JTI teori - Her er alt du skal vide om teorien bag JTI profilen

Af Thomas Bering, CfL, oktober 2020

På langt de fleste arbejdspladser indgår personlighedstest som en del af vurderingsgrundlaget ved udnævnelse eller ansættelse af nye medarbejdere eller i forbindelse med leder- og medarbejderudvikling.

En af de mest populære personlighedstests på markedet er JTI (Jungiansk Typeindeks), som primært benyttes i forbindelse med udvikling af ledere og medarbejdere.

Jungiansk Typeindeks er et værktøj, der beskriver de grundlæggende forskelle mellem mennesker, og det fokuserer på, hvordan forskellighederne kan bruges konstruktivt, individuelt såvel som i grupper.

JTI giver virksomheden et fælles sprog. Det skaber en indsigt, der giver ledere og medarbejdere en forståelse for sig selv og sine kollegaer. Som værktøj er JTI et middel til at styrke trivsel og i sidste ende til at skabe bedre resultater.

I denne artikel får du en gennemgang af teorien bag Jungiansk Typeindeks. Når du er færdig med at læse, vil du være klogere på, hvilke faktorer der har indflydelse på vores mange forskelligheder. Hvis du er leder, vil du forstå, hvorfor det er vigtigt, at være opmærksom på forskelligheder mellem dig selv og dit team, samt teammedlemmerne indbyrdes.

Jungiansk Typeindeks’ fire dimensioner

Inden for JTI beskriver man personligheden ud fra fire polariserede dimensioner, som hver indeholder to præferencer. De fire personlighedsdimensioner beskriver personens fortrukne måde at være i verden på.

De lidt underligt placerede store bogstaver i iNtuition og oPfattelse og det “manglende” J i vurdering skyldes, at ordet er en fordanskning af begrebet Judgement = J, oPfattelse af begrebet Perception = P, iNtuition fra iNtuition = N. N er valgt for at undgå forveksling med Introversion = I.

Når du er helt dig selv

Som person har du en naturlig præference for enten det ene eller det andet, og disse præferencer vil derfor være definerende for din tilgang til både omverdenen og dit indre liv.

Ifølge Carl Jung, som er ophavsmand til teorien, er det enten eller. Er man ekstrovert, kan man ikke være introvert. Foretrækker man sansning, kan man ikke samtidig have præference for iNtuition.

Så firkantet er virkeligheden ikke, og du kan i en vis forstand godt være begge dele, fordi du lader dig påvirke af eksterne faktorer. Det vil sige, at du kan ændre adfærd afhængig af den situation, du befinder dig i.

Vi mennesker at sådan indrettet, at vi godt kan finde ud af at justere vores opførsel i forhold til, hvad vi selv foretrækker, hvad andre forventer, eller som situationen kræver.

Derfor kan det være svært at observere andre menneskers præferencer, da de hele tiden bliver påvirket af eksterne faktorer. Det er når du er dig selv - uden at blive påvirket af bestemte situationer eller dine egne og andres forventninger - at dine præferencer virkeligt træder frem.

Læs også: Jungiansk Typeindeks: Ændrer man præferencer gennem livet?

Lad os dykke ned i de fire dimensioner og de underliggende præferencer.

Energidimensionen

Ekstroversion (E) ----- Introversion (I)

Du er sikkert bekendt med begreberne introvert og ekstrovert. De handler kort sagt om, hvordan man henter energi, og den første dimension – Energidimensionen - handler om netop dette. Den deles op i de to præferencer, Ekstroversion (E) og Introversion (I). Henter du henter energi ved at være sammen med andre mennesker, eller henter du henter energi i dit eget indre?

Ekstroversion (E): Har du denne præference, vil du opleve, at du henter din energi fra omgivelserne. Du har ikke brug for at tænke, før du taler, og du søger generelt andres opmærksomhed.

Introversion (I): Ved denne præference samler du energi indefra. Du finder ro i alenetid, du har brug for at tænke, før du taler, og du vil sandsynligvis blive drænet for energi i forsamlinger med mange mennesker.

Den opfattende dimension

Sansning (S) ----- (N) intuition

Denne dimension, der beskriver de mentale funktioner, viser igennem hvilken kanal, den enkelte person opfatter verden. Opfattes verdenen igennem sansning og mod det, der sker her og nu, eller opfattes verdenen ud fra, hvad den kan blive til.

Sansning (S): Du foretrækker at hente information gennem dine fem sanser med opmærksomheden rettet mod det, der faktisk foregår omkring dig og i dig her og nu.

iNtuition (N): Du foretrækker at hente information gennem at søge mønstre, sammenhænge og muligheder med opmærksomheden rettet mod det, der kan ske i fremtiden.

Den vurderende dimension

Tænkning (T) ----- (F) Følen

Denne dimension, der også er en mental funktion, fortæller, hvordan du foretrækker at træffe beslutninger.

Tænkning (T): Du foretrækker at analysere og bearbejde information, så beslutninger kan træffes logisk og objektivt.

Følen (F): Du foretrækker at håndtere og bearbejde information, så beslutninger kan træffes ud fra værdier og overbevisning.

Livsstilsdimension

Vurdering (J) ----- (P) oPfattelse

Den fjerde og sidste dimension, livsstilsdimensionen, handler om, hvordan du vælger at indrette dig i den ydre verden.

Vurdering (J): Du foretrækker at indrette livet på en organiseret og planmæssig måde ud fra de konklusioner og beslutninger, du har truffet. Du foretrækker altså kontrol og struktur.

Opfattelse (P): Du foretrækker at indrette livet på en fleksibel og spontan måde med åbning for at ændre konklusioner og beslutninger, du har truffet. Der skal være frihed til at være impulsiv.

Carl Jungs 16 personlighedstyper

Jungs fire dimensioner og de otte præferencer er med til at definere, den måde vi foretrækker at være i verden på, og de kan kombineres på 16 forskellige måder.

En JTI profil (persontype) består af fire af de otte præferencer, og det giver 16 personlighedstyper:

Er du begyndt at overveje, hvordan din egen JTI profil ser ud? Eller måske din partner eller kollega? Hvis du har et bud på din egen præferencesammensætning, kan du måske genkende dig selv i beskrivelsen.

Klik på typekoderne i tabellen overfor og læs beskrivelsen.

Du skal blot huske én ting: Det er ikke en beskrivelse af dig som individ, men en beskrivelse af din type. Du vil sikkert opleve, at meget af teksten passer, men måske ikke det hele. Der kan være individuelle nuancer, som ikke er med i betragtningen.

Du skal også være opmærksom på, at det kan være svært at vurdere en persons type med det blotte øje, fordi præferencerne ofte bliver påvirket af situationen. Hvis du kun ser din kollega på arbejdspladsen er det muligt, at din kollegas adfærd er påvirket af dennes opfattelse af jobbets krav og forventninger.

Artiklen fortsætter under boksen, hvor du kan læse om, hvordan JTI profilen kan benyttes, og hvordan man ikke bør benytte JTI profilen.

Hvordan skal Jungiansk typeindeks benyttes?

Jungiansk Typeindeks profilen belyser de grundlæggende præferencer, vi hver især har. Det giver os viden om, hvordan vi selv foretrækker at være i verden, og det giver os viden om, hvordan vores kolleger, medarbejdere, chefer, partnere med flere foretrækker at være i verden.

Den viden er værdifuld, fordi den giver os et bedre udgangspunkt for at forstå hinanden, og forstå hvordan vi reagerer i visse situationer. Typeindikatorerne hjælper os med at styrke vores indbyrdes relationer, og det hjælper os med at forstå, hvordan vi hver især motiveres og griber opgaver an.

Med den viden, vi får fra typekoderne, har vi et godt afsæt til at håndtere konflikter, inden de vokser sig store, styrke den indbyrdes kommunikation, og så hjælper de os med at forstå, hvilke opgaver vi hver især trives bedst med.

Hvordan skal Jungiansk typeindeks ikke benyttes?

Typeteorien er et redskab til at gruppere mennesker i grove kategorier, men den giver ikke et retvisende billede af individet. Det har du måske allerede oplevet, hvis du kender din typesammensætning og har læst typebeskrivelsen.

Der mangler ganske enkelt individuelle nuancer, som ikke er med i betragtningen. Du kan læse mere om det i denne artikel, som behandler nogle af de kritikpunkter der er ved JTI.

En anden vigtig pointe er, at der ikke er noget rigtigt eller forkert i JTI’ens teori. Hver type har sine styrker og svagheder. Det kan være nærliggende at tænke, at du kan benytte Jungiansk Typeindeks til at rekruttere en medarbejder med en bestemt typesammensætning, som passer perfekt i dit team. Det bør du holde dig fra.

Udover at der er mange flere parametre at overveje i rekrutteringen, som eksempelvis færdigheder og kemi, skal du huske på, at teorien bag Jungiansk Typeindeks handler om de grundlæggende præferencer der huserer inden i os.

Det er ikke altid de præferencer, der kommer til udtryk på eksempelvis arbejdspladsen. Vi er i stand til at tilpasse os situationer, og vi ændrer vores adfærd efter behov. Ansæt den bedst kvalificerede og brug i stedet din viden om JTI-teorien som afsæt til at udvikle relationerne i dit team. Brug det til at motivere dine medarbejdere og kolleger.