Loven træder fuldt i kraft den 1. september 2020, hvor alle lønmodtagere overgår til samtidighedsferie – en ferieordning, hvor ferien afvikles samtidig med, at den optjenes.

Dette er den anden artikel i serien om de nye ferieregler.

Fik du læst den første artikel om de overordnede principper i den nye ferielov? Ellers finder du den her

Loven træder fuldt i kraft den 1. september 2020, hvor alle lønmodtagere overgår til samtidighedsferie – en ferieordning, hvor ferien afvikles samtidig med, at den optjenes.

I lovforslaget er der foretaget en gennemgang af hver enkelt bestemmelse i den nuværende ferielov med henblik på at fastslå, om der er grundlag for at opretholde den i den nye ferieordning.

Du får her en gennemgang af de vigtigste af de bestemmelser, der videreføres med de nødvendige tilpasninger.

Lønmodtagerbegrebet

Ferielovens lønmodtagerbegreb opretholdes uændret, og den nye ferielov omfatter derfor fortsat personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Der vil som hidtil ikke være en nedre grænse for arbejdets omfang, og også medarbejdere, der arbejder ganske få timer, vil derfor være omfattet af loven.

Tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår vil i modsætning til tidligere også blive omfattet af den nye ferielov, dog således at der for visse grupper kan gøres undtagelse fra dele af loven.

Optjening af ferie

Der optjenes som hidtil 2,08 dages betalt ferie pr. måned, svarende til 5 ugers årlig ferie. Optjeningen sker i ferieåret, der løber fra den 1. september til den 31. august.

Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjeningen forholdsmæssigt.

Der optjenes fortsat ikke ret til betalt ferie i perioder, hvor arbejdsgiver ikke betaler hel eller delvis løn, dvs. under

  • sygdom (men der kan være ret til sygeferiegodtgørelse)
  • barsel og andre orlovsperioder
  • hjemsendelse
  • strejke eller lockout

Medarbejderen har som hidtil ret til at holde 5 ugers ferie i ferieafholdelsesperioden, uanset om der er optjent ret til betalt ferie eller ej.

Afholdelse af ferie

Ferie afholdes i ferieafholdelsesperioden, der løber fra 1. september til 31. december det efterfølgende år, og det er intentionen, at det nuværende feriemønster så vidt muligt skal kunne opretholdes.

Efter de nye regler er der ret til mindst 4 ugers ferie i ferieåret.

Afholdelse af ferie sker fortsat med 5 dage om ugen, i hele dage og på samme måde, som arbejdet er tilrettelagt.

Der er fortsat ret til mindst 3 ugers hovedferie i sammenhæng, der kan afholdes i perioden 1. maj til 30. september.

Ferien begynder som hidtil ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

Varsling af ferie

Ferien kan som hidtil placeres af arbejdsgiver efter forhandling med medarbejderen og under hensyntagen til medarbejderens ønsker, driften og skolesommerferien.

Hovedferien skal fortsat varsles med 3 måneder og restferien med 1 måned.

Ferievarslerne kan ikke længere fraviges i kontrakten, men alene efter aftale i den konkrete situation.

Feriebetaling

Med de nye regler vil der også fremover være 2 former for feriebetaling – ferie med løn og ferietillæg og ferie med feriegodtgørelse.

Der opretholdes særlige regler for medarbejdere, der er aflønnet med provision, ligesom der fortsat vil været ret til at kræve ferie med feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn.

Det beløbsmæssige grundlag for beregning af ferietillæg og feriegodtgørelse er uændret, men beregningsgrundlag og udbetalingstidspunkt skal periodemæssigt tilpasses den nye ferieordning.

Reglerne om differencebetaling ændres således, at en medarbejder, der ændrer arbejdstid i løbet af ferieåret, uanset omfanget af ændringen altid vil have ret til løn under ferie, svarende til arbejdstiden på det tidspunkt, hvor ferien er optjent.

De nærmere regler om feriebetaling vil blive gennemgået i en kommende artikel.

Sygdom i forbindelse med ferie

De gældende regler om afholdelse af ferie i forbindelse med sygdom videreføres i videst muligt omfang.

Sygdom vil således som en række andre særlige forhold fortsat være feriehindring, og en medarbejder, der bliver syg før feriens påbegyndelse, har derfor ret til erstatningsferie.

Tilsvarende vil reglerne om erstatningsferie, når medarbejderen bliver syg under ferien, blive opretholdt med de nødvendige tilpasninger.

Ferie i forbindelse med opsigelse

Der kan fortsat ikke holdes hovedferie i et opsigelsesvarsel på 3 måneder eller derunder, medmindre

  • det aftales i den konkrete situation
  • opsigelsesvarslet forlænges med antallet af feriedage
  • medarbejderen ønsker at fastholde ferien (ny undtagelse)

Reglerne om afholdelse af ferie under fritstilling videreføres ligeledes.

Overførsel og udbetaling af ferie

Der vil med den nye ferieordning fortsat være mulighed for at overføre ferie fra en ferieafholdelsesperiode til den næste. Tilsvarende vil der i en række tilfælde være ret til at få udbetalt ikke-afholdt ferie.

De nye regler for overførsel og udbetaling af ferie gennemgås nærmere i en kommende artikel.

Modregning og forældelse

De nuværende regler om arbejdsgivers adgang til at modregne i og tilbageholde feriebetalingen opretholdes. Der kan således fortsat modregnes i tilgodehavende feriebetaling, hvis medarbejderen har begået og erkendt/er dømt i et retsstridigt forhold, der medfører et forfaldent og dokumenteret krav fra arbejdsgiveren.

Reglerne om forældelse videreføres i videst muligt omfang, dog således at forældelsesfristen for lønmodtagerens krav på feriebetaling ændres fra 3 til 5 år.

Arbejdsmarkedets Feriefond

Uhævede feriepenge skal fortsat afregnes til fonden, der også fremover vil kunne pålægge op til 150 tilfældigt udvalgte virksomheder at indsende dokumentation for korrekt afregning.

Du kan læse mere om den nye ferielov på Beskæftigelsesministeriets temaside.


Du kan også følge HR-juraNyt på LinkedIn og holde dig opdateret på HR-juridiske nyheder og artikler om bl.a. ferieloven og kommende arrangementer i CfL.