Vi går mere op i charme end kompetence og rekrutterer næsten udelukkende efter personlighedstræk som selvsikkerhed og karisma, når vi udpeger ledere. Det er grunden til, at vi har så mange inkompetente mænd i lederstillinger og følgeligt så megen dårlig ledelse, argumenterer ny hårdtslående bog, der kræver mere professionalisme i lederrekrutteringen.

Uddrag af artikel fra www.djoef.dk/r-aa-dgivning skrevet af Annemette Schultz Jørgensen, journalist.

Ledelsesdebatten er i disse år vedvarende fyldt med nedslående tal og statistikker på to fronter. Den ene handler om, at medarbejdere aldrig har været så uengagerede og demotiverede, som de er i dag, og at de fleste begrunder det med dårlig ledelse. Den anden er, at selvom organisationer indfører kønspolitikker og særbehandlingslove for kvinder som aldrig før, så dominerer mænd lige overlegent toppen af samfundet. Og for nogle år siden satte en ledelsesprofessor fra Columbia University i USA sig så for at undersøge, om der mon kunne være en sammenhæng mellem de to triste fænomener. Eller om det er et rent tilfælde, at de fleste ledere i dag både er mænd og inkompetente. Han fandt ud af, at det er det ikke. Hvilket nu har resulteret i en bog netop udkommet på Harvard Business Review og sendt professoren og forfatteren bag, Tomas Chamorro-Premuzic, ud på lidt af et korstog.

Download katalog om ansvarlig ledelse: 7 koncepter, der hjælper dig og din organisation med at træffe de bedste beslutninger

Tomas Chamorro-Premuzics analyse viser, at vi langt overvejende bruger instinktet fremfor fornuften, når vi rekrutterer ledere. Derfor fylder karaktertræk som selvsikkerhed, karisma og narcissisme fremfor talent og kompetence allermest i lederrekruttering. Træk som desværre fører til både mistrivsel og dårlige resultater i dagens organisationer og også ifølge forfatteren er mere dominerende i mænd end i kvinder. Og derfor er det en rekrutteringspraksis, der ikke bare skaber dårlige organisationer, men også en skæv kønsbalance blandt ledere.

- Den korte version af problemet er, at vi elsker inkompetente mænd. For hvorfor skulle vi ellers blive ved med at udpege mænd, der er åbenlyst dårlige ledere. Den lidt længere forklaring er dog, at vi generelt forveksler selvsikkerhed med kompetence, fordi vi bruger instinktet alt for meget i lederrekruttering. Det betyder, at vi kommer til at fokusere på de forkerte karaktertræk og udpeger ledere på grund af nogle stenaldertræk, som i en moderne tid er direkte dårlige for både motivation, effektivitet og indtjening. Og da trækkene ovenikøbet også forekommer mere i mænd end i kvinder, skaber det også en ulige kønsfordeling, fordi vores instinkt fortæller os, at vi skal vælge mandlige ledere frem for kvindelige. Det er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved, siger Tomas Chamorro-Premuzic, organisationspsykolog og professor i ledelsespsykologi ved University College London og Columbia University og forfatter bag bogen 'Why Do So Many Incompetent Men Become Leaders?', der udkom på Harvard Business Review Press for nylig.

Trump og MeToo banet vej for bog

Tomas Chamorro-Premuzics bog startede som en artikel med samme titel for snart ti år i Harvard Business Review, der var en af de mest læste nogensinde på det prestigiøse ledelsesmagasin. Det fik ham til at forsøge at omsætte artiklen til et forskningsprojekt og en bog på forlaget bag magasinet, men han blev afvist gang på gang med begrundelsen om, at den primære læserskare ville være både mænd og ledere, og at bogen derfor aldrig ville blive en salgssucces. Men så blev Trump præsident i USA og MeToo bevægelsen global, hvilket på ny kastede lys på omfanget af dominerende mænd i ledende stillinger, og det banede vej for Chamorro-Premuzics forskningsprojekt og nu bog, der har to overordnede formål.

- Mit mål er for det første at gøre os bedre til at spotte og gå uden om de personlighedstræk, som vi styrer efter i dag, og som gør folk til dårlige ledere. Og for det andet at gøre os bedre til at spotte de modsatte træk, som kendetegner gode ledere, fordi vi ved at blive bedre til at se forskellen forhåbentlig både kan skabe bedre organisationer og udligne kønsubalancen på dagens arbejdspladser, siger han.

Vi forveksler selvsikkerhed med kompetence

Den første egenskab, som vi fejlagtigt falder for, når vi vælger ledere, er selvsikkerhed. En egenskab, Chamorro-Premuzic har nærstuderet i et tidligere forskningsstudie, og som viser, at vi helt konsekvent forveksler selvsikkerhed med kompetence, selvom der ingen sammenhæng er imellem de to egenskaber.

Tomas_Chamorro_Premuzic600x600

Selvsikkerhed er nok den mest vildledende af alle lederegenskaberne, fordi vi konsekvent snyder os selv til at tro, at folk der virker sikre på sig selv, også er kompetente

Tomas Charmorro-Premuzic

- Selvsikkerhed er nok den mest vildledende af alle lederegenskaberne, fordi vi konsekvent snyder os selv til at tro, at folk, der virker sikre på sig selv, også er kompetente, siger han og fortæller, at det formentlig har en evolutionær årsag, da det for tusinder år siden på savannen nok var sådan, at den leder, der både var klog og selvsikker, også var bedst til at sikre gruppens overlevelse.

- Men i dag ved vi fra undersøgelser, at folks selvsikkerhed intet siger om deres ledelsesevner, som bunder i abstrakte, kognitive og intellektuelle kompetencer, man ikke uden videre kan spotte. Men fordi vi ikke kan se de egenskaber, vi egentlig går efter, kompetence og ekspertise, fokuserer vi på det, vi kan se, altså selvsikkerhed, siger han og fortæller, at undersøgelser rent faktisk påviser en omvendt proportional sammenhæng mellem overdreven selvtillid og kompetence. De personer, som udadtil virker mest selvsikre, er oftest dem, der indadtil tvivler mest på egne kompetencer og derfor skal stive sig selv af med en stålsat attitude. Og da tilhørerne altid falder for egenskaben, er konsekvensen, at de, der har mindst at have det i, puster sig mest muligt op og derfor udråbes som de største ledertalenter, med dårlige resultater til følge.

Du kan læse om de øvrige to vildledende karaktertræk i det fulde interview bragt af Djøf her