Guide til tests som ledelsesværktøj
Ved at bruge forskellige testværktøjer, kan du få en bedre dialog og bedre beskrive og forudsige adfærd. Marie Kirkegaard, seniorrådgiver i CfL, forklarer hvordan.
Hafdis B. Thorsteinsdottir, opdateret marts 2020
Læs første del af denne artikel: Jungiansk typedindex - Status quo eller udvikling
Grundlæggende er Jungiansk Typologi en teori, der beskæftiger sig med kognitive processer. Det vil sige, at typologien forsøger at beskrive den måde, vi erkender og navigerer på i forhold til omgivelserne. Man kan sige, at typologiens fire dimensioner, med deres modsatrettede poler, udgør en mental værktøjskasse.
Når vi udfylder en JTI, er formålet at forsøge at identificere de grundlæggende præferencer som, ifølge teorien, følger os livet igennem. Præferencen er den foretrukne side af dimensionen, eller med andre ord, det foretrukne værktøj. Den anden, ikke-foretrukne side af dimensionen udgør også et tilgængeligt redskab, men da det ikke er det foretrukne redskab, vil det blive anvendt mindre og dermed vil dén tilgang være mindre karakteristisk for ens personlighed.
Præferencerne på hver af de fire dimensioner udgør således en grundform i vores personlighedsstruktur, som definerer vores tilgang til en række forhold i relationen til både vores omverden og til vores indre liv.
Man kan naturligvis diskutere og have indvendinger imod dette forhold. En åbenbar indvending er, at det ikke kan have sin rigtighed, at hele menneskeheden kan defineres indenfor de 16 typer JTI og Jungiansk Typologi opsætter. Andre ligeså åbenbare indvendinger er, at det enkelte menneske er unikt og adskiller sig fra alle andre ligesom man også agerer forskelligt i forskellige situationer.
Alle disse indvendinger er gyldige og valide. Men er Jungiansk Typologi så alligevel en valid teori? Kan man være unik og samtidig have helt samme præferencer som andre? Og kan man have bestemte karakteristika, som er konstante over tid, samtidig med at man agerer forskelligt i forskellige situationer?
Efter min overbevisning: Ja!
Man anlægger en for snæver vinkel til forståelsen af menneskets psyke og menneskets adfærd, hvis man opsætter et modsætningsforhold mellem det alment menneskelige vs. det unikke ved individet – eller hvis man stiller et modsætningsforhold op mellem det karakteristiske og konstante ved et menneske vs. det agile og fleksible.
En af Jungiansk Typologis førende praktikere og teoretikere, Linda Berens, beskriver mangfoldigheden indenfor hver type, med følgende metafor:
Der findes grundlæggende kun tre forskellige former af træer i verden: Løvtræer, nåletræer og palmetræer. Og disse tre grundformer har meget distinkte karakteristika - vi er ikke i tvivl om, hvorvidt det er en palme eller et nåletræ, vi kigger på. Ikke desto mindre behøver vi blot at kigge ud af vinduet for at se, at der udfolder sig en uanet mangfoldighed indenfor hver af disse tre grundformer.
Ved hjælp af den enkeltes præferencesammensætning opdeler JTI individerne i distinkte grundformer, hvori man deler nogle karakteristika. Ligeledes påpeger typeinddelingen de karakteristika, hvor personlighedens grundform adskiller sig fra de andre grundformer.
Selvom præferencesammensætningen er en konsistent struktur, bidrager også strukturer, som f. eks. intelligens, temperament og følelser, til personligheden. Nogle af disse strukturer har blandt andet indflydelse på, hvordan vi drager nytte af vores naturlige præferencer, og hvor nysgerrige vi er efter at udforske andre sider af os selv. Dertil kommer vores erfaringer, viden og påvirkninger fra omgivelserne. Man kan sige, at vi livet igennem samler indhold til vores psykologiske struktur.
To mennesker kan f.eks. begge have en følepræference og således være værdibaseret i deres vurderinger, men værdiernes indhold kan være vidt forskellig.
To mennesker kan også begge anlægge en logisk vurdering som deres målestok, men deres evne til at ræsonnere og tænke logisk kan være forskellig alt efter deres intellektuelle formåen.
Et individ består således både af konsistente psykologiske strukturer, forskellige erfaringer og viden, der er blevet inkorporeret i disse strukturer og internaliseret og sin evne til at reflektere, tage bestik af situationen, agere hensigtsmæssigt og forskelligt i forskellige situationer.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
Ved at bruge forskellige testværktøjer, kan du få en bedre dialog og bedre beskrive og forudsige adfærd. Marie Kirkegaard, seniorrådgiver i CfL, forklarer hvordan.
Interview med Michael Reffstrup, Managing Partner i Curia. Læs hvorfor, headhuntervirksomheden har valgt at bruge rekrutteringsværktøjet CfL-Personality Focus Profile - 12 Factor.
Intelligens- og personlighedstest skal kun bruges til det, de er udviklet til, og test til afvikling blev afviklet i 2000’erne.
DISC-modellen er en ramme til at forstå, hvordan mennesker har tendens til at tænke, føle og opføre sig. Den kan hjælpe dig med at opbygge bedre relationer, kommunikere mere effektivt samt motivere og forstå andre.