HR møder den digitale fremtid

Test din parathed til den digitale fremtid

Digital Mindset
Gratis for medlemmer

Vær med, når CfL i samarbejde med SAP SuccesFactors indbyder til en interaktiv udviklingsdag.

Skal HR være en del af problemet eller en del af løsningen? Med blikket fast rettet mod forretningsstrategien og et fast greb om digitaliseringen, kan du blive en del af løsningen. Digitalisering af HR udvikler sig i et tempo, som kræver handling her og nu. Kompetente, digitale løsninger hænger uløseligt sammen med kompetente, forandringsparate HR-professionelle.

CfL og SAP SuccessFactors indbyder til det uundgåelige møde med fremtiden, som snart er nutid, på en interaktiv udviklingsdag i SAP Experience Center.

Der er begrænset deltagerantal, så meld dig til med det samme, hvis du vil være en del af fremtiden.

 

Dagens program vil bringe os tættere på HR-fremtiden:

Fremtidens HR i en AI-dreven virksomhed
v/ Jens Bager, Head of SAP SuccessFactors, Nordic & Baltic region

Dagens virksomheder forventes at have et stærkt fokus på – indadtil - at sikre en meningsgivende og konsistent medarbejderoplevelse samt – udadtil - selvfølgelig – en sublim kundeoplevelse, der sikrer hhv. vækst og at tiltrække de rette talenter. Den underliggende digitale platform sikrer samspillet og informationsstrømmene mellem medarbejdernes digitale arbejdsredskaber og de kunderettede platforme - den såkaldte ’intelligente virksomhed’. Det betyder, at både HR-opgaver ændres og at der stilles nye krav til ledelsesrutiner. Artificiel Intelligence (AI) og machine learning spiller allerede i dag en rolle i de digitale platforme men vil i hast spille en langt større del og fra et HR-perspektiv kræver det indsigt, parathed og omstillingsevne.  

 

Rundvisning i SAP Experience Center
v/ Thomas Madsen, Head of SAP Experience Center

Oplev hvordan digitale virkemidler kan forbedre oplevelsen for kunder og medarbejdere. Gennem en række visuelle og fysiske opstillinger søger SAP at gøre digitalisering levende. IoT, AI, bots, billedgenkendelse, machine learning er eksempler på teknologier, der kan effektivisere og automatisere virksomhedernes kerneprocesser – herunder naturligvis HR-relaterede processer.

 

Interaktive sessions - Fremtidens HR-ledelse
v/ SAP Experience Center

Digital Escape Room
Escape Game er en absolut interaktiv session, hvor deltagerne udfordres inden for forskellige HR-områder og samtidig på deres innovationskompetencer. Deltagerne oplever hermed, hvordan digitale løsninger kan komme udfordringer til livs, som fremtidens HR-leder oplever – allerede i dag! Emner som Rekruttering, Compliance, Medarbejdertilfredshed, Onboarding samt forventede resultater for virksomhedens drift berøres i en tænkt case.

Betting Game
I bedste casino-stil, inviterer vi deltagerne til at byde ind med deres ”bets” på digitale indsatsområder inden for fremtidens HR i en tænkt virksomhed. Deltagerne spiller ind med pokerchips på de områder, hvor de er klar til implementering af digitale HR-initiativer organisatorisk og IT-mæssigt. Resultaterne vil repræsentere en bred vifte af deltagernes virksomheder og deltagerne opfordres til fælles dialog om, hvad der vil fremstå som en mini-analyse af virksomhedernes digitale parathed. Efterfølgende bruges ”Matador” penge til at vurdere, hvor skoen trykker mest og hvor der skal satses på kort og mellemlang sigt.

 

Hvad tager vi med hjem?

Dagen i SAP Experience Center vil give rigtig god indsigt i hvad digitalisering reelt betyder, hvor langt vi allerede er kommet og hvordan digitale løsninger i alle dele af virksomhedsdriften skaber nye processer, nye måder at arbejde på og nye ledelsesformer. Der vil være rig lejlighed til detaljeret at undersøge, hvad der digitalt er muligt nu på tværs af virksomheden, og hvad der venter lige om hjørnet. Vi kommer hjem med inspiration og motivation til at kigge på egen virksomhed og undersøge, om der er områder, hvor digitalisering enten opstartes eller accellereres.

Download dagens program her

Sted: SAP Lautrupsgade 11, 2100 København Ø.

Tilmeld dig arrangementet

Tilmelding

Ved tilmelding skal du acceptere vores forretningsbetingelser og privatlivspolitik


Kommende arrangementer