Samtidighedsferie

Af Dorte Solholt, marts 2021

Generelt

Den 1. september 2020 overgik Danmark til en ny ferieordning med samtidighedsferie, hvor ferie optjenes løbende og afvikles i takt med, at den er optjent.

Samtidighedsferie er en stor forandring fra den gamle ferieordning, hvor ferien blev optjent forskudt, og hvor man forud for ferieårets start den 1. maj vidste nøjagtigt, hvor mange feriedage medarbejderen havde til rådighed indtil 1. maj året efter.

Både virksomheder og medarbejdere skal derfor vænne sig til, at man, når der skal planlægges ferie, ikke kun skal se på den aktuelle feriesaldo, men også på, hvor meget ferie medarbejderen kan nå at optjene inden det ønskede ferietidspunkt.

Planlægges der f.eks. ferie i juli måned, er det saldoen ved udgangen af juni, der kan holdes ferie for. Det samlede antal feriedage behøver ikke være optjent ved feriens start, men kan også optjenes i løbet af ferieperioden, når ferien afholdes hen over et månedsskifte.

På borger.dk findes en ferieplanlægger, som medarbejderen kan bruge i sin ferieplanlægning.

Artiklen fortsætter under boksen.

De grundlæggende principper

Først lidt om de grundlæggende principper:

• Ferie optjenes løbende med 2,08 dage pr. måned, svarende til 25 dage om året
• Ferien kan afholdes måneden efter, den er optjent
• Optjeningsåret er lig med ferieåret, der løber fra den 1. september til den 31. august
• Ferien kan afholdes i ferieafholdelsesperioden, der svarer til ferieåret plus de efterfølgende 4 måneder
• Det antages, at den først optjente ferie er restferie, dog således:
  • At hvis medarbejderen først starter sin optjening af betalt ferie på et tidspunkt i ferieåret, hvor det ikke er muligt at nå at optjene 3 ugers betalt ferie til afholdelse i hovedferieperioden, så er al ferien hovedferie
  • At dagene også kan indgå i hovedferien. Har medarbejderen således mindst 15 dage til rådighed, har virksomheden mulighed for at varsle disse som hovedferie i hovedferieperioden.
• Der er ret til 4 ugers ferie i ferieåret
• Der er ret til 3 ugers hovedferie i perioden 1. maj til 30. september

Overgangen fra forskudt optjening til samtidighedsferie skal sikre, at medarbejderen har ret til de 4 ugers betalt ferie om året, som er forudsat ved EU’s beskæftigelsesdirektiv.

I det følgende ser vi nærmere på 3 forhold, virksomheden særligt skal være opmærksom på i forbindelse med den nye ferieordning.

Ferieplanlægning

Hvis medarbejderen starter ferieåret med at bruge 10 af sine årlige 25 dage som restferie, vil der først være optjent ferie nok til 3 ugers sammenhængende hovedferie ved udgangen af august måned.

Hvis virksomheden ønsker, at medarbejderen skal holde 3 ugers hovedferie i juli, må virksomheden derfor sikre, at medarbejderen maksimalt har holdt 5 dages restferie før hovedferien.

I modsat fald kan medarbejderen kræve, at der først holdes hovedferie, når der er 3 ugers betalt ferie til rådighed. Eventuelt yderligere restferie før hovedferien kan dog afholdes som forskudsferie, hvis virksomheden og medarbejderen er enige herom.

Feriehindringer

Der findes efter ferieloven en lang række situationer, som kan udgøre en hindring for, at medarbejderen kan afholde sin ferie. I praksis er de mest relevante sygdom og barsel.

Med den nye ferieordning er den tidligere adgang til at udbetale feriehindret ferie ved henholdsvis hovedferieperiodens og ferieårets udløb bortfaldet.

I stedet skal der, hvis medarbejderen er feriehindret op til ferieafholdelsesperiodens udløb, ske automatisk overførsel af op til 4 ugers ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Overskydende ferie ud over de 4 uger kan overføres eller udbetales efter de almindelige regler.

Kun hvis feriehindringen i form af sygdom eller barsel, fortsat består ved udløbet af den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, kan ferien udbetales efter anmodning fra medarbejderen.

Da den manglende mulighed for udbetaling kan medføre, at en medarbejder skubber meget ferie foran sig, kan det særligt i forbindelse med afholdelse af barsel være en god ide at overveje, om der kan planlægges ferie til afholdelse før orlovens start, eller om medarbejderen eventuelt kan have interesse i at placere ferien som en af orlovsforløbet.

Udbetaling af overskydende ferie

Når ferieafholdelsesperioden slutter den 31. december, skal virksomheden fremover automatisk udbetale overskydende ferie ud over 4 uger til medarbejderen.

Dette er en væsentlig ændring i forhold til den gamle ferieordning, hvor udbetalingsadgangen – med mindre der var tale om feriehindringer – var begrænset til, at medarbejderen efter anmodning kunne få udbetalt den 5. ferieuge.

Ved overskydende ferie forstås optjent ferie, der ikke er afholdt eller overført til næste ferieafholdelsesperiode.

I de 4 uger indgår ferie, der er overført til ferieafholdelsesperioden ved aftale, men ikke ferie, der er overført på grund af feriehindring.

Feriehindret ferie afholdes først, og først herefter starter optællingen af de 4 uger.

Hvis virksomheden vil undgå, at der skal udbetales overskydende ferie, er det derfor vigtigt at sikre sig, at medarbejderen enten har holdt/planlagt al sin ferie, eller at der er indgået aftale om overførsel af den overskydende ferie. Er dette ikke tilfældet, kan det være nødvendigt, at virksomheden varsler ferien til afholdelse på et konkret tidspunkt inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Det vil ikke være tilstrækkeligt til at undgå udbetaling, at virksomheden f.eks. blot har angivet i sin personalehåndbog, at det forventes, at alle medarbejdere holder deres ferie inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og der ikke kan ske udbetaling af ferie.

Disclaimer: Denne artikel er ikke og kan ikke træde i stedet for juridisk rådgivning.