CfL-Undersøgelse

Ledelse er nøglen til mental sundhed

90 procent mener, at deres arbejdsplads har håndteret coronakrisen godt, viser omfattende undersøgelse af medarbejdernes mentale sundhed under krisen. Når det så er sagt, er der stor forskel afhængig af alder, anciennitet og arbejdssituation. Og der er flere overraskelser. Bag undersøgelsen står Human Engage og CfL. Her kan du læse højdepunkterne.

Af Pia Fuglsang Bach, 15. juni 2020

Ledelse er den enkeltfaktor, der har størst og mest vedvarende effekt på værdiskabelse. Det er et mantra i CfL, og når hovedkonklusionen i en ny undersøgelse om den mentale sundhed under coronakrisen viser, at 9 ud af 10 bakker op om deres ledere, skulle man næsten tro, at det var bestilt arbejde.

Det er det naturligvis ikke, så lad os få fakta helt på plads:

90% af de adspurgte medarbejdere er enige eller meget enige i, at deres organisation har håndteret coronakrisen godt. Det viser en undersøgelse med svar fra 2.500 funktionærer fordelt på mere end 25 selskaber, der tæller navne som DSB, Danmarks Statistik, Salling Group og Sport24.

Fra den politiske scene er det en kendt sag, at befolkninger bakker op om deres ledere i krisetider. Alligevel er Lars Hemmingsen, seniorrådgiver i CfL, overrasket over resultatet.

”Det er en meget markant opbakning, og det gælder på flere niveauer og parametre. Over 70 procent vurderer, at topledelsen har truffet de rigtige beslutninger og har kommunikeret tilstrækkeligt. Lige så mange oplever, at nærmeste leder har støttet og informeret dem, og det er ret exceptionelt.”

Resultaterne vidner om, at vi har brug for styring i krisetider, og det at udøve ledelse er et vigtigt værktøj:

”Vi har brug for ledelse, og vi efterspørger det. Vi giver køb på noget af den autonomi, vi er vant til at have, og det flugter fuldstændigt med vores opbakning til statsministeren. Mette Frederiksen har igen og igen talt om at stå sammen, at vise samfundssind og at agere på krisen, og når vores ledere så træffer beslutninger, der bakker op om statsministeren, så giver det pluspoint på kontoen,” siger Lars Hemmingsen.

Hent rapporten om Coronakrisens påvirkning af medarbejderes mentale sundhed I samarbejde med Human Engage har vi gennemført en undersøgelse blandt ca. 2500 medarbejdere i 25 danske organisationer. Hent rapporten

Markante resultater og det med småt

Uagtet de entydige resultater, er det altid værd at hæfte sig ved det med småt. Og det gør Jacob Høgild, partner i Human Engage og en af designerne bag undersøgelsen.

”Med svar fra 2500 medarbejdere fra 25 forskellige organisationer, vil jeg ikke tøve med at bruge ordet markant om resultaterne, der alle peger i retning af, at ledelse har virkelig stor impact, når det handler om at håndtere en krise, at kommunikere og at være transparente.”

”Men med til historien hører, at vi ikke kan overføre resultaterne til alle virksomheder i Danmark. Vi har ca. 25 organisationer med i undersøgelsen, herunder relativt store virksomheder og en del offentlige organisationer, og det er ikke nødvendigvis de hårdest ramte brancher,” siger Jacob Høgild.

Værst at blive forladt på arbejdspladsen

Hvordan står det så til med den mentale sundhed blandt funktionærerne i de virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen?

”Den er ret okay, og måske ligefrem bedre, end vi havde forventet” siger CfLs seniorrådgiver Lars Hemmingen, der samtidigt pointerer, at der er stor forskel på medarbejderne, og at nogen lider mere end andre. Det gælder ikke overraskende de 10 procent, der ikke jubler over deres ledere, men også andre er ramt.

I undersøgelsen, der tager afsæt i WHOs mål for mental sundhed og trivsel (WHO-5), er deltagerne blevet spurgt om deres mentale sundhed under krisen sammenlignet med før krisen. Her eksempler på de største fald:

  • Folk der bor alene eller i husstande uden børn. Her er faldet hhv. 6 og 4 procentpoint.
  • Folk med en anciennitet på under 2 år. Her er faldet 5 procentpoint.
  • De yngre mellem 15-29 år. Her er faldet 7 procentpoint.
  • Medarbejdere, der er forblevet på arbejdspladsen, har et fald på 8 procentpoint.

Undersøgelsen blev fremlagt på CfL-Briefing 15. juni. Her finder du præsentationen.

Hypotese overhalet af virkeligheden

Lars Hemmingsen hæfter sig især ved to forhold:

”Vi havde en formodning om, at de unge ville klare distanceledelse med alle de virtuelle platforme bedre. Det har de ikke gjort, måske fordi de oplever, at de sidder længst ude på planken. De er bekymrede for deres egen situation og er måske mere ramt af manglen på social aktivitet og den spontanitet, der er på en arbejdsplads.”

Og så er der den store overraskelse: Der er bedre mental sundhed blandt de hjemsendte end dem, der er blevet på arbejdspladsen.

”Vores hypotese var, at de hjemsendte var hårdest ramt. Det var i virkeligheden udgangspunktet for undersøgelsen, men dem, der arbejder hjemmefra, har kun haft en nedgang på 2 procentpoint, og det kan der være flere forklaringer på.”

”Det kan i høj grad være frygten for smitte, det kan være et større arbejdspres, men der er heller ingen tvivl om, at tomme stole efterlader afsavn og en arbejdsplads med en helt anden stemning,” siger CfLs seniorrådgiver, der opfordrer til at se på potentialet i hjemmearbejde.

”Når du sender folk hjem for at arbejde, bliver de ikke mindre effektive. De oplever tvært imod, at de er super effektive, når de ikke skal bruge en masse tid på transport eller deltage i en masse fysiske møder. Det er der en læring i. Vi ved ikke, om det varer ved, om vi eksempelvis vil fortsætte med at have to hjemmearbejdsdage om ugen, og at effektiviteten så fortsat vil være i top,” siger Lars Hemmingsen.

Artiklen fortsætter under boksen 

Sådan styrker du medarbejdernes mentale trivsel

Lars Hemmingsen, seniorrådgiver i CfL, kommer med 5 opfordringer:

  1. Du skal lede mere situationsbestemt, selv om det kræver mere tid.
  2. Adressér særligt de yngre under 29 år. De er mest påvirket af krisen.
  3. Det er et potentiale i hjemmearbejde.
  4. Afsæt tid til lære af forandringen som følge af krisen.
  5. Glem ikke at investere i det kollegiale og det sociale. Det er her, afsavnet er størst.

 

Vi er os selv nærmest

Jacob Høgild, partner hos Human Engage, slår ned på diskrepansen mellem det nære og det fjerne:

  • 71% er bekymret for den globale situation, men det påvirker ikke deres mentale sundhed særligt meget.
  • 15% er bekymret for organisationens fremtid. Her falder den mentale sundhed med 5 procentpoint.
  • 19%, det vil sige hver femte, er bekymret for egen arbejdssituation, og det giver et fald i mental sundhed på 8 procentpoint.

”Jo tættere, det kommer på os selv, desto hårdere er vi ramt. Faldet på 8 procentpoint er signifikant, og det er efter min vurdering et relativt højt tal, også set i lyset af, at vi har mange offentlige organisationer og større virksomheder med i undersøgelsen,” siger Jacob Høgild.

Lars Hemmingsens udlægning lyder:

”Det er gratis at være bekymret for den globale situation. Det kan man ikke selv gøre noget ved nu og her. Kommer det tættere på – på din egen virksomhed eller din egen situation – så er det også forbundet med et vist ansvar. ”

”Når man så er bekymret for sin egen arbejdssituation, ja så er man mere ramt på den mentale trivsel. Man ligger mere søvnløs, hvis man tænker, at ens job er i fare, så der hviler et stort ansvar på lederne om at få kommunikeret, hvor står organisationen, hvordan ser perspektivet ud og ikke mindst, hvad er planerne.”

 

Hent rapporten om Coronakrisens påvirkning af medarbejderes mentale sundhed I samarbejde med Human Engage har vi gennemført en undersøgelse blandt ca. 2500 medarbejdere i 25 danske organisationer. Hent rapporten

De kære kolleger

Et sidste nedslag på undersøgelsen er, hvad de hjemsendte, og dem der arbejder hjemmefra, savner mest. Her er der intet over og intet under ’kollegialt samvær’.

65% af de hjemsendte savner kolleger, mens det gælder for 58% af dem, der arbejder hjemmefra. Og det handler ikke nødvendigvis om opgaveløsning, men også om kontakt og social interaktion.

”Distance er noget vi kan mærke. Vi føler os længere væk fra arbejdspladsen, fra vores kolleger. Og jo mere, vi mærker det, desto mere påvirker det vores mentale sundhed,” siger Lars Hemmingsen, der opfordrer til at lede mere situationsbestemt.

”Vi skal holde øje med, hvordan den enkelte håndterer krisen. Der påhviler lederen at undersøge og holde øje med de seneste ansatte, de lidt yngre og dem, der måske ikke har et stort netværk på arbejdspladsen og naturlig adgang til viden,” siger han og konkluderer:

”Ledelse er en kæmpe faktor i krisetider, hvor god ledelse er og bliver nøglen til mental sundhed.” 

Bestil rapporten

Mental Sundhed

Bag undersøgelsen står CfL og Human Engage. Den er gennemført i perioden 13. – 25. maj 2020.
2500 funktionærer fra ca. 25 organisationer har deltaget. 

Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, så kontakt Lars Hemmingsen, 5154 4149, lhe@cfl.dk, eller Emil Nicolaisen, 2530 9210, en@hnengage.com 

 

Har du spørgsmål?

 

Lars Hemmingsen
Seniorrådgiver

T: +45 5154 4191
M: lhe@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


har du brug for inspiration og ny læring?

Strategisk lederskab

Strategisk Lederskab er en udviklingsrejse for den ambitiøse og erfarne leder, der er klar til at rykke karrieren til næste niveau.

HR Business Partneren

På dette kursus kan du styrke din rolle som HR Business Partner og bidrage mere markant til værdiskabelsen i din organisation.

Seneste artikler om mental sundhed

Stress er hverken godt eller ondt

Stress er et komplekst fænomen. Der er mange meninger og også mange misforståelser. Bliv klogere på stress her. CfL giver dig tre trin til, hvordan du som leder kan håndtere stress blandt dine medarbejdere.

Den dag stressen væltede chefen omkuld

Myten om den stærke og effektive leder gør det vanskeligt for lederen selv at håndtere stress. Carlo Bendtsen, filialchef i Semler, har lært lektien. Til glæde for ham selv og hans 85 ansatte.