4. Fordybende kunde- og brugeroplevelse
I 2023 ønsker forbrugerne frem for alt gode kundeoplevelser. Det betyder ikke nødvendigvis, at prisniveau og kvalitet kommer i baggrunden. Begge faktorer vil spille en vis rolle i vores oplevelse af processen med at vælge, købe og nyde de varer og tjenester, vi bruger vores penge på.
Traditionelt har teknologien været med til at strømline processer og fjerne besværet fra forbrugerens liv. Tænk bare på digitale anbefalinger, der hjælper os med at vælge, hvad vi skal købe, eller online kundeserviceportaler, der håndterer problemer og eftersalgssupport.
Det vil stadig været tilfældet i 2023, men teknologien har udviklet sig, så nøgleordet i 2023 er fordybelse og interaktivitet.
Det vil udspille sig i Metaverset – internettets næste niveau - hvor vi interagerer med brands og andre forbrugere i f.eks. 3D-miljøer og VR.
I onlinebutikker kan vi browse og prøve tøj, smykker og tilbehør virtuelt for at se, hvordan det vil passe til vores rigtige kroppe. Vi kan måske bruge virtuelle omklædningsrum til at klæde vores avatarer på, noget Hugo Boss allerede er banebrydende på, eller det kan involvere AR, Augmented Reality, som Walmart har brugt.
Tendensen vil påvirke både online og offline detailhandel og den er så stærk, at brands som Adobe og Adweek har udnævnt Chief Experience Officers - CXO’s - for at sikre, at kundeoplevelsen bliver et grundlæggende element i forretningsstrategien.
Ud over customer experience har virksomheder i stigende grad brug for at tænke på medarbejderoplevelse, efterhånden som konkurrencen om de mest talentfulde og dygtige medarbejdere bliver mere intens.
5. Talentudfordringen
De seneste par år har vi talt om The Great Resignation eller The Big Quit, som det også bliver kaldt, og selv om bevægelsen aldrig for alvor har fået fodfæste herhjemme, har den lagt pres på arbejdsgiverne.
At tilbyde mennesker tilfredsstillende arbejde, løbende muligheder for at vokse og lære, fleksibilitet og forskelligartede værdiorienterede arbejdspladser vil alt sammen være afgørende i 2023.
Mens vi omfavner fordelene og anerkender risiciene ved den altomfattende digitale æra, må vi også anerkende, at mennesker forbliver centrale som de sande drivere for innovation.
Oven i det fører den accelererede digitale transformation til mere arbejdspladsautomatisering, der vil ændre stort set hvert eneste job i verden. Mennesker vil i stigende grad dele deres arbejde med intelligente maskiner og smarte robotter, og det har store konsekvenser for de kompetencer og talenter, virksomheder efterspørger i fremtiden.
Det vil betyde omskoling og opkvalificering af kæmpestore grupper af medarbejdere i vores virksomheder samt rekruttering af nye, der har de færdigheder, der er nødvendige for fremtiden.
På den ene side skal virksomheder håndtere den enorme kvalifikationskløft, der findes inden for områder som datavidenskab, AI og andre teknologier, og sikre, at de skaber den data- og teknologikyndige arbejdsstyrke, der er nødvendig for at få succes i fremtiden.
På den anden side - efterhånden som vores job bliver forbedret af teknologi - skal virksomheder omskole medarbejdere, så de både får de nødvendige færdigheder til at arbejde sammen med smarte maskiner, men også for at udvikle deres unikke menneskelige færdigheder, som i øjeblikket ikke kan automatiseres.
I 2023 vil det omfatte færdigheder som kreativitet, kritisk tænkning, interpersonel kommunikation, lederskab og anvendelse af humane egenskaber som omsorg og medfølelse.
Det positive ved udviklingen er, at det højst sandsynligt vil øge behovet for arbejdskraften yderligere i vores nærområder, da fordelene ved at outsource bliver mindre og mindre.
Krav til lederne
Mens vi omfavner fordelene og anerkender risiciene ved den altomfattende digitale æra, må vi også anerkende, at mennesker forbliver centrale som de sande drivere for innovation.
Teknologi kan afhjælpe mangel på arbejdskraft og accelerere bæredygtige initiativer, men den kan ikke erstatte mennesker eller individers handling og samarbejde.
Folk ønsker at være værdsat, næret, forstået og behandlet retfærdigt og for at imødekomme det, har ledere og specialister brug for mere end tekniske færdigheder.
Ledere skal kunne tænke strategisk for at tilpasse deres organisationer og forstå, hvordan deres resultater vil påvirke og bliver påvirket af daglige globale begivenheder. De skal samtidigt være superskarpe til f.eks. kommunikation og empati; de skal fremme et innovativt mindset og hjælpe andre til at gøre det samme.
Denne artikel bygger på:
Copenhagen Institute for Futures Studies
Australia’s national science agency and innovation catalyst, CSIRO
Megatrends by Peter Fisk (sub sources; BlackRock, Bloomberg, Deloitte, IFTF, McKinsey, PwC, WEF, World Bank)
Megatrends 2030, Project Management Institute