Indhold
Målet med kurset er at klæde dig på til at forstå og være i stand til at arbejde konkret og professionelt med bæredygtighed og ESG. Du får et dybdegående kendskab til dagsordenen inden for bæredygtighed og det, der er relevant at vide inden for området i dag. Kurset opdateres løbende med de nyeste ændringer i reguleringer og tendenser, så du går fra kurset med den nyeste viden.
Kurset faciliteres af Louise Thomsen, medstifter af ESG Rådgiverne og rådgiver med over 11 års erfaring i arbejdet med ESG og bæredygtighed. Hun underviser også på CBS og flere danske og internationale universiteter.
Her får du en praktisk guide til at arbejde strategisk med ESG. Kurset hos CfL har særlig fokus på at omsætte teori til praksis og handling gennem de mange værktøjer, som du vil få med dig fra kurset.
På kurset kan du arbejde med din egen organisations kontekst og dilemmaer og afslutningsvis udarbejde en handlingsplan for organisationens videre arbejde med bæredygtighed og ESG. Er du imellem jobs eller af anden årsag ikke ønsker at arbejde med din egen organisation, får du mulighed for at vælge en fiktiv case eller samarbejde med andre kursister om deres organisation.
Forløb
I løbet af de tre dage bliver du opkvalificeret til at arbejde med bæredygtighed og ESG med fokus på strategi og praktisk anvendelse. Forløbet veksler mellem lektioner, gruppearbejde, plenumdiskussioner og workshopøvelser.
Kurset afholdes med to sammenhængende undervisningsdage og dernæst en opfølgende undervisningsdag, så du har mulighed for at bruge din nye viden i din organisation inden sidste undervisningsdag.