I forbindelse med de mange lederudviklingsforløb jeg gennemfører, vælger vi ofte at teste lederne for deres lederadfærd i en adfærdsanalyse.
Af Henrik Due Jensen, chefrådgiver, CfL
Vi benytter bl.a. testen - LBA (Leader Behavior Analysis) udviklet af Ken Blanchard Companies. Den afdækker bl.a. lederens fleksibilitet udi brugen af hhv. støttende og instruerende lederadfærd.
Testen viser lederens fortrukne brug af i alt 4 forskellige ledelsesstile (S1, S2,S3,S4):
- S1 - Instruerende ledelsesstil (Høj grad af instruktion og lav grad af støtte)
- S2 -Trænende ledelsesstil (Høj grad af instruktion og høj grad af støtte)
- S3 - Støttende ledelsesstil - coachende ledelsesstil i skandinavisk forstand (Lav grad af instruktion og høj grad af støtte)
- S4 - Delegerende ledelsesstil (Lav grad af instruktion og lav grad af støtte)
Der former sig et interessant mønster for langt de fleste ledere, som gennemfører testen. Uanset placeringen i organisationens hierarki har de en forkærlighed for brugen af de trænende og støttende ledelsesstile (S2 og S3) og samtidig er de noget rustne mht. valget af de rent instruerende og delegerende ledelsesstile (S1 og S4). Prøver man at analysere dette mønster, kan der opstilles en række interessante hypoteser…
Er den danske leder konfliktsky?
Den danske leder ønsker nødigt at være direkte og instruerende i hans ledelsesstil. Det kan skyldes et ønske om ikke at være for konfronterende og dermed skyldes frygten for at komme til at repræsentere den ”sorte skole”. Der kan også ligge noget konfliktskyhed gemt her. Han kan derfor risikere at fremstå noget uldent og indirekte i situationer, der kræver klar besked.
Har den danske leder svært ved at løsrive sig opgaveløsningen?
Den danske leder ønsker heller ikke at uddelegere opgaverne. Han har et ønske om at være involveret og inddraget i selve problemløsningen og han kan have svært ved at give slip og løsrive sig fra de opgaver medarbejderne er sat til at løse. Han vil som minimum gerne kunne kigge over skulderen på medarbejderen og følge med herfra. Måske har han ringe tiltro til, at medarbejderne kan løse opgaven alene. Og hvis chefen over ham har det på samme måde, må lederen jo være beredt på at kunne besvare selv detailspørgsmål fra chefen.
Vil den danske leder gerne være venner med medarbejderne?
Den danske leder vil gerne agere støttende og stimulerende på deres medarbejdere. Han ønsker måske ligefrem at begrænse distancen til medarbejderne og kompenserer derfor med en inviterende, udglattende og mere rummelig adfærd for ikke at være for ”bossy”. Han vil måske ligefrem gerne være venner med sine medarbejdere.
Kulturen spiller også ind
I Danmark oplever jeg en udpræget tendens til, at ledere i høj grad ønsker at udøve ledelse sammen med medarbejderne fremfor at gøre det gennem medarbejderne. Det ligger i kulturen, at vi i Danmark taler sammen om tingene og i fællesskab finder en løsning. Det understøtter jo danskernes forkærlighed for brug af støtte i deres lederadfærd. Da jeg i sin tid blev uddannet i konceptet hos Blanchard Companies i San Diego, USA oplevede jeg, at amerikanerne modsat danskerne havde en forkærlighed for at anvende S1 - Instruerende ledelsesstil og S4 - Delegerende ledelsesstil, hvorimod brugen af støtte i lederadfærden var sjældent brugt – måske snarere en by i Skandinavien. Så amerikanerne er både mere direkte i deres ledelsesstil og mere tilbøjelige til at give slip, når medarbejderne kan og vil selv.
Det giver respekt når lederen tør være helt i forgrunden og i baggrunden
Set fra medarbejdersynsvinkelen er det på den ene side måske ikke så tosset at have et venskabeligt forhold til sin chef. Men set ud fra en ledelsesmæssig, organisatorisk og i sidste ende også en medarbejder synsvinkel giver det nok gensidigt et mere respektfuldt forhold, når lederen agerer med hele viften af de fire ledelsesstile – og medarbejderen kan efterspørge ledelse i alle aspekter af ledelsesrummet.
Så danske ledere skal lære at træde mere i karakter - ved at turde være mere i forgrunden og i baggrunden, når det er påkrævet.