetid i tidsrummet 8-16.00) 
Arbejdssted: København Ø
Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Vi gør opmærksom på følgende omkring behandling af ansøgninger og rekrutteringsproces, der gælder for både uopfordrede ansøger og ansøger til opslåede stillinger. Læs mere her

For yderligere oplysninger, kontakt:

Teamleder Louise Vesth Marker
E-mail: lvm@cfl.dk  


CfL er dedikeret til at løfte ledelseskvaliteten i Danmark for både private og offentlige virksomheder. Vores arbejde omfatter medlemssupport, netværk, kurser, testværktøjer, HR-jura og rådgivning.