”AI skal forstærke analyse af data. Beslutninger skal træffes af mennesker”

NCC bruger kunstig intelligens til at styre ressourceforbrug og afdække risici. Endnu er det på et tidligt stadie, og NCC’s strategi- og udviklingsdirektør Martin Manthorpe er klar til at sætte grænser for AI. Velkommen til det andet interview i CfLs toplederstafet.  

Af Pia Fuglsang Bach, communitychef i CfL, september 2023.

Udledningen af CO2 kan med simpel tilgængelig teknologi reduceres med tusinder af tons her og nu. Det viser NCC’s arbejde med Internet of Things (IoT) og indsamling af data på byggepladser og i færdige kontorbygninger.

Alle, der kender bygge- og anlægsbranchen, vil vide, at opsætningen af sensorer og IoT - en teknologi der opsamler data fra fysiske genstande - kan give en detaljeret måling af strømforbruget og dermed udledningen af CO2.

De vil også vide, at det nu er fire år siden, at NCC kunne dokumentere effekten af entreprenørvirksomhedens systematiske indsamling og brug af data.

Pointen med at fremhæve den gamle nyhed er, at virksomheder i årevis har brugt teknologien til at udvikle nye forretningsmodeller. Til gavn for både egen virksomhed og samfundet som helhed.

Det nye er, at algoritmer og kunstig intelligens kan sende udviklingen på eksponentiel kurs, og det åbner for svimlende muligheder, men også faldgruber. 

Hvad skal AI kunne?  

Vi er nået til det andet interview i CfLs toplederstafet om, hvordan medlemsvirksomhederne arbejder med AI. Denne gang i byggebranchen.

Her har vi givet stafetten til Martin Manthorpe, der understreger, at brugen af generativ kunstig intelligens stadig er på et tidligt stadie i NCC, og han har også sine forbehold:  

”Det skal altid være den menneskelige vurdering - særligt når man taler ledelse - der i sidste ende er udslagsgivende, når der træffes beslutninger.”

”Kunstig intelligens eller AI skal forstærke og forenkle analyse af data og fremme gentagelseseffekter, så vi ikke opfinder tingene forfra hver gang. Men vi skal værne om den menneskelig faktor, særligt i ledelse,” siger han og svarer dermed på stafetspørgsmålet fra Peter Hermann, CEO i Topdanmark. Spørgsmålet lød: 

Hvilke styringsprincipper eller governance bruger NCC for at finde den rette balance, så man får mest muligt ud af AI?  

”Vi er slet ikke i nærheden af, at der står en AI-motor og træffer nogle beslutninger, og vi vil heller ikke arbejde i den retning. Vi vil være data informed, men vi vil ikke være data drevne,” pointerer strategi- og udviklingsdirektøren i NCC.

Artiklen fortsætter under boksen.

AI til ressource- og risikostyring

Trods forbehold, er NCC godt i gang med at bruge AI til forskellige formål som f.eks.:   

• Ressourceforbruget: Takket være IoT har NCC godt styr på energiforbruget i de forskellige byggesager, og data herfra er med til at fodre virksomheden med input til nye projekter og tilbud. Hvad er f.eks. et realistisk benchmark i forhold til, hvor meget strøm, man skal bestille, når man sætter et nyt projekt i gang? Det er her, virksomheden har flest data.
  
  
• Materialesortering: Ressourceforbruget gælder også materialesortering. NCC arbejder systematisk med at indsamle og overvåge fakta om materialer, priser og tekniske ydeevner. Hvilke oprindelsessteder kommer materialet fra? Hvordan klarer leverandørerne det?
  
  
• Early warnings: NCC er begyndt at bruge et system, hvor man overvåger risikoen for konkurs i leverancesystemet. Det omfatter underleverandører, materialeproducenter eller konkurrenter, som arbejder i branchen. Her bruger NCC en blanding af offentlige data og egne data. Early warnings handler om risici, der kan få en enorm negativ effekt på alle projekter.

”Vores overordnede ønske er, at AI kan bidrage til at skaffe os nogle strategiske forspring. F.eks. når det gælder tilbudsgivning og planlægning, men også når det gælder styring og håndtering af risici,” siger Martin Manthorpe.

Læs også: "Jeg kan jo ikke sidde og sige, at jeg ikke vidste, hvad ChatGPT'en lavede"

Mere AI med skærpede miljøkrav

Det næste oplagte mål er ifølge strategidirektøren at bruge AI i forbindelse med rapportering:

”NCC er nordisk, og vi arbejder på forskellige markeder i forskellige lande, hvor vi skal overvåge lovgivning og regler, som ikke altid er lige så harmoniserede, som man kunne ønske sig som stor koncern. Jeg tror derfor, at vi også kommer til at accelerere brugen af AI på lovgivningssiden,” siger Manthorpe og tilføjer:

”Med EU’s nye taksonomiregler og Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) skærpes kravene til rapportering, og vi skal have hele vores værdikæde ind i en ny rapporteringsstruktur. Her kommer vi i høj grad til at anvende – og måske ligefrem være afhængige af AI.”

Artiklen fortsætter under boksen.

NCC’s fire indsatsområder

I udviklingen og driften af AI arbejder NCC med en fire konkrete indsatsområder på koncernniveau. Strategidirektøren beskriver dem således:

• Tests: Vi følger med udviklingen, vi tester, vi prøver af, og vi lærer af vores fejl.
  
  
• Fremdrift: Vi sikrer, at der er en fremdrift inden for området.
  
  
• Governance: Vi arbejder rigtigt meget med governance, herunder hvor data kommer fra, og hvordan de bruges. Hvis man bare fodrer en AI-maskine, svarer det til at dele data offentligt.
  
  
• Cybersikkerhed: Vi har et ekstremt fokus på it-sikkerhed. Vi har en afdeling, der har styr på det, og så træner vi vores nøglemedarbejdere og ledere i at forholde sig til det.

”Især vores governacne og IT-sikkerhed er vigtige for koncernen, for når man bruser derud af og forelsker sig i nye teknologier, glemmer man en gang imellem de to sidste indsatsområder,” siger direktøren.

De nordiske fordele og ulemper

NCC er en nordisk virksomhed, og ansvaret for kunstig intelligens er forankret i koncernledelsen. Samtidigt arbejdes der med lokale AI-projekter i de enkelte lande, og det har ifølge strategi- og udviklingsdirektøren sine fordele:

”På den ene side skal vi have styr på AI helt fra toppen, men der skal også være plads til lokal udvikling og fremdrift. Du kan ikke nødvendigvis lave innovation på topniveau, men du skal skabe rammerne for innovation,” siger han.

Bagsiden er manglen på gentagelseseffekt f.eks. ved bygning af svømmehaller.

”I Sverige og Norge har vi bygget i omegnen 30 svømmehaller baseret på et koncept. Det har vi ikke formået at rulle ud på det danske marked, fordi konceptet ikke passer til efterspørgselssiden, der i Danmark er de offentlige myndigheder. Der ville ellers være en enorm gevinst for lokalsamfundet,” siger Manthorpe.

Hans håb er, at NCC udnytter det momentum, virksomheden har skabt som en nordisk koncern med lokal forankring og tilstedeværelse.

”Vi har sindssygt mange erfaringer på kryds og tværs af landegrænser, som ikke-kunstig intelligens har svært ved at transformere. Jeg håber, at kunstig intelligens om få år har gjort os i stand til at udfolde vores potentiale som nordisk spiller endnu mere, så vi i langt højere grad kan bruge vores fælles kompetencer.”

Kan AI redde dansk design?

CfL har bedt Martin Manthorpe sende toplederstaffen videre til Rosendahl Design, og som medlem af arkitektskolens aftagerpanel lyder hans spørgsmål til CEO og stifter Henrik Rosendahl:

Hvordan kan kunstig intelligens stoppe den nedadgående designspiral, som medfører, at produkter ligner hinanden mere og mere, år for år?

”Jeg har meget kontakt med arkitekter og er meget optaget af diversitet i design, så mit spørgsmål er sendt videre med venlighed og dybeste respekt for branchen.”