Dit udbytte
- Hvordan du udvælger indhold, der virker overbevisende
- Hvordan du strukturerer en tale, der flytter dit publikums holdninger og forståelse
- Hvordan du fremfører en tale overbevisende og troværdigt
- Hvordan du overvinder nervøsitet.
Lær at motivere, overbevise og vende modvilje til velvilje hos dit publikum – samt hvordan du bruger præsentationsteknik til at levere retorik med præcision og troværdighed.
Har du nogensinde skullet overbevise dine medarbejdere eller andre omkring dig om en ny strategi, nyt projekt eller et nyt tiltag – måske oplevede du endda modvilje i forsamlingen? Dette kursus lærer dig at præsentere overbevisende og vende modvilje til velvilje. Kurset lærer dig at sælge dine idéer og gøre dem lige så lækre som en iskold cola, men med samme næringsindhold som en bønnesalat.
Målet med kurset er at klæde dig på til analysere, producere indhold og give en præsentation, der vil overbevise dine modtagere – og samtidig fremstå med høj integritet og faglighed.
Kurset er relevant for dig, der er ny leder, har været leder i en kortere årrække eller er leder uden det formelle personaleansvar. Du er måske teamleder, projektleder, specialist, gruppeleder eller HR-ansvarlig. Fælles for alle deltagerne er, at de til tider har behov for kompetencer til at kunne stå foran et publikum og overbevise dem.
Formen på kurset er en blanding af oplæg, diskussion og arbejde med udvalgte værktøjer. Der forudsættes høj deltageraktivitet. Kurset kan inddeles i tre dele:
Generelle regler for mundtlig kommunikation
Den første del undersøger bl.a. historiefortælling, og hvordan man bruger historier i en virksomhedskontekst. Dette fører til en kort øvelse, hvor hver deltager skal skrive en historie for at tale om sin virksomheds strategi, et nyt tiltag, temaet til et kommende arrangement eller andet lignende.
Indhold og struktur i en tale, der skal overbevise
Kursets anden del undersøger, hvilket indhold taler bør producere, samt hvilken rækkefølge indholdet bør komme i. Vi kigger på NABC-modellen, og deltagerne skriver en tale, hvor de (gerne) bruger deres fortælling fra tidligere.
Retorisk præsentationsteknik
Den tredje og sidste del handler om præsentationsteknik. Kursisterne får værktøjer og øvelser til at præsentere overbevisende og troværdigt; for hvordan bruger du egentlig dit kropssprog, din ansigtsmimik og din stemme til at understøtte dit budskab? Kurset slutter med at kursisterne præsenterer overfor hinanden i grupper af tre, hvor underviseren går fra gruppe til gruppe og coacher. Hvis der er enkelte, der har lyst til at præsentere foran hele holdet, får de mulighed for det.
Du kan med fordel overveje en case hjemmefra, noget du kan arbejde på undervejs og præsentere ved kurset.
Mathias Veis er cand.mag. i retorik og har været taleskriver for bl.a. Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, Jakob Ellemann Jensen, formand for Venstre, Ida Auken, MF for Socialdemokratiet m.fl. Derudover har han også undervist i taleskrivning på Aarhus og Københavns Universitet. Han har skrevet vel over 300 taler og rådgivet toppolitikere og ledere fra dansk erhvervsliv i næsten 10 år.
T: +45 5154 4166
M: suh@cfl.dk