Sådan kan et dagsprogram se ud på et netværksmøde for ledere med personaleansvar.
Af Pia Fuglsang Bach, juli 2021
Styrken ved at melde sig ind i et netværk hos CfL er, at samtlige møder ledes af en professionel facilitator. Det betyder, at CfL påtager sig proces- og lederrollen. Desuden spilder du ikke tiden på praktik og endeløse diskussioner om form og indhold.
Når det så er sagt, er det netværksdeltagerne selv, der definerer relevante temaer. Netværk handler i høj grad om selv at byde ind, men for at give dig en ide om, hvordan et netværksmøde for ledere med personaleansvar forløber, så er der her et eksempel på et program for et heldagsmøde.
Her finder du oversigten over alle typer af netværk i CfL
Temaet
Et tema kunne være lederkarrieren. Hvordan bliver vi den bedste version af os selv - hver dag og til glæde for organisationen? Hvordan ser de fremadrettede muligheder ud? Hvad motiverer jer hver især?
Indholdet
Dagen vil veksle mellem oplæg, diskussioner og refleksioner, og programmet vil byde på:
- Oplæg fra en headhunter: Headhuntere ved om nogen, hvilke kompetencer der efterspørges, og deres søgning er på mange måder et spejl af, i hvilken retning samfundsudviklingen går. På blot to år har digitale kompetencer erobreret førstepladsen fra forrentningsudvikling - også når det gælder personaleledelse. Få et enestående indblik i maskinrummet hos en af Danmarks førende headhuntere. Hvad kigger de efter? Hvor hurtigt skal du bevæge dig?
- Oplæg om lederudvikling: HR-direktøren i en mellemstor dansk virksomhed fortæller om arbejdet med lederudvikling i praksis. Hvor langt er virkeligheden fra den traditionelle Leadership Pipeline, hvor man bevæger sig fra medarbejder til topchef gennem en række niveauer? Hvor udbredt er det at stemple ud og ind af lederrollen?
- En personlig case: Et medlem fra netværket fortæller om sin egen rejse. Hvad har der været af op- og nedture, valg og fravalg? Det er altid de personlige historier, vi bedst kan spejle os i, og som vi husker, og netværkets dybe fortrolighed er en forudsætning for at de stærkt personlige beretninger kommer til at flyve.
- Serviceeftersyn af egen karriereplan: Diskussioner og refleksioner.
Processen
Med en professionel facilitator som mødeleder, kan du regne med, at diskussioner og refleksioner rækker langt ud over samtaler i mindre grupper og bordet rundt. Fortrolighed kommer ikke af sig selv, så der skal ofte andre faciliteringsgreb til. Eksempler:
- Den varme stol: Forud for mødet aftales, hvem der skal udsættes for kollektive interviews og feedback, så man kommer ud af sin comfort zone.
- Reflekterende teams: En styret proces, hvor en eller flere netværksdeltagere medbringer en konkret udfordring, hændelse eller andet, som man ønsker sparring på. Holdet udspørger og byder ind, mens fokuspersonen først of fremmest lytter.
- Speeddating: Her medbringer alle netværksdeltagere konkrete udfordringer, og man giver og modtager sparring fra alle i korte tidsintervaller.
Læs også: 9 processer: Det kan du forvente som netværksdeltager
Rammerne
I CfLs netværk er det til enhver tid frivilligt, om man som netværksdeltager ønsker at være vært. Som udgangspunkt foregår møderne hos CfL eller i et andet mødecenter, men hvis det afholdes hos en af netværksdeltagerne, er det kutyme, at CEO’en i værtsvirksomheden indleder med et kort oplæg om organisationens strategi og evt. giver en rundvisning.
De fleste giver udtryk for, at det er en lettelse, at CfL står for det hele både fagligt og planlægningsmæssigt. Det frigiver tid og fjerner forventningerne om, at værtskabet skal gå på skift.
Artiklen fortsætter under boksen.