Kampen om vækstgevinsten
Forventningerne til en 4-dages arbejdsuge debatteres på tværs af brancher og sektorer. Ofte med argument om, at arbejdstagere ikke har fået del i den vækst, som teknologi har skabt. Vi arbejder mere effektivt, men har ikke fået et lettere arbejdsliv siden indførelsen af en 37.5 timers arbejdsuge i 1990.
Læg dertil at mange trivedes med fleksibilitet og hjemmearbejde under Covid-nedlukningerne.
I USA har store tech-giganter nu indledt deciderede arbejdskampe om mødepligt, fx Amazons krav om fremmøde på arbejdspladsen, der førte til offentlige demonstrationer i maj.
Samfundsbevægelser
CfL samler ofte vores medlemsvirksomheder til arrangementer om aktuelle ledelsestemaer. De senere år har det bl.a. handlet om hybrid ledelse, krav om 4-dages arbejdsuge, generationsledelse, medarbejderes forventninger til ESG-mål og ledelsens etiske kompas.
Gennem analyser i vores medlemsvirksomheder afdækker vi udviklingen løbende og er vært for debat og erfaringsudveksling på tværs af brancher og sektorer.
Dette er grundlaget for min opfordring til, at ledergrupper tager stilling i tide. Der er nemlig modstridende krav i spil, forventningerne er heller ikke afstemt, og politiske udspil om velfærd kan skabe både frygt og vrede i arbejdslivet.
Pligt og ret til at prioritere
Disse modsatrettede samfundsbevægelser mødes nemlig på arbejdspladserne. Vi skal arbejde længere, men ønsker at arbejde mindre. Arbejdspladserne skal tage mere ansvar; både for diversitet og samfundsbidrag, så derfor skal fællesskabet have høj prioritet, samtidigt med at individuelle behov om fleksibilitet skal opfyldes.
Ledere har generelt ambitioner for mere end eget arbejdsliv, er min erfaring. At dømme efter engagementet i i CfLs tema-arrangementer bliver udviklingen i arbejdslivet fulgt med nysgerrighed og velvilje.
Men ledere har pligt og ret til at prioritere. Forenklet har en leder ansvar for kerneopgaver, fællesskabet og den individuelle medarbejder. Efter min mening i denne rækkefølge.
Derfor må vi indstille os på forhandling. Ledere på de enkelte arbejdspladser kan naturligvis ikke stå til ansvar for politiske krav om senere tilbagetrækning. Men vi kommer til at stå med konsekvenser i form af medarbejdere, som omtaler arbejdslivet som ”hamsterhjul” og idealiserer en drøm om ”at stå af ræset”.
Det kræver en tydelig ledelse at insistere på ansvaret for fællesskabet på arbejdspladsen og fastholde fokus på opgaver og resultater, også når det konflikter med individuelle behov, krav og forventninger samt de store bevægelser i samfundet.
Denne tydelighed forudsætter, at både ledergruppen og den enkelte leder har fundet sit eget ståsted i tide, når modstridende mega-bevægelser mødes på arbejdspladsen.
Artiklen blev bragt som kronik i Børsen 25. september 2023