Alt du skal vide om den nye lov om ansættelsesbeviser
Den 1. juli 2023 træder en ny lov om ansættelsesbeviser i kraft. Samtidig ophæves den nuværende lov om ansættelsesbeviser fra 1993. Læs, hvad du skal være særligt opmærksom på.
Juli 2021
Generelt
Justitsministeren fremsatte i april i år forslag til en ny lov om whistleblowerordninger, der pålægger virksomheder af en vis størrelse at etablere en intern whistleblowerordning.
Lovforslaget er fremsat på baggrund af et EU-direktiv om beskyttelse af whistleblowere, der indberetter overtrædelse af EU-regler.
Fristen for at implementere direktivet er den 17. december i år, og forslaget blev vedtaget den 24. juni 2021. Du kan læse det vedtagne lovforslag her.
Loven
Med loven er der lagt op til en generel beskyttelse af whistleblowere, der indberetter overtrædelser af EU-retten, alvorlige overtrædelser af dansk lovgivning samt andre alvorlige forhold.
Loven går derfor videre end direktivet, der alene omhandler indberetning af overtrædelser af EU-retten.
Ud over de virksomhedsinterne ordninger etableres der en ekstern whistleblowerordning, der placeres hos Datatilsynet.
Virksomhedsinterne whistleblowerordninger
Forpligtelsen til at etablere interne ordninger omfatter:
Offentlige arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte
Frist 17. december 2021
Private arbejdsgivere med 250 eller flere ansatte
Frist 17. december 2021
Private arbejdsgivere med 50 til 249 ansatte
Frist 17. december 2023
Hver juridisk enhed med mindst 50 ansatte skal have en whistleblowerordning – dog kan der etableres koncernfælles whistleblowerordninger.
Private virksomheder med 50 – 249 ansatte kan endvidere etablere en fælles ordning for ikke-koncernforbundne virksomheder.
Der skal udpeges en upartisk person eller enhed internt, som kan modtage indberetninger, men virksomheden kan også vælge at lægge opgaven ud til en upartisk tredjemand.
Virksomheden skal fastlægge procedurer for ordningen for modtagelse af og opfølgning på indberetninger.
Eksisterende whistleblowerordninger skal tilpasses de nye regler.
Manglende overholdelse af virksomhedens forpligtelser kan medføre bøde.
Beskyttelsen af whistleblowere
Det grundlæggende hensyn bag både direktivet og loven er beskyttelsen af personer, der indberetter alvorlige forhold.
Virksomheden skal derfor sikre, at der er fortrolighed om en whistleblowers identitet.
Lovens beskyttelse gælder kun, hvis whistlebloweren havde rimelig grund til at antage, at de indberettede eller offentliggjorte oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen eller offentliggørelsen, og at oplysningerne henhørte under lovens anvendelsesområde.
En whistleblower må ikke udsættes for repressalier som følge af, at vedkommende har foretaget en intern eller ekstern indberetning eller foretaget en offentliggørelse i overensstemmelse med lovens regler.
Whistleblowere, der er blevet udsat for repressalier, har krav på en godtgørelse.
Er der tale om afskedigelse, skal den som hovedregel underkendes, hvis medarbejderen ønsker det.
Beviser en whistleblower at have foretaget en indberetning eller offentliggørelse efter denne lov og lidt en ulempe, påhviler det modparten at bevise, at ulempen ikke udgjorde repressalier som følge af indberetningen.
Opdateret i juli 2021
Denne artikel er ikke og kan ikke træde i stedet for juridisk rådgivning.
CfL inviterer sammen med advokatfirmaet Norrbom Vinding til temamøde om whistleblowerordninger den 1. september 2021, hvor du vil møde advokat Søren Skjerbek og advokat Søren Terp Kristophersen. Mødet er gratis for medlemmer af CfL.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
Vi træffes hver dag mellem kl. 9.00 og 16.00
Ring eller skriv til os på T: 7023 0022 eller E: hr-jura@cfl.dk
Dorte Solholt
Chef - HR Jura
T: +45 51544165
E: dsp@cfl.dk
Anette Mortensen
Seniorrådgiver - HR Jura
T: +45 51 54 41 48
E: anm@cfl.dk
Den 1. juli 2023 træder en ny lov om ansættelsesbeviser i kraft. Samtidig ophæves den nuværende lov om ansættelsesbeviser fra 1993. Læs, hvad du skal være særligt opmærksom på.
Trine Palm har deltaget på CfL's kursus i HR-jura. Læs om hendes oplevelse, udbytte og refleksioner om kurset her.
Folketinget har netop vedtaget en række væsentlige ændringer af barselsloven. Læs her hvad ændringerne indebærer.
Er virksomheden klar til at blive udfordret på, om individuelt aftalte lønninger er i overensstemmelse med ligelønsloven? Læs om konsekvenserne af nyt EU-direktiv, og hvad I bør forberede jer på.