Tre varige sandheder om at lede andre

Artikle af Ken Blanchard - opdateret marts 2020 

Ken Blanchard fejrer sin 75 års fødselsdag i denne måned - og 35-års dagen for grundlæggelsen af hans lederudviklingsvirksomhed. Ken håber, at et par enkle sandheder, han har advokeret for i alle årene, vil vise sig varige. Nemlig, at:

  • alle gode resultater begynder med klare mål
  • være der, når dine medarbejdere gør arbejdsopgaverne ”rigtigt”
  • hjælpe dine medarbejdere til at opnå et 12-tal.

I maj-udgaven af ”Ignite” (Ken Blanchards månedlige nyhedsbrev) fortæller Ken en historie om hans tidlige dage som universitetsprofessor. Implementeringen af hans ”sandheder” blev ofte udfordret af de andre fakultetsmedlemmer.

"Jeg satte spørgsmålstegn ved nogle af de fineste fakultetsbestyrelser i landet," fortæller Blanchard, ”og det var altid på grund af min beslutning om at give de studerende svarene til den afsluttende eksamen på den første dag i klassen".

Ken mente, at hans vigtigste opgave var at lære eleverne det indhold, de havde brug for at lære, i modsætning til at bekymre sig om at evaluere dem og sortere dem langs en normal fordelingskurve.

Den tankegang delte den øvrige universitetsbestyrelse ikke. Så snart de fandt ud af, hvad han gjorde, blev han kaldt til samtale. Normalt foregik samtalen noget i denne retning:

Ken: "Jeg er forvirret”.
Bestyrelsen: "Sådan ser du også ud".
Ken: "Jeg troede, vi skulle undervise disse unge mennesker".
Bestyrelsen: "Det skal du også, men du skal ikke give dem eksamenssvarene før eksamen".

Men Blanchard var stædig og bestemte sig til at bruge semestret til at undervise eleverne i svarene på de endelige eksamensspørgsmål. Denne indfaldsvinkel har han anvendt lige siden. Han kalder det: "Helping People Get A". Når man omsætter denne indfaldsvinkel til livet udenfor akademia, er Blanchards råd til lederne: "Giv teammedlemmerne svarene først ved at sætte klare mål. Giv dem herefter den instruktion og støtte, som er nødvendig, for at opnå målene," siger han.

Vær der, når dine medarbejdere gør tingene ”rigtigt”

Når der er opstillet mål, anbefaler Blanchard, at ledere vedholdende kommunikerer med deres medarbejdere, så begge parter ved, hvordan det går, og hvad der er krævet for at få et 12 tal. En anden fordel ved denne nærhed er, at lederen er i stand til at være der, når medarbejderne laver opgaverne rigtigt.

Som Blanchard forklarer: "Jeg er en stor fan af at fremhæve det positive. Når målene er klare, bør ledere ikke forsvinde indtil den årlige MUS. I stedet bør de være i kontakt med deres team enten fysisk eller virtuelt for at kunne rose deres ansatte, når de gør det godt".

Ved at trække på den erfaring han og hans kolleger har haft i træning af hundrede tusinder af ledere gennem de seneste 35 år, opfordrer Blanchard lederne til at tilpasse deres stil efter udviklingsniveauet for opgaverne hos de medarbejdere, de leder.

Som Blanchard forklarer: "Dette er den grundlæggende filosofi i Situationsbestemt Ledelse (SLII®-modellen). Hvis du er ligesom mig, er der dele af dit job og liv, du er god til, men der er også områder, hvor du stadig er ved at lære, og her har du brug for lederskab. Dette er især tilfældet i dag, hvor vi har meget skiftende arbejdsopgaver. For eksempel ved vi alle, hvad det vil sige at være en nybegynder på nye opgaver".

Forståelse for en medarbejders udviklingsniveau og matching med en passende ledelsesstil kan hjælpe medarbejderne med at nå mål, de aldrig har opnået før. Blanchards råd: "Tag et ekstra minut med dine folk for at diagnosticere deres udviklingsniveau på hver af deres målrelaterede opgaver, og giv dem den ledelsesstil, de har brug for”.

Ikke én bedste ledelsesstil

Der er stadig folk derude, der tror, der kun er én bedste måde at lede mennesker. Erfarne ledere ved, at dette ikke er tilfældet. Tag et kig i din egen organisation. Læg mærke til, hvad de bedste ledere i din virksomhed gør. Chancerne er, at du vil se dem tilpasse deres ledelsesstil til at opfylde behovene hos de mennesker, de arbejder med.

Blanchards erfaring er, at "de mest effektive ledere indser, at ledelse ikke handler om dem, og om at de kun er så gode som de mennesker, de leder. Denne form for ledere søger at være støttende ledere. Det begynder med en filosofi om at møde folk, hvor de er og give dem den instruktion og støtte, de ikke er i stand til at give sig selv".

Fremadrettet er Blanchard optimistisk, at bevægelsen mod andre - fokuserede partnerskaber - vil fortsætte.

"Den nye generation af arbejdstagere kræver en partnerskabsmodel, hvor lederskab handler om indflydelse, dialog og samarbejde. Ledere vil blive udfordret til at skabe engagerende arbejdsmiljøer, hvor de inspirerer folk til at bringe deres bedste kreativitet til at arbejde”.

"Ledere vil være mere ”side om side” med sine medarbejdere og se fordelen i at være i et partnerskab med sine ansatte. Det handler om at undervise ledere i, hvordan de værdsætter de relationer, de har, og samtidig kanaliserer medarbejderens energi i den rigtige retning".

 

Få nyheder, tilbud og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke

Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.

Har du spørgsmål?

Henrik Hvolbøll Eriksen
Senior Relations Manager

T: +45 2565 9000
M: her@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


Seneste artikler om ledelse