Nye regler om whistleblowerordninger

Juli 2021

Nye regler om whistleblowerordninger

Generelt

Justitsministeren fremsatte i april i år forslag til en ny lov om whistleblowerordninger, der pålægger virksomheder af en vis størrelse at etablere en intern whistleblowerordning.

Lovforslaget er fremsat på baggrund af et EU-direktiv om beskyttelse af whistleblowere, der indberetter overtrædelse af EU-regler.

Fristen for at implementere direktivet er den 17. december i år, og forslaget blev vedtaget den 24. juni 2021. Du kan læse det vedtagne lovforslag her.

Loven

Med loven er der lagt op til en generel beskyttelse af whistleblowere, der indberetter overtrædelser af EU-retten, alvorlige overtrædelser af dansk lovgivning samt andre alvorlige forhold.

Loven går derfor videre end direktivet, der alene omhandler indberetning af overtrædelser af EU-retten.

Ud over de virksomhedsinterne ordninger etableres der en ekstern whistleblowerordning, der placeres hos Datatilsynet.

Virksomhedsinterne whistleblowerordninger

Forpligtelsen til at etablere interne ordninger omfatter:

Offentlige arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte

Frist 17. december 2021

Private arbejdsgivere med 250 eller flere ansatte

Frist 17. december 2021

Private arbejdsgivere med 50 til 249 ansatte

Frist 17. december 2023

Hver juridisk enhed med mindst 50 ansatte skal have en whistleblowerordning – dog kan der etableres koncernfælles whistleblowerordninger.

 Private virksomheder med 50 – 249 ansatte kan endvidere etablere en fælles ordning for ikke-koncernforbundne virksomheder.

Der skal udpeges en upartisk person eller enhed internt, som kan modtage indberetninger, men virksomheden kan også vælge at lægge opgaven ud til en upartisk tredjemand.

Virksomheden skal fastlægge procedurer for ordningen for modtagelse af og opfølgning på indberetninger.

Eksisterende whistleblowerordninger skal tilpasses de nye regler.

Manglende overholdelse af virksomhedens forpligtelser kan medføre bøde.

Beskyttelsen af whistleblowere

Det grundlæggende hensyn bag både direktivet og loven er beskyttelsen af personer, der indberetter alvorlige forhold.

Virksomheden skal derfor sikre, at der er fortrolighed om en whistleblowers identitet.

Lovens beskyttelse gælder kun, hvis whistlebloweren havde rimelig grund til at antage, at de indberettede eller offentliggjorte oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen eller offentliggørelsen, og at oplysningerne henhørte under lovens anvendelsesområde.

En whistleblower må ikke udsættes for repressalier som følge af, at vedkommende har foretaget en intern eller ekstern indberetning eller foretaget en offentliggørelse i overensstemmelse med lovens regler.

Whistleblowere, der er blevet udsat for repressalier, har krav på en godtgørelse.

Er der tale om afskedigelse, skal den som hovedregel underkendes, hvis medarbejderen ønsker det.

Beviser en whistleblower at have foretaget en indberetning eller offentliggørelse efter denne lov og lidt en ulempe, påhviler det modparten at bevise, at ulempen ikke udgjorde repressalier som følge af indberetningen.

Opdateret i juli 2021

Denne artikel er ikke og kan ikke træde i stedet for juridisk rådgivning.