AI's slagside: Middelmådighed er den nye standard

Begrebet workslop beskriver meget præcist et af de største risici ved AI. Her er tre anbefalinger til, hvordan vi som ledere sætter en klar retning.

Af Thomas Hanssen, CEO i CfL. Debatindlægget har været bragt i Finans 20. februar 2026 

Vi taler begejstret om AI som løftestang for produktivitet, innovation og vækst, men mange steder ser jeg lige nu det modsatte: Mere støj og mindre dømmekraft. I bedste fald er middelmådighed den nye standard. I værste fald er det bevidstløst arbejde.

Endnu har vi kun set begyndelsen af effekterne ved brugen af generativ kunstig intelligens. De dygtigste høster store effektivitetsgevinster, mens de transformerende forretsmodeller lader vente på sig.

Mange steder er resultatet desværre såkaldt workslop, et begreb der blev lanceret af Harvard Business Review, HBR, i efteråret 2025. Og det rammer præcist: Workslop er AI‑genereret indhold, der ser professionelt ud, men som mangler substans, og som på ingen måde bringer en opgave videre. Resultatet er vi taber tempo, fordi vi skal begynde forfra; hvis vi haster videre, udhuler vi kvaliteten.

I en ny HBR‑artikel fra januar 2026 (Why People Create AI “Workslop”—and How to Stop It) rapporterer forskerne, at ca. 40 pct. af medarbejdere har modtaget workslop den seneste måned, og at omkostningen i store organisationer løber op i millioner årligt.

”Godt nok” er forretningskritisk

Det mest presserende risikobillede er middelmådighed i stor skala. Når AI bliver brugt bevidstløs i produktionen af fx tekster, oplæg, tilbud, undervisning og præsentationer, eroderer kvalitetskravene, og det er farligt for både fagligheden, forretningen og kulturen.

CfL samarbejder med flere forskere, herunder SDU-professor Alf Rehn, der har beskrevet kvaliteten af de studerendes arbejde på følgende måde:

Garbage is gone: Alle bruger ChatGPT og løfter sig dermed op på et middelniveau. Men selv midt i al garbage var der af og til en selvstændig, genial ide. Den er nu væk.

Replicate the mediocre: Middel er stadig middel. De studerende er tilfredse med ”godt nok”. De er bare blevet bedre til at stave.

Excellence is gone: Den selvstændige tanke og udførelse er landet på middelniveau, fordi ingen tør tage chancen uden ChatGPT.

Eksemplet illustrerer, at vi bliver dovne af AI, og det er derfor så vigtigt, at vi forholder os kritisk til det input vi giver, og det output vi får. Specielt hvis det skal deles med andre.

Teksten fortsætter under boksen. 

ChatGPT eller andre LLM’er (Large Language Models) er ekstremt gode til at producere et langt og flot skriv, men hvis ikke input er gennemarbejdet, så bliver output derefter. Det kan sagtens se flot ud, men i mange tilfælde er det bare ord uden substans. Noget man aldrig ville dele, hvis man selv havde skrevet det.

LLM’er er ikke bedre end os, de kan bare arbejde hurtigere. De er gode til at researche, inspirere og skabe struktur, men de forstår ikke vores virkelighed. Og hvis ikke afsenderen gider at investere egne tanker i input og output, hvorfor skal modtageren så?

Det ligger lige for at overføre dette på vores forretning, for uden excellence skiller vi os ikke ud. Godt nok er ganske enkelt ikke nok.

3 anbefalinger til at undgå workslop

Her rammer ledelsesopgaven. Vi skal i langt højere grad tage stilling til hvordan teknologien bruges, og hvad vi vil stå på mål for. Mine anbefalinger til at undgå workslop lyder:

1. Sæt kvalitet over kvantitet. Indfør redaktionelle standarder for AI‑brug: Hvad tæller som færdigt arbejde? Hvilke kilder, tjekpunkter og domænespecifikke kriterier skal være opfyldt? Workslop opstår, når AI‑output afleveres ucensureret, og kollegerne skal rydde op bagefter. Gør afsender ansvarlig for kvaliteten, ikke modellen.
   
   
2. Træn dømmekraft – ikke bare prompts. Middelmådighed bekæmpes med metakognition: Evnen til at planlægge, evaluere og forbedre egen tænkning, mens man bruger AI. Netop den kompetence afgør, om AI løfter kvaliteten.
   
   
3. Definér AI‑kvalitet for jeres kerneopgaver. Udarbejd klare standarder og godkendelsesprocedurer for fx analyser, beslutningsoplæg og kundevendte leverancer - uanset om udkastet er AI‑genereret eller ej. Det er sådan, vi undgår godt nok-normen.

Det handler i sidste ende om tillid og faglig stolthed. Vi mister begge dele, hvis vi accepterer, at AI blot skal fylde sider, slides og indbakker. Vores opgave er ikke at skrue tempoet op for enhver pris, men at holde retningen: Fra støj til substans, fra pilot til drift, fra gennemsnit til excellence. Ledelse er at turde stille krav – også til hvordan vi bruger teknologien.

Læs også: Har hjemmearbejde skabt mere støj end styrke?