Er det på tide at investere i teamledelse?

Vi tilbringer mere end halvdelen af vores arbejdstid i teams, men kun en fjerdedel vurderer, at deres team er højt præsterende, viser omfattede undersøgelse.

Af Henriette Klein-Ipsen, seniorrådgiver i CfL, oktober 2020

De fleste virksomheder organiserer sig i forhold til fokusområder. Det kan være med afdelinger som marketing, regnskab, administration, logistik, salg eller andet. Medarbejderne i de enkelte afdelinger er organiseret i teams. Det rummer en række fordele, ikke mindst at teamorganiseringen sikrer, at arbejdet bliver gjort.

Agile og fleksible arbejdsmiljøer kræver, at teams opererer både som fysiske- og virtuelle teams, hvor medarbejderne er placeret over hele verden eller i forskellige dele af virksomheden.

Det betyder, at samarbejdet skal fungere - uanset lokalitet. Succes kommer i kraft af den fælles viden og rigdom der opstår, når alle byder ind med forskellige perspektiver. Et team er den enhed, der har fleksibilitet og ressourcer til at reagere hurtigt på de ændringer, der er en del af vores hverdag.

På trods af denne kritiske afhængighed af teams, er det ikke mange virksomheder, der investerer i de forudgående uddannelser og værktøjer, som kan ruste teams til succes.

Undersøgelse fra Ken Blanchard Companies

I 2017 udarbejdede Ken Blanchard Companies en undersøgelse med 1.300 personer i samarbejde med Training Magazine, hvor de stillede spørgsmål om teams og teamledelse.

Undersøgelsen konkluderede:

  • Vi tilbringer mere end halvdelen af vores arbejdstid i teams
  • I gennemsnit er vi en del af fem eller seks teams, og hvert team består af 10 eller 11 personer
  • Kun 27 procent af de adspurgte mente, at deres team var et højt præsterende team
  • Kun en af fire deltagere følte, at deres virksomhed effektivt arbejder med teamlederuddannelse

Ifølge undersøgelsen kunne mange nikke genkendende til udfordringer som dårlig organisering, mangel på klare roller og beslutningsrettigheder, dårlig ledelse og dårlig - eller ingen – planlægning.  

Teams er helt klart valget, når virksomheder skal løse udfordringer eller tackle vedvarende problemer, men investering i teamledelse ser ud til at lade meget tilbage at ønske.

Se video og læs mere om, hvordan du kan arbejde med teamudvikling med afsæt i Ken Blanchard koncepter. 

De højt præsterende teams

Blanchards forskning og erfaring har vist, at tankegangen hos et højt præsterende team adskiller sig fra andre teams. Højt præsterende teams defineres af fire forudsætninger:

  1. Teams har brug for klarhed og forventningsafstemning ift. præstation. Uden et fælles formål og klare mål, vil teamet ikke komme langt. Klarhed om, hvorfor og hvordan teamet arbejder sammen, danner grundlaget for at komme i mål.
  2. Konflikt er med til at få teamet til at vokse - konflikt er uundgåelig – og sundt. For at teams skal være modstandsdygtige og innovative, skal de være villige til at rulle ærmerne op, diskutere og holde alle engageret i aktiv debat om de vanskelige emner. Det giver nemlig de bedste kreative løsninger.
  3. Teams er afhængige af tillid – teammedlemmer skal kunne stole på hinanden. Tillid er lige så væsentlig som klarhed. Gode teams ved, hvad de gør – klarhed – og tror nok på hinanden til at gøre det – tillid. En medarbejder er meget mere tilbøjelig til at være fuldt engageret, hvis han eller hun har tillid til teamlederen.
  4. Højt performende teams er selvledende. Efterhånden som teamet bliver gode til at arbejde sammen og agere som en stærk enhed, vil teammedlemmerne dele lederskab med teamlederen og andre teammedlemmer. Det betyder ikke, at der ikke er nogen leder, men derimod, at medlemmerne er mindre afhængige af teamlederens retning.

De dygtige teamledere

At være i stand til at lede produktive, effektive teams, der kan udnytte diversiteten i teamet og de enkelte teammedlemmers styrker, kan håndtere tværfunktionelle udfordringer og få arbejdet gjort, er væsentligt for enhver teamleder.

At være en dygtig teamleder kommer ikke af sig selv. Teamledere og medlemmer har brug for træning i at lære faserne i teamudvikling, hvordan man opbygger tillid, hvordan man kanaliserer konflikter til produktiv problemløsning, og hvordan de kan opretholde deres høje produktion over tid. 

Læs også: Her er nøglen til engagement i opgaveløsningen

Få nyheder, tilbud og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke

Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.

Læs mere om medarbejderudvikling

Jungian Type Index

Turn differences into benefits – increased understanding, better collaboration, better results.

Guide til tests som ledelsesværktøj

Ved at bruge forskellige testværktøjer, kan du få en bedre dialog og bedre beskrive og forudsige adfærd. Marie Kirkegaard, seniorrådgiver i CfL, forklarer hvordan.

Brain-Based Descriptions of the 8 Jungian Types

A century ago, the famous Swiss psychiatrist Dr. C.G. Jung described eight ways people function. Like right versus left handedness, we develop preferences—our gifts. Here you can read about the Eight Cognitive Processes.

Har du spørgsmål?

Henrik Hvolbøll Eriksen
Senior Relations Manager

T: +45 2565 9000
M: her@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik