Giver Must-Win battles dig kuldegysninger? Du er ikke alene
Begrebet er blevet et af de mest udskældte buzzwords på de danske arbejdspladser. Men måske er teorien bag ikke så dum endda?
Af freelancejournalist Henrik Nordskilde, opdateret marts 2020
Der bliver talt om det, skrevet bøger om det, og en googlesøgning viser 62 mio. resultater om det emne, som så mange virksomhedsledere og politikere taler om. Disruption er over det hele, men hvad dækker det over, og hvad vil det betyde for ledelsen i danske virksomheder og organisationer?
Ikke så lidt ifølge CfLs chefrådgiver Ejner Jacobsen, der på et CfL-Klubhusmøde præsenterede hovedkonklusionerne i en rundspørge, hvor 222 ledere har deltaget. CfL-Undersøgelsen er fra efteråret 2018.
"Ordet disruption bliver brugt i flæng og ofte forvekslet med almindelig konkurrence. Men hvis man forveksler de to, kan man risikere at tage forkerte beslutninger," forklarede Ejner Jacobsen og henviste til den definition Harvard-professorerne Clayton M. Christensen, Michael Raynor og Rory McDonald er nået frem til:
En teknologisk udvikling, hvor innovation af produkter og services grundlæggende ændrer en eksisterende branches forretningsmodeller ved nye produktionsformer, organiseringer eller produktionsprocesser - med vidtrækkende konsekvenser for den pågældende branche til følge.
For virksomheder betyder det, at de skal være ekstra opmærksomme på balancen mellem at tjene penge nu, og hvad de skal leve af i fremtiden, sagde chefrådgiveren fra CfL:
"Man kan være for optaget af både det ene og det andet, men de fleste af de værktøjer og metoder, vi arbejder med i dag, f.eks. lean og effektiviseringer, handler om, hvordan vi skal tjene penge nu."
"Vi er derimod ikke så gode til at finde ud af, hvad vi skal leve af om tre år, og måske derfor famler vi så meget, når vi taler om disruption. Det er vigtigt at diskutere i en ledergruppe, om man bruger nok tid på at tænke over fremtiden."
Svarene i CfL-Undersøgelsen viser, at der er fokus på at udvikle nye produkter og services. 64 procent svarer, at de i høj eller meget høj grad har fokus på den udvikling. Til gengæld er der knap så meget fokus på at ændre de interne vaner i organisationen for at ruste sig til fremtiden, f.eks. når det gælder udpegningen af ledere.
"Vi er måske knap så gode til at forfremme nogen med en anderledes profil end dem, der har vist, at de kan skabe resultater," sagde Ejner Jacobsen med henvisning til, at 65 procent lægger vægt på tidligere resultater, når de forfremmer eller ansætter en leder.
Kun henholdsvis 33 og 28 procent lægger vægt på evnen til at udfordre vanetænkning, eller at kandidaten har bevist sine evner til nytænkning. Det kunne f.eks. være at få øje på nye kundegrupper, som netop er et kendetegn for disruption.
"Hoteller i København, der sælger et værelse for 1.400 kr. har måske ikke tænkt over, om der er studerende, der vil give 200 kr. for et værelse, for hvad skulle hotellerne dog med de kunder, når et værelse skal koste 1.400 kr.? Men Airbnb så muligheden for at leje et værelse ud til 200 kr., og pludselig havde vi så verdens største hotel, der ikke ejer et hotelværelse, netop fordi Airbnb fik øje på nogle nye kundegrupper."
Hele 86 procent af respondenterne i CfL-Undersøgelsen oplever, at ideer, der ikke med det samme kan implementeres, bliver skrinlagt.
Hos 75 pct. af respondenterne er der ikke budgetteret med at bruge ressourcer på nye utraditionelle ideer.
Det fik Ejner Jacobsen til at mane til større tålmodighed:
"Der bør være en organisatorisk støtte til at arbejde med nogle lidt vilde ideer, f.eks. i form af, at man budgetterer med det. Det giver et signal om, at det er ok at prøve nogle ting af, og måske kan det give lidt større tålmodighed i stedet for, at man lukker ned for en idé, fordi den ikke med det samme kan kaste penge af sig."
Men hvilken vej går udviklingen så, og hvad skal danske organisationer ellers være opmærksomme på? Jan Damsgaard, der er professor og institutleder på Institut for digitalisering på CBS og medlem af regeringens disruptionråd kom med nogle bud. Et af dem handlede om balancen mellem nutidig indtjening og fokus på fremtiden.
Udviklingshorisonten bliver kortere og kortere. Man skal kunne eksekvere inden for 6-8 måneder, så det går ikke med strategiplaner på fem år. Skal man så helt holde op med at planlægge længere frem? Nej, men man skal holde øje med megatrends og forsøge at vurdere, hvad der vil ske om 10 år," sagde Jan Damsgaard og nævnte tre trends, der er ved at slå igennem internationalt:
Professor ved CBS, Jan Damsgaard, fremhæver fire modeller, der typisk bliver brugt, når en organisation skal være innovativ uden, at de nye initiativer bliver slået ihjel af virksomhedens immunforsvar og gamle måder at gøre tingene på.
Hvordan vil erhvervslivet så klare den digitale udfordring? Ifølge Jan Damsgaard kommer fornyelsen typisk fra nye aktører, der for alvor har ændret markedet og truer de gamle virksomheder. F.eks. Airbnb, der udvidede antallet af overnatningsmuligheder og Amazon, der udfordrer de gamle store butikskæder i USA.
"Fornyelsen kommer fra nye virksomheder, der bliver værdifulde uden nødvendigvis at have mange ansatte, men i Danmark har vi ikke været gode til at skabe den type virksomheder," sagde Jan Damsgaard.
Han opfordrede ligesom Ejner Jacobsen til at have øje for de muligheder, der ikke ved første øjekast ligner en god forretning, og han forklarede, at der er forskel på almindelig disruption og radikal disruption.
"Almindelig disruption er de tilfælde, hvor man ikke gider bøje sig efter pengene, fordi det ikke er der, man virkelig tjener noget. I stedet går man efter de ekstremt lukrative kunder og glemmer resten. Et eksempel er Hotels.com, der gav en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, men der kom ikke flere overnatninger ud af det. Det skete først, da Airbnb kom til og dermed skabte radikal disruption.
På samme måde skabte appen Moove, hvor taxaselskaber kunne tilmelde sig, ikke flere transportmuligheder, det skete først med Uber" sagde Jan Damsgaard.
Han understregede, at der ikke behøver være en modsætning mellem fagforeninger og den nye virkelighed trods de problemer, der f.eks. opstod med Ubers aktivitet i Danmark.
3F og rengøringsplatformen Hilfer har indgået en overenskomst, og det er et godt eksempel på, at udfordringen kan løses, når begge parter tager ansvar, mener Jan Damsgaard.
"Det nytter ikke, hvis fagforeningerne bare vil lukke ned for udviklingen. Omvendt har platformene også et ansvar for barsel, efteruddannelse, pension osv., hvis folk lægger en væsentlig del af deres arbejdstid i opgaver, som stammer fra den pågældende platform. Vi har set, at det kan lykkes i Danmark.
Hilfer og 3F har indgået verdens første overenskomst mellem en platformsvirksomhed og en fagforening, og Airbnb har lavet en aftale om indberetning med Skat."
De tre første industrielle revolutioner med elektricitet, damp og forbrændingsmotoren har kun været opvarmning til det der sker nu med digitaliseringen, mener Jan Damsgaard.
"Så kan man spørge, om vi skal tage udgangspunkt i de eksisterende forretningsmodeller og presse de nye virksomheder ind i den verden. Det mener jeg ikke er hensigtsmæssigt, hvis vi vil udnytte mulighederne ved de nye teknologier," sagde han og brugte som eksempel, at postvæsenet i Danmark tilbage i 1990'erne forestillede sig, at det skulle koste det samme at sende en e-mail som et brev.
"I stedet for at begrænse de nye virksomheder, bør man give subsidier til de gamle, så de kan transformere sig til den nye virkelighed," lød opfordringen.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
Begrebet er blevet et af de mest udskældte buzzwords på de danske arbejdspladser. Men måske er teorien bag ikke så dum endda?
SMART-modellen tvinger dig til at tænke grundigt over dine mål og bryde dem ned i mindre, mere overskuelige trin. Læs eksempler på, hvordan du bruger den.
Sektoren for Børn, Unge og Familie i Lolland Kommune har brugt metoden briefing backbriefing i implementeringen af strategien. Få direktøren og afdelingslederens perspektiv.
Interview med Lotte Christensen, sektorchef for Børn, Unge og Familier i Lolland Kommune. Læs om hendes erfaringer med at bruge metoden briefing backbriefing i strategieksekvering.