Anja Monrad, topchef for Dell i Central og Østeuropa, deltog på CfL-Klubhusmødet om diversitet i ledelse. Her er hendes udlægning af diversitetsdebatten gennem årene.
Af Pia Fuglsang Bach, december 2019
Når det handler om ligestilling mellem kønnene på ledelsesniveau, rutsjer Danmark ned af diverse ranglister, og i brede kredse bliver der talt om Det Danske Mysterium. Der er flere forklaringer på paradokset, men mange deler Anja Monrads analyse.
”I Danmark har vi en stærk følelse af selvbestemmelse. Ingen skal komme at fortælle, hvordan vi skal drive vores forretning. Det er én forklaring."
"En anden er, at jo mindre et land er, jo bedre kender vi hinanden, og desto mere lukkede er de netværk, vi opererer i. Og det er jo ikke særligt befordrende for diversiteten.”

Hendes bud på hvordan debatten har flyttet sig gennem de seneste 15-20 år, ser således ud:
- Fix The Woman: Først skulle vi forandre kvinderne. De skulle i højere grad lære at begå sig i en mandsdomineret verden.
- Lean in: Så skulle kvinderne tage mere ansvar for egen karriere og lære at række hånden op. Det var lean in-perioden med reference til Sheryl Sandberg’s internationale bestseller. Det er en holdning, der stadig florerer.
- Talentpoolen: Senere fulgte argumenterne om at udnytte hele talentpoolen og ikke kun den mandlige halvdel. Ligestilling var også et element i argumenterne.
- Bias: I dag taler vi om bias. Nu er det majoriteten – mændene - der skal tage et større ansvar.
Generelt er diversitetsdagsordenen kommet højt på agendaen på de danske ledelsesgange, men den er ikke grounded og handler stadig meget om talenter og ligestilling.
”Før du har troen på, at mangfoldighed er sundt og nødvendigt for din forretning, så ender det som en kamp i forhold til alder, køn, etnicitet og alle de andre minoriteter,” siger Anja Monrad.
Læs også:
Kvinde, indvandrer og leder. Så er der hak ved diversiteten
Derfor er "den bedste til jobbet" langt hen ad vejen noget vrøvl