Hvad kommer disruption til at betyde for danske virksomheder, forbrugere - og ledere? Ikke så lidt ifølge en CfL-Undersøgelse, der flugter med de internationale tendenser. Få også fire gode råd til, hvordan du kan fremme nytænkning og disruption.
Af freelancejournalist Henrik Nordskilde, opdateret marts 2020
Der bliver talt om det, skrevet bøger om det, og en googlesøgning viser 62 mio. resultater om det emne, som så mange virksomhedsledere og politikere taler om. Disruption er over det hele, men hvad dækker det over, og hvad vil det betyde for ledelsen i danske virksomheder og organisationer?
Ikke så lidt ifølge CfLs chefrådgiver Ejner Jacobsen, der på et CfL-Klubhusmøde præsenterede hovedkonklusionerne i en rundspørge, hvor 222 ledere har deltaget. CfL-Undersøgelsen er fra efteråret 2018.
"Ordet disruption bliver brugt i flæng og ofte forvekslet med almindelig konkurrence. Men hvis man forveksler de to, kan man risikere at tage forkerte beslutninger," forklarede Ejner Jacobsen og henviste til den definition Harvard-professorerne Clayton M. Christensen, Michael Raynor og Rory McDonald er nået frem til:
En teknologisk udvikling, hvor innovation af produkter og services grundlæggende ændrer en eksisterende branches forretningsmodeller ved nye produktionsformer, organiseringer eller produktionsprocesser - med vidtrækkende konsekvenser for den pågældende branche til følge.
For virksomheder betyder det, at de skal være ekstra opmærksomme på balancen mellem at tjene penge nu, og hvad de skal leve af i fremtiden, sagde chefrådgiveren fra CfL:
"Man kan være for optaget af både det ene og det andet, men de fleste af de værktøjer og metoder, vi arbejder med i dag, f.eks. lean og effektiviseringer, handler om, hvordan vi skal tjene penge nu."
"Vi er derimod ikke så gode til at finde ud af, hvad vi skal leve af om tre år, og måske derfor famler vi så meget, når vi taler om disruption. Det er vigtigt at diskutere i en ledergruppe, om man bruger nok tid på at tænke over fremtiden."
Rigtige og forkerte kunder
Svarene i CfL-Undersøgelsen viser, at der er fokus på at udvikle nye produkter og services. 64 procent svarer, at de i høj eller meget høj grad har fokus på den udvikling. Til gengæld er der knap så meget fokus på at ændre de interne vaner i organisationen for at ruste sig til fremtiden, f.eks. når det gælder udpegningen af ledere.
"Vi er måske knap så gode til at forfremme nogen med en anderledes profil end dem, der har vist, at de kan skabe resultater," sagde Ejner Jacobsen med henvisning til, at 65 procent lægger vægt på tidligere resultater, når de forfremmer eller ansætter en leder.
Kun henholdsvis 33 og 28 procent lægger vægt på evnen til at udfordre vanetænkning, eller at kandidaten har bevist sine evner til nytænkning. Det kunne f.eks. være at få øje på nye kundegrupper, som netop er et kendetegn for disruption.
"Hoteller i København, der sælger et værelse for 1.400 kr. har måske ikke tænkt over, om der er studerende, der vil give 200 kr. for et værelse, for hvad skulle hotellerne dog med de kunder, når et værelse skal koste 1.400 kr.? Men Airbnb så muligheden for at leje et værelse ud til 200 kr., og pludselig havde vi så verdens største hotel, der ikke ejer et hotelværelse, netop fordi Airbnb fik øje på nogle nye kundegrupper."
Vær tålmodig
Hele 86 procent af respondenterne i CfL-Undersøgelsen oplever, at ideer, der ikke med det samme kan implementeres, bliver skrinlagt.
Hos 75 pct. af respondenterne er der ikke budgetteret med at bruge ressourcer på nye utraditionelle ideer.
Det fik Ejner Jacobsen til at mane til større tålmodighed:
"Der bør være en organisatorisk støtte til at arbejde med nogle lidt vilde ideer, f.eks. i form af, at man budgetterer med det. Det giver et signal om, at det er ok at prøve nogle ting af, og måske kan det give lidt større tålmodighed i stedet for, at man lukker ned for en idé, fordi den ikke med det samme kan kaste penge af sig."
Glem femårsplanerne
Men hvilken vej går udviklingen så, og hvad skal danske organisationer ellers være opmærksomme på? Jan Damsgaard, der er professor og institutleder på Institut for digitalisering på CBS og medlem af regeringens disruptionråd kom med nogle bud. Et af dem handlede om balancen mellem nutidig indtjening og fokus på fremtiden.
Udviklingshorisonten bliver kortere og kortere. Man skal kunne eksekvere inden for 6-8 måneder, så det går ikke med strategiplaner på fem år. Skal man så helt holde op med at planlægge længere frem? Nej, men man skal holde øje med megatrends og forsøge at vurdere, hvad der vil ske om 10 år," sagde Jan Damsgaard og nævnte tre trends, der er ved at slå igennem internationalt:
- Mange firmaer går fra at være 'købmandsbutik' til at drive en markedsplads. Dvs. de tilbyder en platform, hvor andre kan købe ydelser, f.eks. overnatning, transport, forsikringer, rejser osv. Vi får mindre og mindre brug for mellemhandlere, f.eks. rejseselskaber.
- Kunderne køber services, ikke produkter. Det man sælger - og det som kunderne efterspørger - er ikke selve produktet, men det behov, produktet opfylder. Fokus på kundeoplevelsen bliver endnu vigtigere.
- Vi går fra at eje til at leje. Tidligere ejede man en CD med adgang til musik. I dag er der ubegrænset adgang uden ejerskab via streamingtjenester. På samme måde vinder elektriske delebiler frem, fordi vi vil have adgang til transport, men ikke nødvendigvis ejerskab af en bil.