Hvorfor er der ikke hidtil og i større omfang blevet sat ind over for sexisme på dagens arbejdspladser?
Fra kønsforskningen ved vi, at sexisme falder ind under nogle af de samme store myter på arbejdspladserne, som gælder for kønnene. Det er myten om, at vi har lighed, myten om, at vi har meritokrati, og myten om, at vi har et frit valg. De myter gør, at vi tror, at vi fik fikset problemet med sexisme, dengang vi fik ligestilling, og derfor ikke rigtig mener, at problemet findes på vores arbejdspladser længere.
Samtidig ved mange jo, at sexisme og krænkelser foregår. Men når det så alligevel ikke bliver håndteret, er det, fordi det er så svært at tale om. Og det bunder i en anden myte. Nemlig den om, at alt, der har med sex, seksuel orientering og seksualitet at gøre, anses som noget, der ikke hører til på arbejdspladsen. Men selvfølgelig gør det det. Vi går jo arbejde som hele mennesker, og derfor også som seksuelle væsener. Men vi aner ikke, hvordan vi skal håndtere det, når det skaber problemer.
Undersøgelser viser, at 30 procent af alle krænkere selv er ledere og altså magthavere. Er en del af udfordringen, at de, der skal håndtere sexismen, selv er en stor del af problemet?
Ja, afgjort. Og jeg tror personligt, at 30 procent er lavt sat. Mange sexistiske krænkelsessager udspiller sig i de skæve magtrelationer, hvor seksuel chikane og krænkende adfærd bliver brugt som en form for magtudøvelse. Hvilket også forklarer, hvorfor det er svært at håndtere. For ledelserne er tit selv indblandet eller vidende om det.
Men også magtmisbrug er en af de ting, vi har svært ved at acceptere i Danmark, fordi vi gerne vil se os selv som ligestillede. Selvom vi fra magtforskning ved, at der selv i de fladeste hierarkier, findes et uformelt og dermed et skjult hierarki. Et, som ofte er meget stærkere, fordi det er usynligt.
Artiklen fortsætter under boksen.