Personlighedstests: Seks måder de skaber værdi for din organisation

Personlighedstests er ressourcekrævende. Mange mennesker synes, det er lidt ubehageligt at blive udsat for en personlighedstest. Det gælder for ansøgere, men også de nuværende ansatte i en virksomhed.

Alligevel vælger et stigende antal organisationer at implementere personlighedstests. Både i forhold til rekruttering og udvikling. Hvorfor?

Det skal vi blive klogere på i denne artikel . Vi præsenterer nemlig de seks bedste grunde til, at virksomheder arbejder med personlighedstest.

1. Du får bedre rekruttering

Virksomheder, som anvender personlighedstest, får i udgangspunktet en mere standardiseret rekrutteringsproces. De ved nemlig, med relativt stor sikkerhed, at kandidater bliver vurderet efter den samme målestok.

En personlighedstest må aldrig stå alene. Der er andre aspekter, som helt naturligt tæller med i virksomhedens samlede vurdering af en ansøger. Men en personlighedstest understøtter den strukturerede undersøgelse af kandidaterne. Det betyder, at virksomheden får et mere nuanceret og realistisk billede af de mennesker, den skal tage stilling til.

Personlighedstest gør det muligt at sammenligne kandidater på et kvalificeret grundlag. Uden et standardiseret element i rekrutteringsprocessen risikerer virksomheder, at tilfældigheder kommer til at fylde meget i helhedsindtrykket.

 

2. Du slipper fri af din bias

Som mennesker danner vi lynhurtigt en fornemmelse af, hvordan andre mennesker er og, hvad vi synes om dem.

Personlighedstesten fungerer som et værktøj, der ligger en smule distance til dit umiddelbare indtryk af en person.

Det betyder, at du kan forholde dig mere objektivt og undersøgende til en kandidat. På den måde undgår du at træffe vigtige beslutninger, som er baseret på et fejlagtigt førstehåndsindtryk. 

 

3. Du giver ansøgerne sikkerhed

Det er ikke kun virksomheden, som får noget ud af en personlighedstest. Hvis værktøjet anvendes ordentligt, fungerer det nemlig som en slags garanti for, at alle ansøgere får en ensartet behandling.

Ansøgeren taber ikke anseelse på grund af en umiddelbart manglende kemi til jobsamtalen.

Takket være personlighedstesten får virksomheden mulighed for at anlægge et meget mere objektivt perspektiv på, hvem der kunne være den rigtige kandidat til stillingen.

 

4. Du styrker virksomhedens samlede rekrutteringsindsats

Rekruttering handler ikke kun om den enkelte samtale eller den enkelte ansættelse. Rekruttering er tæt forbundet med det at have en identitet som virksomhed og kultur som arbejdsplads.

Ved at anvende personlighedstest standardiserer virksomheden hele sin rekrutteringsproces, så sammenhængen mellem ellers adskilte ansættelsesforløb bliver styrket.  Det øger sandsynligheden for, at virksomheden ansætter den rigtige kandidat, som passer bedst sammen med virksomhedens værdier. Ikke bare hver anden gang, men hver gang.

Samtidig skaber det tryghed for ansøgere, at virksomheden har en fast og indøvet procedure  for rekruttering. Det smitter i den grad af på ansøgerens oplevelse af ansøgningsforløbet, at virksomheden er afklaret med, hvordan rekruttering foregår.

 

5. Du bliver bedre til at udvikle ansatte

Personlighedstests kan meget andet end at styrke rekruttering. Den rigtige test er et fremragende redskab til at løfte jeres medarbejderudvikling.

Personlighedstesten bidrager helt grundlæggende til den enkelte ansattes personlige udvikling. Den er et spejl, vi kan holde op for os selv, som får os til at forstå, hvem vi er, bedre, end vi gjorde før: Hvordan indgår jeg i relationer med andre mennesker, og hvordan bliver jeg motiveret. Hvilke styrker, har jeg, som jeg kan drage fordel af i mit arbejde. Og hvilke svagheder skal jeg være opmærksom på.

En mere nuanceret selvforståelse er ikke bare et individuelt anliggende på arbejdspladsen. Virksomheden kan vælge at lægge dele af testresultaterne frem, så kolleger får en bedre forståelse af hinanden. Når vi forstår hinandens forskelligheder, kan vi bruge dem til at spille hinanden bedre.

 

6. Din virksomhed får et fælles begrebsapparat

Misforståelser mellem kolleger fører til irritation, som i sidste ende går ud over evnen til at samarbejde. Der er sjældent tale om deciderede nedbrud, men bare en lille smule irritation, kan i det lange løb betyde, at resultatet af et samarbejde bliver mindre godt, end det burde være. Det genkender de fleste formentlig fra deres eget arbejdsliv.

Er vi omvendt i stand til at gribe misforståelserne og vende dem til forståelse, så styrker det samarbejdet mellem kolleger. Det er netop, hvad personlighedstests gør for en arbejdsplads: Vi får et fælles begrebsapparat at tage udgangspunkt i.

Begrebsapparatet kan være fyldigt og nuanceret, det afhænger af den specifikke personlighedstest og, hvordan vi bruger den.

Til at begynde med kan det også bare være en fælles forståelse af nogle mennesker som “ekstroverte” og andre som “introverte”. Så kan vi pludselig forstå, at den kollega, som ikke rigtigt siger noget til møderne, hverken er utilfreds eller ligeglad. Vi kan også forstå, at den kollega, der taler meget, hverken er ude på at være dominerende eller ekskluderende. Det handler simpelthen bare om, at den introverte tænker sig om i lige lidt længere tid end den ekstroverte, inden der kommer ord på.

Kolleger, som forstår hinandens forskelligheder og præferencer, samarbejder bedre. Det er egentlig meget simpelt. Derfor kan personlighedstest mere end at finde frem til de rigtige kandidater. Personlighedstest hjælper til, at en virksomhed får mest muligt ud af sine ansatte.

Guide til personlighedstest Vi har samlet guiden i en gratis e-bog Download e-bogen

Få nyheder, tilbud og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke

Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.

Har du spørgsmål?

 

Cristian Willum Gade
Senior Relations Manager

T: +45 51 54 41 04
M: cwg@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


Seneste artikler om personlighedstest

Guide til tests som ledelsesværktøj

Ved at bruge forskellige testværktøjer, kan du få en bedre dialog og bedre beskrive og forudsige adfærd. Marie Kirkegaard, seniorrådgiver i CfL, forklarer hvordan.

Guide til DISC-modellen og de 4 DISC-profiler

DISC-modellen er en ramme til at forstå, hvordan mennesker har tendens til at tænke, føle og opføre sig. Den kan hjælpe dig med at opbygge bedre relationer, kommunikere mere effektivt samt motivere og forstå andre.