Fem fordomme om personlighedstest: Sandt eller falsk?

Personlighedstests bliver mere og mere udbredte i det danske erhvervsliv. Undersøgelser viser, at to ud af tre virksomheder bruger personlighedstests i deres rekruttering.

Måske er det forklaringen på, at der i løbet af de seneste år er opstået en masse forestillinger om, hvad personlighedstest er for en størrelse, og hvad der i virkeligheden er formålet med dem.

I denne artikel bekræfter eller afmonterer vi fem af de mest udbredte fordomme om personlighedstests.

1. Personlighedstests er ligesom at få lagt et horoskop - Falsk

Nogle mennesker tror på horoskoper. Nogle mennesker tror, at horoskoper er i stand til at give en form for troværdig personbeskrivelse og fortælle noget meningsfuldt om fremtiden.

I den forstand kan man godt argumentere for, at der en parallel mellem horoskoper og personlighedstest. Men hvis der, i en sammenligning mellem de to, skulle ligge den forståelse, at personlighedstests, ligesom horoskoper, er grundlæggende uvidenskabelige og underlødige, så må vi sige “falsk” til den påstand.

Seriøse testværktøjer, som dem vi udbyder hos CfL, er baseret på velbeskrevne psykologiske teorier. Psykologiske teorier som yderligere er baseret på statistisk analyse. Hvad man tænker om den metode, der ligger bag horoskoper, er selvfølgelig op til den enkelte. Men seriøse testværktøjer er baseret på videnskab og statistik. Det er ufravigeligt.

De ting, personlighedstests måler, er ikke lige så håndfaste som fladen på et bord. Vi har med mennesker at gøre. Mennesker med en iboende evne til at lære og tilpasse sig skiftende omstændigheder. Med en personlighedsstruktur som er mere bøjelig end et stykke træ. Måske er denne omskiftelighed forklaringen på, at nogle mennesker får den tanke, at de lige så godt kunne læse resultatet i et ugeblad. Men det er altså en misforståelse.

 

2. Der findes ikke nogen ‘personlighed’ - delvist sand

Der er mange forskellige teoretiske retninger inden for psykologien. Særligt to af dem er, på hver deres måde, udslagsgivende i forhold til personlighedstests og den måde, vi forstår dem på.   

De teoretikere, som vi kalder teoretisk tænkende, siger, at et menneske ændrer sig fra situation til situation. Der findes ikke nogen egentlig personlighedskerne.

Andre teoretikere mener, det er rimeligt at gøre sig antagelser om en egentlig personlighedsstruktur. En personlighedsstruktur er dog ikke ensbetydende med, at personligheden er fast formet. Den ændrer sig gennem livet. Vi har mulighed for at justere vores adfærd. De teoretikere, som tilslutter sig denne forståelse, mener, det giver mening at måle på en personlighed.

Det er altså sandt, at nogle teoretikere afviser tanken om en personlighed. Andre gør ikke. I øvrigt fokuserer flere gode testværktøjer på reaktioner i forskellige situationer frem for svarerens personlighed. Der findes et værktøj for enhver smag, uanset hvilken teori, du tror på.

 

3. Det er et øjebliksbillede - Sand

Nu hvor vi er ved det: Èn til fordom beskæftiger sig med forholdet mellem personlighedstests og øjebliksbilleder.

Nemlig at resultaterne fra en test kun indfanger den tilstand, som svareren var i under selve testen. Derfor kan et testresultat ikke finde frem til endegyldige sandheder om den person, vi forsøger at blive klogere på.

Det er jo sandt nok. Uanset hvor godt et testværktøj er konstrueret, kan vi ikke vide, hvad der skete inde i svarerens hjerne under testen. Vi ved aldrig med sikkerhed hvilke impulser eller overvejelser, der ligger bag resultatet.

Netop derfor skal vi som hovedregel behandle testresultaterne med en vis portion tvivl. Vi må aldrig bruge resultaterne som en facitliste. Der skal være en undersøgende tilgang til de svar, testværktøjet præsenterer. Den, der udfører testen, skal se resultaterne som et udgangspunkt for dialog: Hvad kan svareren genkende? Hvad kan svareren ikke genkende?

Personlighedstesten skal ikke være det eneste lod på vægtskålen. Jo flere informationer, du kan finde, som understøtter testens konklusioner, desto bedre er det. 

 

4. En personlighedstest giver et nøjagtigt billede af hele personligheden - Falsk

Alle testværktøjer har udvalgte faktorer, som de undersøger og forholder sig til. Der findes ikke altomfavnende personlighedstests.

Mennesket er alt for komplekst til, at en enkelt test kan afdække det hele. Det er altså en falsk præmis, at en test blotlægger hele svarerens personlighed.

 

5. Personlighedstest fastlåser personer - Falsk

Det kan godt føles som at blive sat i en boks at få foretaget en personlighedstest. Du får smækket labels i panden, og så der ellers ikke mere at rafle om.

Det er selvfølgelig ikke formålet med noget testværktøj at fastlåse mennesker. I anvendelsen af personlighedstests skal vi altid have øje for, at mennesker udvikler sig gennem livet. Vi har som art den helt særlige egenskab, at vi kan reflektere over tilværelsen og over fortiden. Bagefter kan vi ændre på det, vi ikke er tilfredse med.  

En personlighedstest sætter dig i en kategori, men du er aldrig buret inde. Måske konkluderer personlighedstesten, at du i udgangspunktet er introvert, men det er heldigvis ikke ensbetydende med, at du er ude af stand til at trodse din introversion. Eller ekstroversion for den sags skyld. Du er heller ikke nødvendigvis ukomfortabel med at trodse dit naturlige udgangspunkt.

Personlighedstest giver os et afsæt, vi kan arbejde videre fra. Der er aldrig tale om facit.