Pres på personalelederne
Resultatet er både bekymrende og kritisk, lyder det fra CfLs direktør Anja Neiiendam, der har været med til at designe undersøgelsen.
”Tallet 60,8 er et øjebliksbillede, og jeg havde forventet et lavt niveau. Hvor lavt kan man altid diskutere, men når CfL møder ledere i forskellige sammenhænge, så er det vores klare opfattelse, at rigtigt mange er pressede, og det er da også et ansvarsfuldt job at være leder,” siger hun.
Ser vi på det organisatoriske niveau, ligger personaleledernes mentale sundhed helt nede på 58,3, mens topledernes ligger på 66,8. Vi bør derfor være særligt opmærksomme på personalelederne, siger Anja Neiiendam:
”Toplederne har det øverste ansvar i organisationen. Det tynger, men de har til gengæld større mandat og magt til f.eks. at sige, at nu sadler vi om, prioriterer anderledes, eller nu skal vi have et nyt produkt på markedet. Så må lederne og personalelederne slippe alt, hvad de har, og det belaster.”
Idealforestilling om lederen
Mette Groos Lønsted, Senior Leadership Consultant i CfL, kalder resultatet ”værre, end jeg troede, og jeg synes, det er alvorligt.”
Hun forklarer:
”Når vi taler om trivsel og arbejdsmiljø, så glemmer vi ofte, at mange ledere også er arbejdstagere, nøjagtigt som dem de skal lede. De har ansvar for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø. Men nogen skal altså også tage ansvar for trivslen for de ledere, der skal passe på os andre. Man skal have det godt for at gøre det godt, og det gælder også for lederne.”
”Vi har et narrativ om, at hvis man er leder, så skal man kunne klare mosten. Den kobling er bekymrende, så vi skal have ændret på idealforestillingen om alt det, en leder skal kunne,” siger hun.
Artiklen fortsætter under citatet.