Jungiansk Typeindeks

JTI-typologi som dialogværktøj ved inklusion og neurodiversitet

63 (1)

Medlemspris kr. 5.700,- / Andre kr. 6.700,-

Tjek om din virksomhed er medlem
Vælg start dato

21. november 2025 - 21. november 2025

Varighed 1 dag

Kl. 9.00 - 16.00

CfL, Folke Bernadottes Allé 45, 21 København Ø.

JTI-typologi som dialogværktøj ved inklusion og neurodiversitet

Din medarbejder har bedt om et møde og fortæller nu, at hun er blevet udredt med ADD. Måske er der en historie med sygefravær og stress, måske havde du slet intet bemærket og er overrasket over at denne dygtige medarbejder nu fortæller, at hun har en diagnose. Hvordan kommer I videre herfra?

I et rekrutteringsforløb siger jeres bedste kandidat til anden jobsamtale, at han har høj IQ og lidt autistiske træk, eller du har som leder i din organisation en medarbejder der er utrolig svingende i sin præstation og du forstår ikke hvorfor de samtaler I har ikke retter det op.

Et stigende antal ressourcefulde unge og voksne diagnosticeres med ADHD/ADD og Autisme. Hvordan håndterer I det i din virksomhed? Skal vi tale om diagnoser eller skal vi tænke det anderledes på arbejdspladsen? Måske tænke i diversitet, neurodiversitet?

Socialt ansvarlige virksomheder der har værdier om diversitet og inklusion, har brug for at kunne håndtere neurodiversitet, ikke bare i ord, men i handling. Det er netop det du får mulighed for at arbejde med på denne workshop hvor du lærer at anvende JTI-typologi som et dialogredskab i forbindelse med neurodiversitet.

Indhold

På denne workshop får du inspiration og kompetencer til at støtte og udvikle neurodivergente medarbejder. Du får også inspiration til at arbejde med den samlede gruppe og leder og medarbejderrelationen. Det er stadig relativ nyt at sætte ord på neurodiversitet i arbejdslivssammenhæng, så der vil være masser at eksempler og samskabende dialoger og cases på denne workshop.

Dagen temaer er i overskriftsform

  • Indsigt i neurodiversitet, maskering og vigtigheden af selvkendskab
  • Viden om anvendelse af JTI-typologien i forbindelse med neurodiversitet
  • Stress, neurodiversitet og JTI-typologien
  • Mulighed for at bringe egne cases i spil og modtage sparring
  • Refleksion over egen præferences betydning for dette arbejde
  • Gode greb til hvordan du kan imødekomme både neurotypiske og -divergente

Udbytte for dig

Efter dagen vil du have viden om håndtering af neurodiversitet på arbejdspladsen, du vil vide hvordan du bruger de gode greb og undgår fælderne.

Du ved hvordan du kan anvende JTI-typologien i følgende situationer:

  • Udviklingssamtaler med neurodivergente medarbejdere
  • Gruppeprocesser hvor du skal understøtte neurodiversitet i grupper
  • Når du skal fremme mentalsundhed på den neurodiverse arbejdsplads
  • Dialog om stress, kommunikation og samarbejde
  • Dialogen om opgaven, personen, samspil og adfærd uden at blive fanget i diagnose, mangel eller handicap tilgang

Udbytte for virksomheden

Når denne viden integreres, vil virksomheden være bedre rustet til, at

  • håndtere diversitet og inklusion i praksis
  • støtte medarbejdere i at udleve deres potentiale
  • få medarbejdere til at tage hånd om egen sundhed og række ud i tide
  • forebygge og håndtere stress
  • forebygge og håndtere uoverensstemmelser og samarbejdsproblemer

Form
Dagen veksler mellem korter oplæg, cases og øvelser. Der er høj grad af deltager inddragelse, som bygges på en let formidling af videnstungt stof.

Dato og Varighed
København fredag den 21. november 2025, kl. 9.00 - 16.00

Målgruppe
Dagen er for personer der er fortrolige med JTI-typologien og anvender den i relation til medarbejdere eller elever. fx Ledere, HR-konsulenter, undervisere.

Undervisere på dagen:

Gitte Daugaard er stifter og ejer af Udvikling med Omtanke, der yder rådgivning og facilitere processer i forhold til at gøre forskellighed til en styrke på arbejdspladsen.

Gitte er forfatter til  bogen ”Distræt & dedikeret – inspiration til bæredygtigt arbejdsliv med AD(H)” fra forlaget Frydenlund, hvor JTI præsenteres som udviklingsværktøj. Gitte har erfaring fra både enkeltpersoner, team og arbejdspladser med at anvende JTI som redskab til dialog om samarbejde, kommunikation, stress osv. i forbindelse med forskellighed og neurodiversitet.

Mette Babitzkow Boje, Erhvervspsykolog og Chef for Testværktøjer i CfL.

Mette har bred erfaring inden for organisations- og ledelsesudvikling. Hun har stor interesse og erfaring i at arbejde med personlighedstests og ledelsesværktøjer, som hun ofte bruger som katalysator i arbejdet med ledere og deres medarbejdere.

Behov for råd og sparring?

Udfyld formularen nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt

 

 

Eller kontakt os på følgende på telefon eller e-mail.

T: +45 7023 0022
E: testkurser@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


Kommende arrangementer

Informationsmøde

Optimér jeres rekrutteringsproces

Skab effektive rekrutterings- og onboarding-forløb med 12 Factor 🌱

DKK Gratis / Gratis

2. september 2025

1 dage

Online via Teams kl. 09.00-10.00

Briefing

Fang dem før de falder: Sådan støtter du de nye ledere

De første fem år er dybt kritiske for nye lederes trivsel og loyalitet, viser Ledertrivsel-analysen 2025. Velkommen til briefing med Mette Groos Lønsted, seniorkonsulent i CfL.

DKK Gratis / Gratis

10. september 2025

1 dage

CfL

Temadag

HR-jura: Barsel og ferie

Har du svært ved at holde overblikket, eller er du ny på området, så kom og få en grundig gennemgang af reglerne og de klassiske udfordringer i forbindelse med den praktiske håndtering af barsel og ferie.

DKK 3.800,- ekskl. moms / 5.500,- ekskl. moms

18. september 2025

1 dage

CfL i København

Tilmelding

Ved tilmelding skal du acceptere vores forretningsbetingelser og privatlivspolitik