Af Pia Fuglsang Bach, communitychef i CfL, december 2020
Man behøver ikke have dyb indsigt i militæret for at kende til i hvert fald to opgaver: Kamphandlinger og fredsbevarende operationer.
I en kampsituation drejer det sig om lynhurtigt at agere i forhold til fjenden. På en fredsbevarende mission i en af verdens brændpunkter kan det være betydeligt mere kompliceret at træffe den rigtige beslutning.
Enhver beslutning bygger på et grundlag, og det er der udviklet en hel model for - til glæde og gavn for ledere i alverdens organisationer.
Modellen, der kaldes Decision Styles, passer også rigtigt godt til ledere i Forsvaret, fortæller major Lennart Schou Jeppsen, der er ophavsmanden til de to indledende eksempler.
Lennart Schou Jeppsen er lærer på Forsvarsakademiet, Institut for ledelse og organisationsudvikling, og han har i en årrække undervist hærens kadetter i Decision Styles – et værktøj, der handler om at forstå sin egen og andres forskellige måder at træffe beslutninger på.
”Det handler i bund og grund om, at øge kadetternes tilgang til og refleksion om beslutningsprocesser,” siger han.
Decision Styles opererer med fire beslutningsstile, og som person rummer man altid en kombination af de fire stile:
Læs mere om Decision Dynamics Decision Styles™ her
I Forsvaret passer den besluttende stil perfekt til kampsituationen, mens den integrerende stil egner sig bedst til internationale brændpunkter.
Lennart Schou Jeppsen forklarer:
”Der kan være meget stor forskel på, hvad en given kontekst kalder på. Ofte laver man en beslutningsproces i forhold til det, man selv er dygtig til, men det er bare ikke altid, det passer til den aktuelle situation.”
”Militærtræning handler i høj grad om at træffe beslutninger så hurtigt og præcist som muligt, så vi reagerer før fjenden, men når vi havner i internationale missioner med stor kompleksitet, mange forskellige interessenter og politiske dagsordner, så handler det om at åbne det hele op, så man er på sikker grund, når man træffer en beslutning,” siger majoren.
Artiklen fortsætter under boksen
Kadetter på øvelse, hvor de blandt andet træner Decision Styles
Forsvaret er kendetegnet ved, at der udøves mange forskellige ledelsesformer, og uden at gå i detaljer, så skelnes der overordnet mellem føring – kommando – og ledelse.
Føring bliver introduceret fra dag ét i militærtræningen, mens det, der for alvor udfordrer kadetterne på officersskolen, er beslutningstagning uden for kamppladsen.
”Med Decision Styles ønsker vi, at kadetterne lærer at reflekterer over, hvilken beslutningsstil, de skal anvende i en given situation, men også at anvende værktøjet til at frigøre processen fra det, de ellers bliver trænet i. De skal trænes i at handle ud over det, de har lært, fordi de nu står i en ny kontekst,” siger Lennart Schou Jeppsen og tilføjer:
”Ofte kalder situationen - men måske også traditionen - på noget specifikt, og i militæret har vi en masse måder, vi træffer beslutninger på, som så bliver til traditioner.”
På officersuddannelsen går kadetterne fra at være ledere af medarbejdere til at være ledere af ledere, og mange har en præference for den hierarkiske stil.
”Udfordringen er, at man på det her niveau skal kunne beherske de fire beslutningsstile lige meget. Ingen stil er mere fordelagtig end andre,” siger majoren og giver et eksempel i forhold til personaleledelse:
”Før vi indførte Decision Styles, var det ofte beslutninger af personalemæssig karakter, der voldte de største vanskeligheder. Hvis en officer f.eks. skulle forfremme en mellemleder, var han meget alene med sine refleksioner. De foregik individuelt, og ofte brugte den pågældende ikke de mere rutinerede folk i vores organisation.”
Udfordringen er, at man på det her niveau skal kunne beherske de fire beslutningsstile lige meget. Ingen stil er mere fordelagtig end andre.
”Personaleledelse kalder ofte på den integrerende stil, der har som formål at åbne op for andres perspektiver og erfaringer, men af en eller anden årsag, skete det ikke rigtigt. De nyuddannede officerer forblev på egen boldbane, og de var måske heller ikke helt stolte af deres egne beslutninger. Der var brug for at styrke deres beslutningstagningsproces.”
Decision Styles blev indført på officersuddannelsen, da den blev ændret for 5-6 år siden, og i dag er metoden en fast del af værktøjskassen, når 80-100 af hærens kadetter en gang årligt går i gang med et forløb.
Helt konkret tager kadetterne testen, hvorefter Lennart Schou Jeppsen gennemgår teoristoffet. Det fortsatte arbejde foregår i små grupper med tre deltagerne, der gennem en spørgeramme guider hinanden gennem testen og diskuter de refleksioner, det måtte give.
På den måde kombineres testen med en coachinglektion, hvor gruppemedlemmerne dels bliver skarpe på hinandens beslutningsstile, dels lærer de testapparatet at kende. Den lille gruppe fortsætter gennem hele officersuddannelsen, hvor Decision Styles indgår i en række forskellige opgaver og praktiske øvelser.
”Det giver en anden dybde at arbejde med testen over en længere periode og at trække den ind i hverdagen, så det ikke bliver en test for testens skyld, men for situationens skyld. Når vi for eksempel simulerer en kampsituation eller en stresssituation, har testen et rigtigt fint sprog for, hvordan vi arbejder med beslutningstagning under pres,” siger Lennart Schou og tilføjer:
”Tanken er få et praksisrum, som på sigt er uafhængig af testen. Den skal være springbrættet til teoriapparatet og forståelsen for, hvordan vi kan jonglere med beslutningstagning mere frit,” siger majoren.
Hvad er den største styrke ved Decision Styles?
”Kort sagt giver den et sprog for den beslutningsproces, som vi har brug i vores organisation”
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
Der er fire generationer på arbejdsmarkedet nu. Hvis vi i de ældre generationer prøver at lytte, så kan vi høre væsentlige budskaber, fremfor bare at kløjs i at unge ofte formulerer sig meget personligt med udgangspunkt i egne nære behov.
Læs, hvorfor og hvordan Lonni Denise Jensen, sektionsleder i Forsvaret, arbejder med SLII. Forstå fordelene ved at lede situationsbestemt.
Læring er motoren i al udvikling og forandring på arbejdspladsen, og derfor bør alle ledere tage erhvervspædagogikken til sig. Det skriver seniorrådgiver Annette Franck i sin nye bog.
Det er nødvendigt at udvikle kompetencer, der rækker ud over vores præference. Ikke kun for at udnytte vores fulde potentiale, men også for at sikre balance i livet.
