Jeg havde den store fornøjelse at deltage i Blanchards konference ”Ledelse på et højere niveau” den 15.–16. oktober. Ca. 200 deltagere beskæftiget indenfor talent/HR og ledelse fra alle kontinenter deltog.
Der var mulighed for at netværke og lytte til indlæg fra ledere fra forskellige industrier, der fortalte om de udfordringer deres organisationer stod overfor ift. ændrede markedsvilkår. Der deltog ”keynote” indlægsholdere, som havde et nyt perspektiv på, hvordan man udfordre sig selv og sin virksomhed og skabe fremdrift til følge.
Bonnie St. John om Micro-Resilience
Jeg vil særlig fremhæve keynote taleren, Bonnie St. John, som er en guldvindende paraolympisk skiløber og Harvard dimittend, der beskæftigede sig med micro-resilience.
Oprindeligt var udgangspunktet for hendes forskning, at finde ud af, hvordan man få adgang til hjernens uudnyttede ressourcer og dermed hjælpe os til at forøge kreativiteten. I stedet for at finde det store forkromede svar, var resultatet, at det er de små justeringer i dagligdagen, der gør en stor forskel.
Konklusionen var, at vores tanker, diæt/væskebalance og fordelingen af afslapning og bevægelse - rigtigt balanceret - kan give energi, fokus og fremdrift som er med til at skabe kreative løsninger, der gør, at vi kan komme lidt hurtigere i mål med vores udfordringer. Jeg kan varmt anbefale bogen ”Micro-Resilience” af Bonnie St. John. Den er velskrevet og nemt læst.

Ken Blanchard om Servant Leadership
Også Ken Blanchard gav et fantastisk indlæg. Han er meget optaget af begrebet ”Servant leader” – den tjenende leder, der skaber trivsel og succes for sine medarbejdere. Blanchard deler den tjenende leders opgave i to:
- Skelne mellem visionen, retningen og målet (lederens opgave er at være knivskarp på målet, så alle er klar over, hvad retningen er og hvad vi prøver at opnå)
- Omsætte visionen til handling. Den lederadfærd teammedlemmer har brug for i deres dagligdag for at blive en succes. Lidt karikeret kan man sige, at pyramiden vendes på hovedet – lederen arbejder for at hjælpe sine medarbejdere, som herefter arbejder for kunderne
Ken Blanchard fremhæver lederudviklingsprogrammet SLII®, som indbegrebet af Servant Leadership. Her lærer deltageren at sætte klare mål – som kan linkes til virksomhedens vision og retning for fremtiden. Disse mål bliver forventningsafstemt ift. teammedlemmets kompetence og engagement.
Sidst lærer lederen at anvende den ledelsesstil, der er optimal i situationen og som kan hjælpe medarbejderen til at lykkes med sin opgave/mål. Når lederen møder medarbejderen der, hvor han/hun er ift. opgaven og benytter den ledelsesstil, der er mest optimal i situationen, er konsekvensen, at medarbejderen rykker sig og bliver dygtigere til sin opgave/mål.
At have forventningsafstemt med sin medarbejder omkring mål, kompetence/engagement og efterfølgende anvende den ledelsesstil, der matcher behovet, forøger medarbejderens selvsikkerhed, initiativ, velvære og følelse af succes. Konsekvensen er en tilfreds medarbejder, som er i stand til at skabe bedre resultater.
Læs også: Derfor skal du arbejde med Situationsbestemt Ledelse - 40 år med Blanchard
Jim Irvine om Measuring ROI on Leadership Training
Et tredje indlæg jeg vil fremhæve er Jim Irvines ”Measuring ROI (Return on Investment) on Leadership Training”. Undersøgelsen fokuserede på om investering i lederudvikling kan betale sig. I særdeleshed.
Får virksomheden tilbagebetalt investeringen ifa. øget profit, engagement og performance, når medarbejderen har været på kursus? Jim er Dekan på ”Nissan’s Global Leadership & Professional Development Colleges”. Virksomheden beskæftiger 450.000 medarbejdere fordelt i hele verden.
Jims studie, der forløb over en 4 måneders periode, koncentrerede sig om medarbejdere, der havde været på SLII kursus. Disse medarbejderes produktivitet, engagement og performance blev sammenlignet med en gruppe, der ikke havde været på kursus. Undersøgelsen konkluderede samstemmende, at der var god grund til at investere i udvikling af medarbejdere. De blev dygtigere ledere, fik mere overblik og havde større produktivitet, engagement og performance ift. kontrolgruppen.
Samlet set var konferencen en kæmpe berigelse – både i forbindelse med de mange indlæg omkring ledelse og de mange spændende organisationer, der delte af deres erfaringer om, hvilke initiativer de havde iværksat for at dygtiggøre deres medarbejdere til en ændret hverdag.
Jeg glæder mig allerede til Blanchard konference i San Diego i 2021.
10 fordele ved at anvende situationsbestemt ledelse som leder
CfL afholder kurser i Situationsbestemt Ledelse 10 gange om året og certificeringsforløb 3 gange om året. Vil du vide, hvordan du kan bruge SLII® i dit arbejde så tilmeld dig et kursus her.