Regler for G-dage

Betaling for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)

Udgangspunktet er, at en opsagt medarbejder, der er medlem af en a-kasse og er ledig umiddelbart efter fratrædelsen - ikke kan få arbejdsløshedsdagpenge for 1. og 2. ledighedsdag (såkaldte G-dage) fra a-kassen.

Medarbejderen skal i stedet have dem godtgjort fra virksomheden.

Medarbejderen har ret til betaling for G-dage, selvom medarbejderen ikke er dagpengeberettiget.

Reglerne om virksomhedens pligt at at betale G-dage findes i arbejdsløshedsforsikringslovens § 84 og bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage).

Betingelser for udbetaling

En virksomhed skal betale for G-dagene, hvis medarbejderen:

• Bliver afskediget
• Bliver hjemsendt
• Ophører med opgave- og tidsbestemt ansættelse og lignende
• Sættes på arbejdsfordeling, eller
• Får nedsat sin arbejdstid.

Beskæftigelseskrav

For at være berettiget til betaling for G-dagene skal medarbejderen i de sidste 4 uger forud for ledighedsperioden sammenlagt have været beskæftiget hos virksomheden svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (normalt 2 x 37 timer).

Er arbejdet ikke overenskomstdækket, tages der udgangspunkt i, hvad der er den normale ugentlige arbejdstid i en overenskomst for tilsvarende eller lignende arbejde.

Alle løntimer i 4-ugers-perioden forud for ledighedsperioden skal medregnes. Det gælder også overarbejdstimer.

4-ugers-perioden forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær, f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage eller konflikt, eller hvis medarbejderen har været fritstillet.

Hvornår skal virksomheden ikke betale?

Virksomhedens pligt til at betale for G-dagene bortfalder bl.a. i følgende situationer:

• Hvis medarbejderen selv har opsagt sin stilling
• Hvis medarbejderen er i beskæftigelse hos en anden virksomhed på 1. og 2.ledighedsdag
• Hvis afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medarbejderen
• Hvis arbejdsophøret skyldes strejke, lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed,
• Medarbejderen holder ferie på 1. og 2. ledighedsdag, eller
• Medarbejderen får sygedagpenge i tilslutning til arbejdsophøret.

Betaling af G-dage

Betalingen for en G-dag udgør 7,4/37 af højeste dagpengebeløb for en uge. Ved ledighed på 4 timer og derunder betales for en halv G-dag. Ved ledighed over 4 timer betales for en hel G-dag.

Virksomheden skal højst betale for en G-dag 16 gange til den samme medarbejder i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor virksomheden kun skal betale for en halv G-dag.

Dagpengesatsen og dermed betalingen for en G-dag reguleres en gang om året.

Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse eller trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP m.v.

Virksomheden skal betale for G-dage snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling

• Efter medarbejderens fratrædelse, eller
• Efter at medarbejderen har givet en erklæring på tro og love.

En virksomhed skal på medarbejderens lønseddel oplyse, når der første gang er betalt for G-dage. Herefter skal virksomheden løbende på lønsedlerne oplyse, hvor mange gange der er betalt i kalenderåret.

Tro- og loveerklæring

Medarbejderen skal kun give en tro- og loveerklæring om at være medlem af en a- kasse og ikke at have anden indtægt, f.eks. i form af feriepenge og sygedagpenge, hvis virksomheden beder om det.

Virksomheden kan bede om en tro- og loveerklæring senest 14 dage efter medarbejderens fratrædelse. Fratrædelsen er det tidspunkt, hvor virksomhedens lønforpligtelse ophører.

Medarbejderens ret til betaling for G-dagene falder bort, hvis erklæringen ikke er indsendt til virksomheden senest 14 dage efter, at virksomheden har bedt om den, og medarbejderen har ikke ret til dagpenge for disse dage.

Du finder mere information om G-dage her.

Opdateret i juni 2021

Denne artikel er ikke og kan ikke træde i stedet for juridisk rådgivning