Af Pia Fuglsang Bach, communitychef i CfL, november 2023. Foto: Lars Bech
AI vil revolutionere sundhedssektoren. Det er jubeludlægningen af, hvordan kunstig intelligens vil forandre sundhedsvæsnet - til det bedre forstås. Ikke alene i forhold til diagnostik, behandling og ventelister, men også når det handler om løbske sundhedsudgifter, manglen på kvalificeret arbejdskraft og ulighed i behandlingen.
Spørger vi Jannick Brennum, centerdirektør på Neurocentret på Rigshospitalet, er svaret betydeligt mere nuanceret for ikke at sige kompliceret, men grundlæggende ser han et stort potentiale i kunstig intelligens.
”Jeg håber, at AI forandrer sundhedsvæsenet ved, at vi får en højere kvalitet. Vi plejer at sige, at det er menneskeligt at fejle, og jo mere komplekst og jo større datamængder, vi udsætter vores personale for, desto sværere bliver det at orientere sig i det.”
”Med de enorme datamængder, vi har i Sundhedsplatformen, kan vores normale dataanalytiske principper ikke længere håndtere dem på en fornuftig måde. Algoritmer derimod kan hjælpe både personale og patienter med at fange ting, vi ikke fangede i forvejen,” lyder centerdirektørens helt korte svar på fordelene ved at bruge kunstig intelligens.
Interviewet med Jannick Brennum er det foreløbigt sidste i CfLs toplederstafet om kunstig intelligens, og spørgsmålet om, hvordan AI vil forandre sundhedsvæsnet, er stillet af Julie Sommerlund, rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Kvaliteten er det første centerdirektøren fremhæver, men han tror også, at algoritmer vil kunne hjælpe med at nivellere uligheden i sundhed, fordi vi som mennesker altid er påvirket af hinandens adfærd.
”Hvis klinikeren er klædt godt på med data på forhånd, så kan den pågældende koncentrere sig om relationen til patienten og den gode dialog i stedet for at udfylde skemaer,” forklarer han.
Brennum bruger konsekvent udtrykket algoritmer – og han tager konsekvent en række forbehold:
”Vi har i mange år talt om datadrevet ledelse. Nu skal vi måske til at tale om et datadrevet sundhedsvæsen og datadrevet patientbehandling, men et eller andet sted skurrer udtrykket. Der ligger rigtigt meget i de ord vi vælger, og risikoen er, at vi begynder at tro for meget algoritmerne.”
”Jeg vil hellere bruge udtrykket datainspireret, fordi en behandling aldrig bliver bedre end de data, vi har i systemet, og relationen mellem den overordnede AI-analyse og så det enkelte individ,” siger Jannick Brennum og maner til en ”relativ kritisk sans i forhold til alt det, der implementeres.”
Artiklen fortsætter under boksen.
CfL er et ledelseshus ejet af medlemmerne, og det giver en unik mulighed for at dele perspektiver og erfaringer – også om kunstig intelligens.
I en ny runde af vores toplederstafet giver vi derfor ordet til en række direktører i vores medlemsvirksomheder, denne gang for at undersøge hvordan topledere arbejder med AI.
Stafetten sendes hver måned videre med et nyt spørgsmål til en ny topleder, og på den måde afdækker vi, hvordan den kraftfulde teknologi udvikler og udfolder sig i forskellige organisationer.
Sidste interview i serien er med Jannick Brennum, centerdirektør på Neurocentret på Rigshospitalet og øverst ansvarlig for Region Hovedstadens datastrategi.
Sundhedssektoren har arbejdet med data og mønstergenkendelse i dekader, og kritisk sans har altid har været en grundsten i analysearbejdet - om det så har været i billeddiagnostik, laboratorieforsøg eller randomiserede undersøgelser.
Det er først i de senere år, vi er begyndt at tale om kunstig intelligens, og det rejser ifølge Jannick Brennum en hel ny samfundsdiskussion.
Overordnet handler hele AI-diskussionen om de udfordringer, sundhedssektoren står over for, og Jannick Brennum illustrerer problemet ved at pege på det gap, han fra 2020 til 2030 selv kigger ind i på Neurocenteret på Rigshospitalet.
Han beskriver det som et dobbelt demografisk pres:
”Mængden af neurosygdommene siger hastigt med alderen, og den demografiske udvikling vil i sig selv skabe større behov for behandling. Hvis vi så også kigger på pipelinen af nye undersøgelses- og behandlingsmuligheder, så skal vi lave 30 procent mere i 2030, end vi gjorde i 2020.”
”Når jeg samtidigt kigger på udviklingen og trenden i vores muligheder for personalerekruttering, så skal vi formodentlig gøre det med 10 procent færre kolleger.”
”Det er den nød, jeg sammen med gode kolleger kan bruge resten af mit arbejdsliv på at knække. Her er det helt naturligt, at vi kigger på kunstig intelligens.”
Alt i alt har Region Hovedstaden i dag 32 forskningsprojekter hvor de fleste arbejde med AI i deres eget cloudløsningsmiljø; for et år siden var det 3-4.
Hertil kommer en række andre projekter, som Brennum ikke har nye tal på, men da det blev gjort op for et par år siden, blev der arbejdet på i størrelsesordenen 100 AI-projekter i Region Hovedstaden. Enten egenudviklede eller co-udviklede i samarbejde med industrien.
Artiklen fortsætter under boksen.
”Vi er på vej over i noget, der ligner trustpilot. Det er sådan vi i dag begår os, når vi køber alle mulige andre varer. Hvad siger leverandøren, hvad siger andre kunder om det produkt, de køber? Det er et af de systemer, AI kan hjælpe os med i sundhedsvæsnet.”
Siden Sundhedsplatformen blev lanceret i 2016, har Region Hovedstaden og Region Sjælland samlet data på mere end 3,1 million patienter. Det svarer til alle dem, der har været i kontakt med hospitalsvæsnet i Østdanmark.
Med så omfattende datasæt vil man i princippet kunne se, hvordan det reelt er gået med patienterne, hvem der burde tilbydes en given behandling, og hvem der ikke ville få så stor effekt af det.
Så langt er de to regioner ikke endnu, men potentialet er enormt, og som et eksempel nævner Jannick Brennum det, han kalder ”Patienter som mig-systemer”:
”Med et sådant system kan vi kan pludselig oplyse lægen og patienten på en hel ny måde og give dem en meget grundigere mulighed, før de tager stilling til en behandling. Det vil være et meget mere transparent sundhedsvæsen, hvor vi også kan hjælpe lægerne med at oplyse patienterne om det, der foregår,” siger Jannick Brennum og tilføjer:
”Vi er på vej over i noget, der ligner trustpilot. Det er sådan vi i dag begår os, når vi køber alle mulige andre varer. Hvad siger leverandøren, hvad siger andre kunder om det produkt, de køber? Det er et af de systemer, AI kan hjælpe os med i sundhedsvæsnet.”
Et andet eksempel på en slags trustpilot er hentet fra indkøbssiden, hvor det er nødvendigt at tænke anderledes, end når man køber et operationsmikroskop eller andet udstyr til hospitalet, forklarer direktøren:
”Derfor finder vi næsten ingen normale røntgenbilleder. Vi har set det samme med andre algoritmer, der f.eks. skulle finde tegn på blodforgiftning på indlagte patienter. De fungerede supergodt i USA, men når vi testede i Danmark, fik vi næsten ingenting ud af det.”
”Hele output-delen handler også om, at vores kulturelle og etiske indstilling kan være meget anderledes end i andre lande, og derfor tror jeg, at vi ofte er nødt til at udvikle vores egne algoritmer,” siger han.
Artiklen fortsætter under boksen.
”I øjeblikket bruger vi en masse ressourcer på AI-infrastruktur, fordi vi grundlæggende tror på, at det er vejen frem, men når vi kigger 2-3 år frem, så ser verden anderledes ud. Vi får helt nye muligheder, så det er alt for tidligt at sige, hvor grænserne går.”
På det strategiske niveau har Jannick Brennum og hans kolleger kigget på de udfordringer, Region Hovedstaden og Region Sjælland samlet set står over for, hvis de for alvor vil udnytte de kæmpe datamængder, vi har i sundhedsvæsenet.
Det har dannet grundlagt for en datastrategi, der blev godkendt tilbage i 2021 (Se også boks i bunden). Med centerdirektørens forklaring opererer strategien med tre pejlemærker:
Et tilbagevendende tema i toplederstafetten er, om og hvordan vi skal sætte grænser for AI. Det spørgsmål bider Jannick Brennum ikke på.
”I øjeblikket bruger vi en masse ressourcer på AI-infrastruktur, fordi vi grundlæggende tror på, at det er vejen frem, men når vi kigger 2-3 år frem, så ser verden anderledes ud. Vi får helt nye muligheder, så det er alt for tidligt at sige, hvor grænserne går.”
”Det vil bare reflektere min kognitive forestillingsevne, men jeg tror, det bliver en rejse – også en kulturel rejse i relation til befolkningen og sundhedsvæsenet og hvad det er, vi vil acceptere.”
Centerdirektøren deler dog gerne sine refleksioner i forhold til samarbejde og datasikkerhed.
”Hvis vi ikke er meget omhyggelige - hvad vi er – risikerer vi så på et tidspunkt at bryde en tillidskontrakt? I lifescience-strategien vil vi f.eks. gerne samarbejde med industrien, men hvordan sikrer vi data privacy?
”Grundlæggende er det patienternes data, så hvordan får vi adgang til og bruger den guldgrube af data, der er på både levende og afdøde patienter? Det er utrolig vigtigt at gå i dialog med befolkningen, politikerne og det juridiske apparat, så vi sikrer, at vi bruger data på en god og ordentlig måde,” pointerer han.
Jannick Brennum er den øverst ansvarlige for Region Hovedstadens datastrategi, og hans største ledelsesopgave er med egne ord at sætte retningen og få alle sine dygtige folk - og gerne endnu flere – med ombord til at arbejde med data og dataanalyse. Og så prøve at fjerne barrierer hen ad vejen.
Og så er der arbejdet med tilliden til offentlige it-projekter.
”Vi ved godt, at it-projekter ikke altid er nemme at få ud over rampen i første forsøg – og slet ikke når vi betræder nyt grund, hvor ingen har gjort det før os i samme setting. ”
”Ledelsesmæssigt skal vi kunne rumme, at vi løber tre skridt frem, men nogle gange er nødt til at træde to tilbage på en parallelvej for at finde løsningen inden for de rammer, vi har. Det er for mig et super, super spændende univers at prøve at drive den udvikling frem.”
Der findes en del offentligt tilgængeligt materiale om, hvordan Region Hovedstaden arbejder med data og AI. Et par eksempler:
Centerdirektør, Neurocentret, Rigshospitalet, hvor han er medlem af direktionen. Jannick Brennum er fhv. ledende overlæge på Neurokirurgisk Afdelinger på Glostrup Hospital og Rigshospitalet.
Er medlem af Danske Regioners Behandlingsråd, der har til opgave at målrette sundhedsvæsenets ressourcer til teknologier og indsatser, der giver mere sundhed for pengene. Uddannet: cand.med. (Københavns Uni.), dr.med. (Københavns Uni.), master of health management (CBS).
Som global teknologi- og ingeniørvirksomhed har MAN Energy Solutions et godt greb om DE&I, men særligt ét redskab skubber til inklusionen. Læs ny toplederstafet med Marie Brinkgaard, Head of HR Denmark.
Som internationalt eliteuniversitet har DTU arbejdet med diversitet og inklusion i en årrække, men i dag rækker indsatsen langt ud over måltal for køn og ligestilling. CfL har mødt HR-direktør Pia Lyhne.
For første gang er mangfoldighed en integreret del af et lederudviklingsprogram i Københavns Lufthavne. Læs interview med CHRO Lars Terp, der indleder ny toplederstafet om DE&I.
Hver evigt eneste dag er folk med diagnoser nødt til at omgås sandheden, fordi der er så mange tabuer forbundet med psykiske lidelser. Det skal vi gøre op med. Læs Manu Sareens anbefalinger om inkluderende ledelse.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
