Af Ejner Jacobsen, chefrådgiver i CfL, 2020
Hvis du interesserer dig for strategiarbejde, har du sikkert hørt om SWOT. Det er et af de mest kendte og udbredte strategiværktøjer, der i en simpel matrix beskriver, hvilke styrker og svagheder der kendertegner din virksomhed, og hvilke muligheder og trusler den står over for.
En SWOT-analyse sammenfatter de vigtigste interne og eksterne faktorer, der kan have afgørende betydning for, hvilken strategi en virksomhed skal forfølge - kombineret med sandsynligheden for at strategien kan eksekveres.
Den simple model inviterer til hurtige konklusioner, så lad det være sagt med det samme:
SWOT er ikke er en analyse i egentlig forstand, men nærmere en opsummering, syntese eller konklusion på en række mere detaljerede analyser, der er gennemført forud for SWOT som grundlag for at identificere netop styrker og svagheder, muligheder og trusler.
SWOT kommer fra engelsk - Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats – og modellen går helt tilbage til 1965, hvor den for første gang beskrives i bogen Corporate Strategy af Igor Ansoff.
Nøglen til at gennemføre en god SWOT-analyse er at sikre, at kernepunkterne i hvert af de fire felter opfylder følgende krav:
Styrker og svagheder relaterer sig til interne forhold, som virksomheden selv har mulighed for at påvirke. I modsætning hertil relaterer muligheder og trusler sig til omgivelserne, det vil sige aspekter, som organisationen kun i mindre grad – eller slet ikke - kan påvirke. De har til gengæld stor indflydelse på virksomheden.
Når kernepunkterne er noteret i matrixen, kan din virksomheds strategiske position og potentiale analyseres.
SWOT anvendes som regel af en hel ledergruppe, og målet med at gennemføre en SWOT er selvfølgelig ikke, at der skal fyldes en masse faktorer i alle fire kasser.
Første step er at afklare og udvælge analysefaktorer inden for hvert af områderne. Næste step er at prioritere de valgte faktorer. Her kan et pointsystem være en farbar vej.
Prioriteringen af muligheder og trusler kan tage udgangspunkt i:
På hvert af områderne kan der så scores point - eksempelvis fra 1 til 6 med 18 som maksimalt score - men det er op til ledelsen at vurdere, om der skal ske en tilpasning til den konkrete situation.
Vurderingen af styrker og svagheder kan ligeledes tage udgangspunkt i et fast antal point, men en mere systematisk fremgangsmåde vil være, at man vurderer hver svaghed og styrkes effekt på fire bundlinjer.
Den grundlæggende ide med en SWOT er at undersøge, hvordan de fire områder – styrker og svagheder, muligheder og trusler - hænger sammen.
Hvis interne styrker passer godt til de eksterne muligheder, ja så står din virksomhed i en gunstig situation. Omvendt kalder det på justeringer af mere eller mindre alvorlig karakter, hvis du internt står svagt i forhold til eksterne muligheder.
Den helt store udfordring opstår, hvis der er sammenhæng mellem interne svagheder og eksterne trusler. Så er der brug for store forandringer - og måske ligefrem en ny strategi.
Kunsten er at maksimere udnyttelsen af mulighederne ved brug af styrkerne og samtidigt minimere svaghederne og truslernes indflydelse. Det er på den måde, en SWOT-analyse kan være med til at identificere og formulere den strategi, du skal forfølge.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
Henrik Hvolbøll Eriksen
Senior Relations Manager
T: +45 2565 9000
E: her@cfl.dk
Henrik Graungaard
Direktør
T: +45 5154 4126
E: hgr@cfl.dk
2023 bliver næppe det nemmeste år i verdenshistorien, så det handler om at være godt forberedt. Læs chefrådgiver Johnny Husens gennemgang af de største globale megatrends.
Begrebet er blevet et af de mest udskældte buzzwords på de danske arbejdspladser. Men måske er teorien bag ikke så dum endda?
SMART-modellen tvinger dig til at tænke grundigt over dine mål og bryde dem ned i mindre, mere overskuelige trin. Læs eksempler på, hvordan du bruger den.
Sektoren for Børn, Unge og Familie i Lolland Kommune har brugt metoden briefing backbriefing i implementeringen af strategien. Få direktøren og afdelingslederens perspektiv.