Stil jer selv spørgsmålet: Hvad slags virksomhed vil I være? Opfordringen kommer fra Kirsten Schmidt, Global Program Manager i høresundhedskoncernen Demant. I 2011 blev hun sat i spidsen for virksomhedens stresspolitik, der den dag i dag danner skole for andre. CfL har mødt kvinden, der kalder stress for stress.
Af Pia Fuglsang Bach, maj 2019
Håndtering af stress er en del af vores ansvar som en ansvarlig og moderne virksomhed. For at bevare et godt arbejdsmiljø og minimere risikoen for alvorlige stresstilfælde skal tre forhold være afklaret i relationen mellem leder og medarbejder:
- Den enkelte medarbejder skal have et klart billede af, hvad lederen forventer af ham/hende.
- Der skal være sammenhæng mellem forventningerne og de ressourcer og kompetencer, der er til rådighed for at opfylde disse forventninger.
- Lederen skal give løbende, kvalificeret feedback til den enkelte medarbejder, og lederen skal give udtryk for, om han/hun oplever, at forventningerne bliver opfyldt eller ej.
Så enkelt har Demant formuleret sin stresspolitik. I en lidt udbygget udgave er den tilgængelig for alle ansatte i den danske del af den globale virksomhed, og nok så vigtigt: Afsenderen er den øverst ansvarlige HR-direktør, der skriver under på topledelsens vegne.
Tre punkter og en forankring i topledelsen. Det er opskriften på en succesfuld stresspolitik, så hvor svært kan det være?
I Demant er spørgsmålet aldrig blevet stillet. Her handler historien om en fortid med et uacceptabelt højt niveau for stressrelaterede sygemeldinger. Den handler om værdier og en klar holdning fra topledelsens side: Her skal man ikke blive syg af at gå på arbejde.
Sig det som det er. Stress er stress
Demant, der har hovedsæde i Smørum nordvest for København, bliver ofte kaldt Danmarks høreapparatskæmpe, men ud over at producere og sælge traditionelle høreapparater, opererer Demant også på det globale marked for høreimplantater, diagnostiske instrumenter samt headsets, lydanlæg og AV-udstyr.
Det mest kendte brand i rækken af selskaber er Oticon, hvor topchefen Lars Kolind i sin tid blev berømt for at nedbryde hierarkier til fordel for det, der blev kaldt spaghettiorganisationne. I dag er Oticon berømt for at udvikle og sælge høreapparater i teknologisk verdensklasse.
Niels Jacobsen, en af Danmarks tungeste erhvervsledere, stod i spidsen for selskabet i over 25 år. I 2017 overlod han roret til Søren Nielsen, der efter kun et år præsterede et rekordregnskab med en vækst på 10 procent og en omsætning på 13,2 mia. kr.
Så vidt selskabet og topledelsen. Enhver god historie byder på flere figurer, og i fortællingen om Demants stresspolitik kan hovedrollen tilskrives Kirsten Schmidt, der i dag er Global Program Manager. Det var i 2011, hun fik et klart opdrag eller rettere mandat fra topledelsen: Find ud af, hvad vi kan gøre.
”Niveauet for antallet af stressramte lå på ca. 5 pct. Vi vidste ikke, hvordan det var i forhold til andre organisationer, men vi kunne se, at antallet var stigende. I mit netværk begyndte jeg at forhøre mig om, hvordan andre arbejdede med stress, men det var svært, da ingen havde lyst til at anerkende, at de havde stressede medarbejdere,” siger Kirsten Schmidt. Tilbage i 2011 var hun HR Partner i Demant, og så havde hun en tillægsuddannelse som stresscoach.

Læs også: Derfor er stress et ledelsesansvar
Det blev faglitteraturen og kontakt til den anerkendte stresspsykolog Maiken Matzau, der hjalp Kirsten Schmidt til at formulere og implementere en skærpet stresspolitik i Demant.
Første formelle punkt bød på en introduktion fra topledelsen på et stort fællesmøde. Næste punkt var at sende alle ledere med personaleansvar på en hel dags træning i stress-management, og endelig skulle samtlige medarbejdere på en to timers stress-awareness workshop.
”Du er nødt til at begynde med lederne. Det er dem, der sætter rammen for, hvordan vi arbejder, og hvilke omstændigheder vi tilbyder medarbejderne. Lederne kan påvirke både opad og nedad,” siger Kirsten Schmidt og betoner vigtigheden af at få skabt et sprog om stress og få nedbrudt det tabu, det er at tale om stress.
”Vi kalder det stress, vi kalder det stress-management, vi kalder det stress-awareness, fordi det er det, det handler om. Meget andet handler om trivsel og medarbejderengagement, men når vi taler om stress, så bruger vi ordet stress. Hvis du overhovedet skal kunne arbejde med begrebet, så skal du også vide, hvad det er.”
Videnopsamling blev et nøgleord i processen, hvor alle ledere blev trænet ud fra de funktioner, de havde, og hvor der blev rapporteret nede fra og op til topledelsen. I begyndelsen deltog Maiken Matzau og hendes team i arbejdet, men i dag kører Demant selv processen, og efter et lille slip er stressprogrammerne blevet obligatoriske for alle ledere og ansatte.
Det lykkedes for alvor at knække kurven i 2014, og antallet af ansatte, der er påvirket af stress, har siden ligget ret stabilt på ca. 3 pct. Tallet dækker ikke alene sygemeldinger, men omfatter også folk, der i perioder skal have andre opgaver eller lettes for opgaver.
Artiklen fortsætter under boksen