Grib mulighederne i det historisk ringe PISA-resultat

Grundtvigianske AI-agenter og andre luftige forslag skal nok holde liv i Pisa-debatten, alt imens en hel generation af unge står tilbage med regningen. Det efterlader arbejdspladserne med et stort problem, men også et stort ansvar for, at vi alle lærer gennem et helt arbejdsliv.

Af Thomas Hanssen, CEO i CfL. Indlægget har været bragt i Finans, 18. september 2026

Hvis du er forælder, skolelærer eller politiker, så var medietrykket i sidste uge en hård omgang.

Det var der, den nye PISA-undersøgelse med de historisk dårlige resultater landede, og med den fulgte den forudsigelige jagt på de skyldige. Forældrene har svigtet, lærerne har mistet grebet, politikerne sovet i timen og tech selskaberne har skylden for resten.

Flere har beskrevet udviklingen som et trafikuheld i slowmotion. Det er et godt billede, for det kan umuligt komme bag på nogen, at fagligheden i folkeskolen er under massivt pres. Det er gang på gang blevet dokumenteret, at børn – især fra ikkeboglige hjem – har svært ved at læse og regne.

Forklaringerne står da også i kø. Skærme. Sociale medier. Inklusion. For lidt ro. For få bøger. Forældrene. Lærerne. Politikerne. Folkeskolereformen. Du kan selv vælge.

Grundtvigianske AI-agenter?

Fronterne er trukket op, og især regeringen anført af statsminister Mette Frederiksen har gjort skærmene til en meget tydelig del af forklaringen på PISA-resultaterne. Forskningsstemmerne er mere nuancerede, men peger i samme retning. Så meget desto mere overraskende er det, at Dansk Industri nu advarer mod at gøre teknologien til syndebuk.

AI og digitale platform skal ifølge topchef Lars Sandahl snarere være en del af løsningen på læringskrisen – brugt rigtigt forstås – og ifølge interviewet i Børsen med særligt udviklede AI-værktøjer, som f.eks. bygger på Grundtvig, højskolekultur og danske pædagogiske principper, som kan uddanne eleverne i kritisk tænkning.

Mig bekendt er udviklingen af AI-værktøjer giganternes kamp på den globale scene, så selv om tanken er sympatisk, siger jeg bare held og lykke med det.

Teksten fortsætter under boksen.

Grundfagligheden skal tilbage

Jeg har ingen ambition om at afgøre striden, men lad mig gøre min stilling klar: Vi skal have grundfagligheden tilbage i skolen.

Jeg anerkender, at mistrivsel – måske også på lærerværelset – er et problem. Jeg anerkender, at PISA-undersøgelsen har dybe huller, men når næsten 30 pct. af de 15-årige er lavt præsterende i læsning og matematik, så har vi et fagligt problem.

Det lyder næsten provokerende banalt, så derfor siger jeg det højt.

AI kan skrive en flydende tekst, og en maskine kan regne hurtigere end noget menneske. Men det gør det kun vigtigere, at vi selv har trænet de færdigheder, der gør os i stand til at vurdere det, maskinen leverer.

Det kræver noget så elementært som en grundfaglighed i at kunne læse, skrive og regne.

Unge står med regningen

Slagsmålet om ansvar og løsninger - med eller uden AI - skal nok rulle videre, og dybest set er problemet alt for alvorligt til mudderkastning. Faktum er, at en hel generation af unge står tilbage med regningen.

Og faktum er også, at de unge lige om lidt går ud ad døren og ind ad vores. De kan efter sigende hverken stave, regne eller koncentrere sig i ret lang tid ad gangen. Hvad gør det ved vores produktivitet, evne til at løfte de vilde problemer vi som samfund står overfor og ikke mindst evnen til at skabe ny værdi for det danske samfund?

Det rejser en ny debat: Hvor efterlader PISA-resultaterne de danske arbejdspladser? På kort sigt med et stort problem. På lidt længere sigt med et stort ansvar for, at mennesker bliver ved med at lære gennem et helt arbejdsliv.

Det er ikke nødvendigvis nyt. Virksomheder har altid uddannet og udviklet deres medarbejdere. Det nye er tempoet og omfanget, og vi har for længst passeret den tid, hvor én faglighed rækker resten af arbejdslivet.
Derfor skal livslang læring løftes fra personalegode til ledelsesopgave.

Jeg ved, at begrebet livslang læring kan fremkalde en lettere gaberefleks. Det lyder som noget fra en HR-strategi, som alle kan erklære sig enige i, og som derfor sjældent forpligter nogen til ret meget, men med PISA-resultaterne er det alvor.

Teksten fortsætter under boksen.

Fremtidens kompetencer

Det begynder med noget så konkret som tid. Hvis læring altid skal presses ind mellem driftsopgaverne, vinder driften hver gang. Ledere skal afsætte tid til, at medarbejdere kan lære nyt, træne nye færdigheder og blive udfordret på det, de allerede kan. Og lederne skal i øvrigt gøre det samme.

Det næste er krav. Det er godt med et katalog af kurser, medarbejderen kan vælge imellem, men i dag er evnen til at omstille sig en kernekompetence. Som ledere er det vores ansvar at svare på, hvad medarbejderne skal kunne om to, tre eller fem år. Vi skal systematisk arbejde med at lukke afstanden mellem de kompetencer, organisationen har, og dem den får brug for.

Vi skal desuden gøre selve arbejdet til en større del af læringen. Nye opgaver, jobrotation, sidemandsoplæring, feedback, faglige fællesskaber og muligheden for at prøve noget, man endnu ikke mestrer. Læring foregår langt fra kun i et kursuslokale eller i et AI træningsmiljø.

Det stiller også krav til medarbejderen. Et langt arbejdsliv giver både ret og pligt til at udvikle sig. Arbejdspladsen skal skabe rammerne og stille mulighederne til rådighed. Medarbejderen skal gribe dem.

Den vigtigste kapital på fremtidens arbejdsmarked bliver næppe det, vi allerede ved. Det bliver vores evne og vilje til hele tiden at lære noget nyt.